Danmark som foregangsland for cykeltransport

I Danmark er vi stolte af vores cykelkultur. Hvis vi satser på design og udvikling af rammerne for cykeltransport, vil vi kunne gøre Danmark til en nation af cykelpendlere. Det vil løse en række af de velfærds- og miljøproblemer, som Danmark står over for.

Mange kommuner vil gerne leve op til det stigende krav om CO2-neutralitet. De oplever også, at infrastrukturen omkring de større byer er presset - med kødannelser og øget partikelforurening som nogle af konsekvenserne.
Samtidig er sundhedsudgifterne et af de områder, der presser kommunernes økonomi. Mere cykeltransport kan bidrage til at holde borgerne raske og fri af livsstilssygdomme. Det gælder om at holde konditallet oppe og hospitalsudgifterne nede.

Servicedesign til cyklende pendlere
Det glade budskab er, at servicedesign til cyklende pendlere i storbyer kan være en del af løsningen på alle disse udfordringer. De store kommuner kan gå foran med en kommunalt tilrettelagt helhedsløsning, som vil få langt flere til at cykelpendle.

København blev i 2007 udnævnt som verdens første cykelby, og i dag er 38 procent af de københavnere, der pendler til arbejde, cykelpendlere. Hovedstadens mål er at blive verdens første CO2-neutrale by i 2025, og allerede i 2015 skulle 50 procent af al transport i København ifølge målsætningen ske på cykel. Her kan såkaldt servicedesign - altså tænkning i en helhedsløsning til cykelpendlere - være en hjælp. Servicedesign til cykeltrafik vil give cykelpendlerne en positiv oplevelse af deres kommune. De vil opleve, at deres cykeladfærd bliver belønnet.

At sætte sig i brugernes sted
Servicedesign-begrebet handler om at kortlægge relationer og berøringspunkter mellem udbydere og forbrugere. Formålet er at finde og forbedre de områder, som ikke imødekommer brugernes adfærd og behov. Omsat til servicedesign til cykelpendling gælder det om at finde de barrierer, der afholder borgerne fra at bruge deres cykel til den daglige transport til og fra arbejde. Og så handler det om at udvikle innovative løsninger, som imødekommer behovene blandt nuværende - og ikke mindst potentielle - cykelpendlere.

Metoden går ud på indledningsvis at sætte sig i brugernes sted ved at interviewe dem, observere deres adfærd og undersøge det miljø, de færdes i.

Daglige udfordringer som cykelpendler
Som bruger kan jeg så få anledning til at fortælle, hvilke udfordringer hverdagen som cykelpendler bringer. Det kan handle om, at jeg gerne ville have bedre plads på cykelstierne, hvor jeg kører tæt sammen med andre cyklister. Måske er det vigtigste for mig at mindske min indånding af diesel- og benzinpartikler fra motortrafikkens udstødning. Eller tænk hvis jeg nemt kunne finde en cykelservicestation på min rute, hvor jeg kunne få cyklen lappet eller få ny kæde på, hvis uheldet var ude. Måske kunne jeg leje en cykel at køre hjem på. Eller få en leasingaftale, så jeg kunne bytte cyklen til en, der ikke var punkteret osv. Min daglige oplevelse af komfort under cykelturen kunne blive en helt anden, end den er i dag.

Men én ting er, hvad jeg personligt kunne drømme om, noget andet er, hvilke tiltag der skal til fra kommunernes side for at få langt flere pendlere til at cykle. Indledningsvis kunne man altså se på, hvilke generelle barrierer og udfordringer der er for de daglige cykelpendleres transport gennem byerne.

Servicedesign kan som metode bruges til at belyse, hvilke områder der bør være genstand for undersøgelser og re-design. Det kan f.eks. være byernes infrastruktur, trafikflow og sikkerhed. Andre emner kunne være sundhed, klima eller vedligeholdelse af cyklen.

Blød trafikant mellem lastbiler
Når jeg selv cykler mellem min arbejdsplads på Holmen i København og mit hjem nord for København, skal jeg igennem adskillige store kryds side om side med højresvingende lastbiler. At bevæge sig som blød trafikant mellem personbiler og lastbiler er en af hverdagens store udfordringer. Servicedesignløsningen kunne være at adskille cykel- og motortrafik med cykelindfaldsveje til byerne.

Indånding af udstødning
Præcist hvor farlig luftforureningen er på kort og langt sigt, er det som cykelpendler svært at få overblik over. Det kan medvirke til, at nogle afholder sig fra at cykle dagligt gennem byerne. Her kunne man måle og analysere bymiljøernes grad af forurening. Der må f.eks. være veje og gader, der er mere miljøbelastede end andre. En del af en endelig designløsning kunne være at lade cykelpendlere køre i områder, hvor luftforureningen ikke belaster deres helbred.

Når vinteren er hård
Blæst, regn og snevejr kan vi ikke stille så meget op over for. Men vi kan i arbejdet med servicedesignløsningen undersøge cykelpendlernes holdning og krav til cykelpendling i vinterhalvåret. Her vil det formentlig fremgå, at kommunerne skal sørge for, at vejene til cykeltrafikken er ryddet for sne. Hvis der er flere barrierer for den daglige cykeltransport, leder det nemt til en principbeslutning om, at det ikke er muligt at cykle om vinteren. Hvis både vejret er dårligt, cykelstierne ikke ryddet, og cyklen er dårligt vedligeholdt, når man nemt til den konklusion. Men hvis servicen fra kommunernes side er i top, og vejene er ryddet selv i det værste snevejr, betyder vind og vejr mindre.

Adgang til vedligeholdelse
En anden typisk barriere for cykelpendlerne vil formentlig være punkteringer, rustne kæder, slidte gear osv. En cykel skal vedligeholdes. Men hvordan får man for eksempel fragtet cyklen hen til cykelsmeden, når den er flad? Og hvordan kommer man på arbejde, når cyklen er på værksted? En del af servicedesignløsningen til cykelpendling i storbyerne kunne være et net af cykelservicestationer a la byernes tankstationer, hvor man kan købe service eller leje en cykel - eller en værkstedsplads, hvis man selv er i stand til eller har tid til at gøre arbejdet.

Cykelpendlernes adfærd viser nye veje
At anlægge byernes infrastruktur, så den understøtter pendler-trafikken til cyklisterne, er selvfølgelig en stor opgave, der naturligvis ikke kan løses på en gang. Men kommunerne kunne arbejde med servicedesign til cykelpendling i faser. Man kan starte med at spørge borgerne om deres ønsker og behov. Det vil også være oplagt at supplere med undersøgelser af cyklisters faktiske adfærd. Designforskning viser nemlig, at der kan udledes nye og overraskende løsninger ud fra studier af vores adfærd.

I forbindelse med bedre infrastruktur-løsninger til cykelpendling kunne man forestille sig, at der blev udviklet løsninger, hvor borgerne via internettet kunne søge individuelle ruter til netop deres arbejdsplads. Ruter, der undgår de veje, som har den tungeste trafik og den største partikelforurening. Kommunerne kunne derigennem få et billede af cykelpendlernes bevægelser gennem bymiljøet på cykel til og fra arbejde. Det kunne måske danne grundlag for en ny fysisk infrastruktur, der for eksempel kunne støtte adskillelse af motortrafikken fra cykeltrafikken. Langs den nye infrastruktur kunne man så placere cykelværksteder og anden service til cykelpendlerne. Måske i et samarbejde på tværs af flere kommuner.

Cykelpendlerens perspektiv  
Set fra en cykelpendlers perspektiv er der et stykke vej til, at vi for alvor kan prale af at være en cykelnation, der gør det let at vælge cyklen som det daglige transportmiddel frem og tilbage til arbejde. Men hvis vi tilrettelægger infrastruktur og services, så de matcher cykelpendlernes behov og dermed fjerner deres barrierer for en behagelig og komfortabel oplevelse af at cykle til arbejde hver dag, kan vi skubbe folkesundheden og CO2-regnskabet et skridt i den rigtige retning.  

debat@altinget.dk