Sådan gik det med regeringens grønne løfter

Med valgudskrivelsen i sidste uge er det tid til at gøre status over det, regeringen lovede at gennemføre i regeringsgrundlaget.

De fleste af 19 konkrete løfter har regeringen leveret på, men et par punkter er ikke blevet, som man lagde op til i det berømte tårn på Amager, da regeringsgrundlaget blev til.

Herunder fremgår Altingets gennemgang af de miljø- og naturpolitiske løfter fra den røde regering (citater fra regeringsgrundlaget i kursiv).

Naturområdet

Regeringen vil fremlægge en Naturplan Danmark, der vil have til hensigt:

• at sikre, at naturens mangfoldighed, variation og skønhed bevares og udvikles på en måde, der er bæredygtig og til gavn for velfærden og menneskers trivsel I Danmark.
• at der skabes mere natur og etableres mere skov – også by.
• at sikre Danmark som et varieret, spændende og attraktivt land med en rig natur
• med sammenhængende naturområder og et rent miljø, også til havs
• at medvirke til at gøre Danmarks natur mere robust over for følgerne af de klimaændringer, der synes uundgåelige,
• at bidrage til at reducere Danmarks klimaforurening
• og som tager udgangspunkt i EU og FN beslutninger
  
  Det er sket: Regeringen lancerede i efteråret 2014 Naturplan Danmark, der er regeringens bud på at nå målet om at stoppe tabet af biodiversitet i 2020. Der er blevet afsat 195 millioner kroner til formålet. Overordnet set har planen tre indsatsområder: Mere plads og sammenhæng i naturen, styrket indsats for vilde planter og dyr og bedre mulighed for friluftsliv. Målet for sidstnævnte er, at naturen får 10 millioner flere besøgende i 2020. Planen skal sikre 25.000 hektar ny natur frem mod 2020, herunder også mere skov. Siden lanceringen har der været mest fokus på, at regeringen frem mod 2050 vil etablere et grønt danmarkskort, som skal binde naturen sammen. Det får kommunerne ansvaret for. Og så har regeringen vedtaget et forbud mod gødskning og sprøjtning i §3-naturen. Planen har også fokus på havene, hvor der blandt andet skal etableres flere stenrev. Derudover sættes der også gang i klimatilpasningsprojekter, og en række andre indsatser.

• Regeringen vil udnytte mulighederne for at bruge en del af landbrugsstøtten fra EU til naturformål, herunder også økologi.
  Det er sket: Regeringen besluttede i sommeren 2014 at overføre syv procent af den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsmidlerne. I foråret 2015 blev 3,9 milliarder udmøntet, hvor 240 millioner kroner gik til økologi.

Klimatilpasning

Regeringen vil:

• Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning samt sikre hurtig implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv.
  Det er sket: Som noget af det allerførste nedsatte miljøminister Ida Auken (SF – nu R) en Task Force, der skulle sætte skub i klimatilpasningen. Heriblandt var et rejsehold, som kommunerne har haft stor glæde af i arbejdet med kommunale handleplaner. Desuden lancerede regeringen i december 2012 en national plan for klimatilpasning.
  
  
• Sikre at alle kommuner laver en handlingsplan for klimatilpasning indenfor max 2 år.
  Det er sket: Regeringen har fastholdt målet om, at kommunerne skulle være klar inden for to år. Det lykkedes for de fleste, men ikke alle kommuner nåede i mål på to år. 
  
  
• Modernisere vandløbs- og vandforsyningslovene
  Det er sket: Modernisering af de to love er endnu ikke sket. Regeringen har dog i foråret 2015 indgået et bredt vandsektor-forlig, der også har fokus på klima.
  
  
• Undersøge om vandselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning, og om behovet for klimatilpasning i form af andre tiltag end kloakering gør det hensigtsmæssigt at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt.
  Det er sket: Med aftalen om kommunernes økonomi i 2012 blev der givet bedre mulighed for at finansiere klimatilpasning, fordi man via en pilotordning, der løber til og med 2015, tillod, at projekter kan finansieres via vandtaksterne. Og der blev i den forbindelse givet lov til, at vandselskaberne kan lave projekter, der leder vandet bort over jorden. Indtil da havde man kun mulighed for at kloakere, som er en langt dyrere løsning.

Vandmiljø

• Regeringen vil vedtage vand- og naturplanerne, med udgangspunkt i de foreliggende udkast, men med de tilpasninger, der er åbenlyst nødvendige og hensigtsmæssige efter den allerede foretagne offentlige høring.
  Det er sket: Miljøminister Ida Auken (dengang SF) fik efter en kort høring i december 2011 vedtaget de vandplaner, som hun arvede fra sin forgænger. Senere underkendte Natur- og miljøklagenævnet planerne på grund af den korte høring. Vand- og naturplanerne blev derfor først vedtaget i efteråret 2014.
  
  
• Regeringen vil fremlægge en køreplan for fuld gennemførelse af EU’s Vandrammedirektiv og Natura 2000 direktiverne, således at Danmark kommer tættere på rettidig gennemførelse af vand- og naturplanerne, jf. forslaget om en natur- og landbrugskommission.
  Det er sket: En egentlig køreplan har regeringen ikke lanceret. Miljøminister Kirsten Brosbøl har dog lanceret 2. generations vandplaner, der indeholder en indsats for 1.600 ton kvælstof, som især skal nås i vådområder. Dermed udestår 6.200 ton, som et tværministerielt udvalg skal se på, inden der skal træffes beslutning ultimo 2015.

Kemiområdet

Danmark skal igen helt i front på kemikaliedagsordenen, både politisk og som udvikler af grønne løsninger.

• Regeringen vil etablere et program for udvikling af renere teknologi til fremme af substitution af farlige stoffer i produkter.
  Det er sket: I maj 2014 blev der afsat 13 millioner kroner til et nyt partnerskab, der skal fremme substitution af skadelig kemi. Det skete som led i regeringens kemikalieindsats for 2014-17 handlingsplan. Teknologisk Institut er projektleder på partnerskabet.
  
  
• Kemikaliekontrollen og Danmarks position som førende indenfor studier af kemikaliers cocktaileffekt skal styrkes.
  Det er sket: Regeringen har med finansloven for 2015 øremærket 50 millioner kroner over fire år til forskning i hormonforstyrrende stoffer. Pengene gik blandt andet til centret for hormonforstyrrende stoffer, som er et samarbejde mellem Rigshospitalet, DTU og Syddansk Universitet.
  
  
• I EU vil regeringen særligt arbejde for udfasning af hormonforstyrrende produkter bl.a. gennem en restriktiv regulering under REACH. Derudover skal ses på muligheden for forbud.
  Det er sket: Regeringen har gjort en stor indsats for at lægge pres på EU-kommissionen, der fortsat ikke har præsenteret lovede kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Danmark har desuden støttet Sveriges retssag mod Kommissionen om nøl på området. Derudover har Danmark, Sverige, Norge og Finland udarbejdet en rapport, der viser, at eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer koster EU-landene 4,5 milliarder kroner om året.

Landbrugsområdet

• Det vil være nødvendigt med en skærpet regulering af landbrugets brug/udvaskning af kvælstof og af brugen af sprøjtegift blandt andet gennem en højere pesticidafgift og større sikkerhedszoner omkring vandboringer. Giftfrit drikkevand er højt prioriteret.
  Det er sket: Folketinget har omlagt pesticidafgifterne, så de mest belastende er blevet langt dyrere end tidligere. Det blev besluttet i juni 2012 og indført fra juli 2013. Derudover har regeringen sat gang i ni initiativer, der skal beskytte drikkevandet bedre. Blandt andet er der afsat 26 millioner kroner til at udvide beskyttelseszonerne.
  
  
• Målsætningen om at fordoble det økologisk dyrkede areal fra 2007 til 2020 er nødlidende. Omlægningen til økologi foregår betydeligt langsommere end forudsat. Regeringen vil tage initiativer, der gør det muligt mindst at opfylde målsætningen.
  Det er sket: Selvom det økologiske areal ikke er blevet voldsomt større under denne regering, så har den sammen med SF og Enhedslisten ført en offensiv økologipolitik, som Økologisk Landsforening vurderer som den mest offensive i verden. En vigtig driver har været regeringens Økologiplan Danmark 2020, der sender 400 mio. kr. og 67 konkrete tiltag efter økologi. I den forbindelse har man sat et mål om 60 procent økologi i offentlige køkkener, og derudover sat gang i et tværministerielt samarbejde med fokus på eksportfremme og markedsudvikling. Det kan også nævnes, at regeringen, SF og Enhedslisten for nylig afsatte 240 millioner kroner om året fra landdistriktsmidlerne.
  
  
• Regeringen vil derfor nedsætte en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan erhvervet kan bidrage i klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.
  Det er sket: Regeringen nedsatte i 2012 en bredt sammensat Natur- og Landbrugskommission. I april 2013 kom rapporten, der præsenterede 44 anbefalinger til en rigere natur, en mere målrettet miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget.

Andet på miljøområdet

• Regeringen vil give de største byer større frihed til at etablere effektive ren-luftzoner - som en forbedring af de nuværende miljøzoner – og vedtage krav til luftkvaliteten og virkemidler til at opnå den.
  Det er sket: Da Ida Auken (SF, nu R) var miljøminister, blev de nye zoner udskudt igen og igen. Og efter et par måneder med Kirsten Brosbøl (S) på posten blev løftet helt droppet. Til gengæld lancerede hun en ren-luft-pakke, som sikrer renere busser i København, bedre kontrol med skibe og mindre partikeludledning fra brændeovne.
  
  
• Regeringen vil iværksætte et arbejde med bæredygtig byudvikling
  Det er sket: I februar lancerede regeringen udspillet ”Bæredygtige byer – en social og grøn bæredygtig bypolitik”, som sætter syv spor for boligpolitikken. Udspillet er udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i samarbejde med seks andre ministerier.
  
  
• Regeringen vil udarbejde en ny og forpligtende bæredygtighedsstrategi med faste mål, tidsgrænser og tilhørende indikatorer og overvågning.
  Det er sket: Regeringens bæredygtighedsstrategi blev lanceret i 2014 og fungerede mest som et katalog over de målsætninger, som regeringen allerede havde vedtaget. 
  
  
• Der udarbejdes et nyt sæt indikatorer med henblik på at give et retvisende billede af udviklingen i forhold til regeringens målsætninger, som – hvor det er relevant - anvendes ved miljøvurderingen af lovforslag.
  Det er sket: Intet. 
  
  
• Forvaltningen af naturområder indgår endvidere i overvejelserne om en justering af strukturreformen.
  Det er sket: På miljøområdet har regeringen sammen med resten af Folketinget besluttet at flytte råstofgodkendelser fra kommunerne til regionerne. 

hjalte@altinget.dk