Dan Jørgensen klar med skrappere regler for brug af biomasse

BIOMASSE: Det skal være slut med historier om dansk brug af klimaskadelig biomasse, mener klimaministeren. Tirsdag indleder han forhandlingerne om lovkrav til biomasse, der også kommer til at omfatte mindre værker og importører af træpiller til private.

Tirsdag tager regeringen hul på forhandlingerne om lovkrav til biomasse, der skal sikre, at der ikke bruges klimaskadelig biomasse til at lave varme og el i Danmark.

Afbrænding af biomasse såsom træpiller og flis opgøres officielt som Danmarks største grønne energikilde, men har i årevis været kritiseret for ikke at være CO2-neutral, sådan som det opgøres i klimaregnskaberne.

Og i maj konkluderede Energistyrelsen så i en analyse, at ”dansk forbrug af biomasse kan i nogle tilfælde føre til global udledning af drivhusgasser, som ikke bogføres.”

Login