V: Styrket forsvar og samarbejde skal hjælpe Danmark i den nye verdensorden

Af Lars Christian Lilleholt (V)
Forsvarsordfører

Verden bevæger sig med hurtige skridt i en mere ustabil retning, og nye udfordringer opstår i disse år hurtigt og hyppigt. Den verdensorden, som vi har været vant til i mange år, er under forandring – og corona har ikke gjort tingene mindre komplekse.

Rusland har i mange år været en sikkerhedspolitisk udfordring for både Vesten og for Danmark, og vil også være det i fremtiden. Kina øger i disse år sin indflydelse både regionalt og globalt, og får gradvist en stærkere og større stemme internationalt.

De mere konkrete trusler og udfordringer, Danmark som land står overfor, er ligeledes tydelige. De terrorangreb, vi så i Frankrig og Østrig i løbet af efteråret 2020, understreger eksempelvis, at vi fortsat skal tage terrortruslen alvorligt, og at de grundlæggende drivkræfter bag militant islamisme stadig er tilstede.

Derudover angribes Danmark jævnligt i cyberspace af både stater og kriminelle grupper, hvilket udgør alvorlige trusler mod vores samfund.

Behov for investeringer i Forsvaret
Hvis Danmark skal positionere sig i den nye verdensorden og håndtere de konkrete trusler og udfordringer, vi står overfor, så gør vi det bedst ved at opprioritere vores forsvarsindsats og ved at styrke de tætte bånd, vi har til vores Nato-allierede.

Forsvarsforliget fra 2018, som den tidligere VLAK-regering indgik sammen med et bredt flertal af Folketingets partier, var en god start, og det gav Forsvaret et tiltrængt løft. Men der skal mere til – og de indledende drøftelser forud for det næste forsvarsforlig begynder formentlig indenfor en overskuelig fremtid.

Det aktuelle trusselsbillede og den foranderlige verdensorden, som beskrevet ovenfor, viser med al tydelighed, at der er behov for flere investeringer i Forsvaret. For truslerne er alvorlige – både overfor Danmark og overfor vores allierede i Nato.

Solidaritet og fællesskabsfølelse
Vi har i regi af Nato forpligtet os til at bevæge os mod at bruge to procent af vores BNP på forsvaret. Det gør vi ikke i dag. Der er derfor behov for, at vi øger vores forsvarsinvesteringer, hvis vi skal leve op til vores internationale forpligtelser og den solidaritet og fællesskabsfølelse, som Nato-samarbejdet står og falder på.

Det samme påpegede Nato i hårde vendinger i en rapport i oktober 2020. Her blev Danmarks militære bidrag til Nato kritiseret for at være ”fejljusteret”. Rapporten beskrev, at ”Danmark har ingen planer eller intentioner om at forsyne de kapaciteter, som Nato har anmodet om, hvilket er yderst bekymrende”. Dette billede skal vi lave om på.

For Danmark er et lille land i en verden i opbrud, og der er vores Nato-medlemskab Danmarks stærkeste forsvarspolitiske forsikring, som giver os sikkerhed og indflydelse på verdens gang. Vi kan ikke stå alene i en globaliseret verden.

Arktis' store betydning
Selvom Danmark på papiret er et af Nato-alliancens mindste medlemslande, så har vi som del af Rigsfællesskabet en stor geostrategisk betydning for alliancen. Vi kan forvente, at udviklingen i den arktiske region fremover vil være kendetegnet ved et anspændt forhold mellem USA, Kina og Rusland, hvor magtforholdet i disse år forskydes.

Hvis Danmark også i fremtiden skal være en relevant arktisk aktør, så kræver det også her, at vi prioriterer indsatsen.

Det er derfor meget klart, hvad Venstre går til forhandlingerne om det næste forlig med. Nemlig en ambition om, at vi øger vores forsvarsbudget – og indtil da vil vi være åbne overfor at drøfte, om vi kan gøre mere her og nu. For det er bydende nødvendigt for vores fremtidige sikkerhed i en foranderlig verdensorden med nye trusler og udfordringer.

debat@altinget.dk