Her er SF’s lov for klimatilpasning
KLIMATILPASNING: Et nyt udspil fra SF skal forebygge oversvømmelser ved at give kommunerne bedre muligheder for samarbejde. Desuden er det afgørende, at adgangen til takstfinansiering ikke begrænses.
Efter at have været nogen tid undervejs er SF nu klar med sit forslag til en ny lov for klimatilpasning.
Tanken med forslaget, som blev beskrevet første gang i Altinget for halvanden måned siden, er at samle alle relevante paragraffer i én lov.
“Loven skal forpligte ministerier til at samarbejde på tværs af traditionelle administrative opdelinger og på tværs af ministerier. Eksempelvis skal Fødevareministeriets landdistriktsprogram samarbejdes med natur- og biodiversitetsplaner samt vandrammedirektivet under en overordnet rammeplanlægning for klimatilpasning,” forklarer Steen Gade.
Et væsentlig formål med forslaget er ifølge Steen Gade at holde politikere og kommuner fast på de initiativer, som blev sat i gang i begyndelsen af regeringens valgperiode. Her tvang man kommunerne til at lave planer for klimatilpasningen. Desuden sørgede man for, at nye investeringer kunne betales via borgernes vandtakster.
“Det skal være en rammelov, som forpligter kommunerne til samarbejde, så det sikres, at problemerne forebygges på det mest fordelagtige sted. Endvidere skal kontoret for klimatilpasning udvides til et forsknings- og udviklingscenter, der skal rådgive og udvikle nye planlægninginstrumenter,” siger han.
Endelig skal EU påvirkes til på samme måde at ændre regelsæt, så det fremmer en "holistisk " planlægning og administration, pointerer Steen Gade.
Holstebro som billede på udfordringerne
Miljøpolitikeren henviser flere gange til erfaringer fra Holstebro Kommune. Her har man flere gange i de seneste år mærket konsekvenserne af at ligge ved udløbet af Danmarks næstlængste å, Storå. Åen udspringer sydøst for Ikast og bevæger sig gennem Ikast-Brande Kommune, Herning Kommune og Holstebro Kommune på vej til udløbet i Nissum Fjord.
Projektchef i Seges Irene Wiborg har frem til september 2014 stået i spidsen for et netværksprojekt, som kigger på, hvordan man ved hjælp af kontrollerede oversvømmelser af landbrugsarealer kan reducere risikoen for vandskader i Holstebro.
“Der er ingen tvivl om, at man kan begrænse skaderne ved at tilbageholde vandet uden for byen. Problemet er, at forsyningen i Holstebro ikke har bemyndigelse til at gå uden for kommunegrænsen. Og hvem skal så betale for at holde vandet tilbage,” spørger hun.
Men det er ikke kun et spørgsmål om kommunegrænser. En kommune har i dag ikke tilstrækkelig mulighed for at kompensere en landmand for at lade sine jorde oversvømme. Loven for landbrugsstøtte er skruet sådan sammen, at man mister sin støtte, hvis man midlertidigt tager jorden ud af drift. Og det betyder, at det ikke er interessant for landbruget at gå ind i.
“Det er oplagt, at lovgivningen ændres, så eksempelvis vandplanerne tænkes sammen med klimatilpasningen. Lige nu er der flere områder, hvor løsningerne samfundsmæssigt spiller sammen, men hvor lovgivningen modarbejder det,” siger Irene Wiborg.
Et par oversvømmede marker gør ikke forskellen
Leif Theilgaard, som er projektkoordinator i Holstebro Kommune, forklarer, at man de sidste mange år har gjort alt, hvad man kunne for at få vandet hurtigst muligt gennem Storå. Og at der derfor skal mere end et dusin oversvømmede marker til at begrænse skaderne i byerne.
“Beregninger viser, at selv om man fylder alle lavninger med vand, så er der stadig ikke tilstrækkelig kapacitet. Derfor kan det under alle omstændigheder ikke blive en løsning, som dur på den korte bane, men måske noget, der kan fungere fra år 2050,” siger han.
Heldigvis for borgerne i Holstebro har man et alternativ. Et cirka to kilometer langt dige, som strækker sig tværs over Ådalene, og som til en pris på 30-35 millioner kroner gør, at vandet kan holdes tilbage i store engområder uden for byen.
Gade: Fuld takstfinansiering er nødvendigt
Men selv ved de mere traditionelle projekter er der brug for lovændringer, forklarer Steen Gade. Når 2015 bliver til 2016, forsvinder kommunernes mulighed for at finansiere projekter via spildevandstaksterne nemlig. Eller det vil sige, at de begrænses til 75 procent af projektets samlede værdi, og det kan risikere at gøre en stor forskel.
“Det er helt afgørende, at man i økonomiforhandlingerne med kommunerne sikrer, at man også fremadrettet har fuld finansiering. Eller risikerer man at lave en masse forsinkelser, som skaber kæmpe risiko for, at vi kommer yderligere bagud med arbejdet,” siger han.
Netop spørgsmålet om finansiering har SF nu god tid til at forsøge at påvirke. Grundet valget er forhandlingerne udsat til efter konstitueringen af en ny regering. Hvilket betyder, at de formentlig først genoptages efter sommerferien til august.
Sådan gik det med regeringens grønne løfter
