Borgmester: 5000 kroner skattefrit skaber ikke lokal opbakning til mere sol- og vindenergi

I Thy vil vi være CO2-neutrale i 2035. Det er en ambitiøs målsætning, som kræver, at alle gode kræfter arbejder bredt sammen, og derfor går vi også med stor interesse ind i debatten ovenpå regeringens udspil til mere sol- og vindenergi på land, som blev præsenteret i oktober.

I Thy tror vi nemlig, at lokalt medejerskab og inddragelse af borgerne er vejen frem, men borgernes rolle og indflydelse fylder alt for lidt i Regeringens udspil. Det er i mine øjne en fejl, for borgerne kan være med til at flytte bjerge.

Siden før sommerferien har vi været i dialog og involveret thyboerne i spørgsmålet om, hvordan fremtidens grønne energiproduktion skal udvikle Thy. 

Vi inviterede over 60 landsbylaug, borger- og interesseforeninger ind til fællesmøder. Borgerforeningernes input blev i første omgang omsat til to velbesøgte borgermøder, og efterfølgende har kommunen sendt et spørgeskema ud til knapt 32.000 thyboer.

I dem har borgerne fået mulighed for at give deres besyv med om, hvad der er væsentligst, når der bliver talt om grøn omstilling: Skal lokal, grøn energiproduktion være med til at skabe mere natur, større biodiversitet eller nye rekreative områder?

Eller er lokalt medejerskab, som kan skabe økonomi til at udvikle lokalt, det vigtigste?   

Thymodellen

Thymodellen lægger også op til, at lokalsamfund organiserer sig, så det ikke kun er privatpersoner, men i højere grad fællesskabet, der er medejere af den grønne omstilling.

På den måde kan vi netop skabe lokal udvikling og vækst i kølvandet på nye energianlæg. 

Processen er blevet taget godt i mod. Flere end 4.000 thyboer har svaret på spørgeskemaet.

Og her mindre end to måneder efter de store borgermøder skyder der lokale samarbejder og organiseringer op rundt i Thy. De første vedvarende energiforeninger er allerede formaliseret. 

Der er rigtig mange, som lokalt gerne vil arbejde for den grønne dagsorden. På ultrakort tid har vi set borgere, varmeværker, erhvervsliv og lodsejere samarbejde, tage dialogen og gå i takt. Derfor tror vi, det er vejen frem.

De fleste kommuner har prøvet at mærke borgernes modstand, og mange projekter er gennem årene taget af bordet på grund af borgerprotester.  

Vores påstand er, at hvis vi vender processen på hovedet, involverer borgerne først, i stedet for sidst, så rykker det. Borgerne vil inddrages, ikke overrules og kompenseres.

{{toplink}}

5000 kroner er ikke nok

Derfor er vi bekymret over regeringens udspil til mere sol- og vindenergi på land. Som vi læser udspillet, er den lokale inddragelse begrænset til en øget kompensation.

Jeg tror ikke, at 5.000 kroner mere skattefrit om året til berørte naboer skaber lokal opbakning. Jeg tror heller ikke, det skaber udvikling. Det gør til gengæld borgerdrevet, lokalt medejerskab, men det er ikke nævnt med et ord i regeringens udspil.

Energibranchen og regeringen får det modsat til at lyde som om, det er en hæmsko, der fordyrer projekter og trækker dem i langdrag.

Vi ser omvendt på det. Den lokale opbakning er det, der skal til, for at vi faktisk får projekterne gennemført.  

Vi kan mærke, at vi har fanget thyboernes interesse. Vi har en konstruktiv dialog med dem, og vi fornemmer klart, at det lokale medejerskab er vigtigt for dem.

Det signal vil vi gerne sende til investorer, udviklere og helt ind på Christiansborg.

Vi skal have skrevet lokalt medejerskab ind i forhandlingerne, for vi skal gøre det her i fællesskab og dialog med lokalsamfundene. 

{{toplink}}

 

debat@altinget.dk