Affaldschef: Flere delmål og klarere definitioner

Af Jørgen Niemann
Sektionsleder, AffaldRanders

Ressourcestrategien har været ventet længe, men har efter en hurtig gennemlæsning at dømme også været værd at vente på. Den er fuld af gode hensigter, fornuftige ideer og ambitiøse, men lidt tågede mål. Nu glæder jeg mig så til den endelige ressourceplan, som forhåbentlig udmelder de helt klare definitioner og måltal.

Så på trods af ressourcestrategiens ambitiøse linjer har strategien også nogle mangler. Jeg savner:

• Specifikke mål for hvor mange procent af hver enkelt fraktion af husholdningsaffaldet, der som minimum skal genanvendes - altså rammebetingelser, der kan sætte gang i genbrugsindustrien inkl. biogasanlæg.

• Evt. kvalitetsstandarder for organisk affald og plastik. Det kan sikre, at vi sammen kan levere tilstrækkelige mængder til at føde en genbrugsindustri. Det kan dog også være en hæmsko.

• En klar definition på bl.a. husholdningsaffald og kommunalt indsamlet affald, da ressourcestrategiens brug af begreberne tilsyneladende afviger fra Affaldsbekendtgørelsens.

Til den kommende ressourceplan har jeg derfor et håb om at se en klar og ensidig vejledning til, hvordan genanvendelsesprocenten på husholdningsaffald skal beregnes. Uden en sådan er der frit løb for kreative beregninger - men det er selvfølgelig også en måde at sikre sig, at alle når i mål ...

Sæt specifikke delmål
Metodefrihed og et samlet mål for genanvendelsen af husholdningsaffaldet er godt. Der skal være plads til at vinde lidt på gyngerne, hvad man har tabt på karrusellerne. Det samlede mål må bare ikke stå alene. Jeg synes der bør være minimumstal for, hvor mange procent af hver enkelt fraktion af husholdningsaffaldet, der som minimum skal genanvendes. Ellers risikerer vi, at mere besværlige fraktioner, eksempelvis plast, vil blive sendt til forbrænding i stedet for at blive genbrugt.

Håndteringen af plasten er vanskelig, og vi er ikke gode til det i Danmark. Det vejer ikke noget, men fylder. Der er mange forskellige typer og blandingsprodukter, og det kan være svært at afsætte til en fornuftig pris. Ved at indføre måltal og evt. kvalitetsstandarder for hver enkelt fraktion sikrer vi, at vi sammen kan levere tilstrækkelige mængder til at føde en genbrugsindustri.

Uden specifikke måltal for genanvendelse af plast og andre vanskelige fraktioner kan det nemt ende med, at der bliver bedre økonomi i at brænde dem af - og det er jo ikke meningen. Kvalitetsstandarden kan dog også være en hæmsko, der bremser for nye initiativer og muligheder.

Klare definitioner
Skal vi undgå at blande æbler og pærer, behøver vi nogle klare definitioner på både husholdningsaffald og kommunalt indsamlet affald.

Ifølge affaldsstrategien er der stor forskel på, hvor store mængder erhvervsaffald, der er inkluderet i "kommunalt indsamlet affald" i de forskellige EU-lande. Men det er også forskelle kommunerne imellem. Ønsker en kommune eller affaldsselskab en høj genanvendelsesprocent på genbrugspladsen, kan den for eksempel vælge at se gennem fingre med håndværkere, som sniger sig ind på genbrugspladsen med byggeaffald uden at have betalt for det. Så bliver deres murbrokker registreret som husholdningsaffald.

Og har en kommune mange erhverv, som er tilmeldt den kommunale dagrenovationsordning, vil det influere på mængderne af kommunalt indsamlet affald. Og ikke nok med det! For det er også uklart hvornår vi kan tillade os at sige at noget går til genanvendelse. Er det, når det forlader kommunen, eller er det, når det rent faktisk bliver genanvendt? Ved nogle typer genanvendelse ender en del af materialerne, som er for ringe til at blive genanvendt, som affald. Er det rimeligt at den del tæller med i kommunens genanvendelsestal? Vi, der sorterer og kvalitetssikrer plastikken i vores eget anlæg, vil gerne krediteres for den formodede højere faktiske genanvendelsesprocent.

Skal vi have mulighed for at sammenligne alle disse tal kommunerne imellem og sigte mod et fælles mål, er vi som minimum nødt til at være enige om definitionerne. Det samme gælder for beregningsmetoderne for genanvendelsesprocenterne. Skal de kunne sammenlignes og bruges til noget, er de nødt til at være skåret over den samme skabelon. Vi er jo rigtig dygtige alle sammen.

Sådan gør vi i Randers Kommune
I Randers har vi ikke haft tålmodighed til at vente på den færdige ressourcestrategi, så i foråret 2013 tog vi et nyt sorteringsanlæg til emballage af glas, plast og metal i brug. Samtidig udvidede vi husstandsindsamlingen fra at omfatte papir og glas til også at omfatte emballage af metal og hård plastik.

Ved sorteringsanlægget er fem medarbejdere beskæftiget med at sortere glas og plast efter typer, mens metallerne automatisk sorteres i magnetiske og ikke-magnetiske metaller. Vi har således på dette punkt valgt en central sorteringsmodel, så borgerne kan nøjes med en todelt beholder til henholdsvis emballage og papir ved siden af den almindelige dagrenovationsbeholder.

Det skyldes, at vi tror på, at det er vigtigt at gøre det nemt og praktisk for borgerne. Hvordan vi fremover skal organisere det med det øvrige husholdningsaffald, herunder det organiske affald, har vi flere gode ideer til. De er beskrevet i vores forslag til Randers Kommunes affalds- og ressourceplan, der er i høring nu. Men inden vi sætter ideerne i værk, kunne det være rart at vide hvilke specifikke mål, vi skal leve op til.

debat@altinget.dk