Afskaf opdeling i by- og landzone

DEBAT: Det er næsten helligbrøde og nok lige så vanskeligt som at indføre en betalingsring - men jeg mener, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at opdele danmarkskortet i henholdsvis byzone eller landzone. Lad os få afskaffet de to begreber, foreslår teknisk direktør i Lemvig Kommune, Henrik Narud.

Af Henrik Narud
Teknisk direktør, Lemvig Kommune

Lad os få afskaffet begreberne byzoner og landzoner.

Det er måske ikke ligefrem en forkert opdeling, men det repræsenterer bare ikke længere en aktuel problemstilling. Derimod står planlægningsfolk over for andre, meget mere påtrængende udviklingsproblemer, der kræver opmærksomhed.

Den hidtidige opdeling af landet i de to kategorier placerer f.eks. Rådhuspladsen eller Strøget i København i samme kategori, byzone, som et forladt areal bag den lukkede købmandsbutik i udkanten af Tønder - eller placerer bakkerne i Mols Bjerge i landzone på lige fod med en roemark på Lolland.

Det er ikke en opdeling, der giver meget mening.

Ikke en klagesang om restriktioner
Hensigten med at afskaffe begreberne by- og landzone i lovgivningen skal ikke være at komme til undsætning for de plagede borgmestre, som forsøger at kompensere for et fortvivlende, vigende skattegrundlag, med et panikudsalg af de fælles natur- og miljøværdier. Værdier, som rettelig bør være en del af livskvaliteten for vores efterkommere. Sådanne udfordringer, der skyldes en skæv geografisk fordeling af økonomiske vilkår, må som udgangspunkt kunne håndteres netop som økonomiske fordelingsproblemer.

Mit ærinde er derimod at pege på, at det ikke længere er en aktuel problemstilling, der synliggøres ved at inddele landet i by- og landzoner. Tværtimod ligger der andre, meget mere påtrængende problemstillinger, som vil kunne håndteres mere målrettet, hvis der i en planlov udvikles nogle hensigtsmæssige måder at skelne og fokusere på mere relevante karakteristika på danmarkskortet.

Fortætningsområde og fortyndingsområde
Et aktuelt forslag kunne være i stedet at skelne mellem fortætningsområder og fortyndingsområder.

Der er steder i landet, der er karakteriseret ved, at der foregår en kraftig fortætning af mennesker, boliger og virksomheder m.m. Nogle af disse er plaget af voldsomme trængselsproblemer. Stadigt stigende problemer med pladsmangel, transportproblemer, støj og menneskelige burhøns-syndromer af forskellig slags osv. Uønskede sideeffekter af en udvikling, som ikke umiddelbart ser ud til at aftage og af en størrelsesorden, som har meget store samfundsomkostninger - og omvendt er der andre geografiske områder, som er karakteriseret ved en fortynding, og nogle af disse i en sådan grad, at det ligner en affolkning. Udviklingsmekanismer, der skaber oplevelser af lokalsamfund i opløsning og depressive miljøer af forladthed.

Begge udfordringer kræver innovation i tidligere tiders plan-tænkning, og begge dele kræver en aktiv regulering.

Det kan næsten virke guldalder-romantisk at planlæggere forsøger at fastholde en verden, hvor der skelnes mellem byzone og landzone - samtidig med at virkelighedens store akutte problemstillinger drejer sig om noget helt andet.

En ny forståelse
Jeg tror, det er vigtigt, at vi udvikler en bred forståelse og nogle fælles visioner for udviklingen i trængselszoner og et lovgrundlag specifikt for regulering af den udvikling. Nylige erfaringer med en betalingsring tyder på, at det kan være vanskeligt.

Og jeg tror på, at der skal udvikles en forståelse og nogle fælles visioner for, hvordan vi afvikler forældet infrastruktur i affolkningszoner, hvor ingen mennesker længere vil bo - uanset om det ligger i tidligere byzone eller landzone. Planløs affolkning synes ikke at give særligt smukke resultater, men vi mangler en tradition, både fagligt og politisk, for at håndtere affolkning som en naturlig del af en konstruktiv og fremadrettet planlægning.

Der vil naturligvis være behov for yderligere et antal kategorier og zoner for den del af landkortet, der hverken kan karakteriseres som trængselszone eller som affolkningszone - og der skal nok komme mange gode bud på en sådan yderligere kategorisering, hvis vi vælger at slagte den hellige ko, der heder by- og landzone.
Måske skulle helligbrøden udvides til også at omfatte, at vi får afskaffet den besynderlige lov om, at det kun er landmænd, der må eje jord i Danmark.

Opfordringen er hermed givet. Det vil med sikkerhed skærpe opmærksomheden på nogle vigtige udfordringer, hvis den følges. Muligvis bør det dog ikke gøres umiddelbart før et valg.

Forrige artikel Renovering skaber flere arbejdspladser end nybyggeri Renovering skaber flere arbejdspladser end nybyggeri Næste artikel Intelligent klimatilpasning er på tværs