Forsker: Vi glemmer ofte, at samfundssikkerhed også er et Nato-krav

Det er på tide, at Natos krav til national resiliens får en mere fremtrædende rolle herhjemme i både den offentlige debat og på den politiske dagsorden, skriver Rasmus Dahlberg.

De fleste kender essensen af indholdet af Nato-traktatens Artikel 5: Et angreb på ét medlemsland skal betragtes som et angreb på hele alliancen.

Siden etableringen af Nato i 1949 har denne såkaldte musketéred betydet, at blandt andet små medlemslande som Danmark har kunnet sove trygt om natten – forvisset om, at alliancens samlede militærkraft ville komme os til undsætning i tilfælde af et angreb.

Hidtil har Artikel 5 kun været aktiveret en enkelt gang, nemlig af USA efter terrorangrebene den 11. september 2001. Alene den afskrækkende effekt af musketéreden har været nok til at få eventuelle fjender på bedre tanker gennem resten af Natos snart 75-årige historie.

{{toplink}}

Artikel 3

Nato-traktaten indeholder imidlertid også en Artikel 3, som traditionelt har fået mindre opmærksomhed, men som nu og i de kommende år får betydning for Danmarks rolle i alliancen.

Den handler om deltagerlandenes ansvar for "gennem stadig og effektiv selvhjælp og gensidig hjælp [at] opretholde og udvikle deres individuelle og kollektive evne til at imødegå væbnet angreb".

Hensigten med Artikel 3 er at opbygge resiliens i medlemslandene til, på både det nationale og kollektive plan, at forberede sig på og håndtere strategiske chokpåvirkninger over hele trusselsspektret og hurtigt og effektivt vende tilbage til normaltilstanden – hvis en sådan da stadig findes i nutidens "krisesamfund", hvor den ene krise ser ud til blot at blive afløst af den næste.

National modstandskraft

I 2016 enedes Nato-landene om syv grundlæggende krav til national modstandskraft, som skulle gøre det lettere at vurdere de enkelte deltagerlandes grad af resiliens.

Siden 2021 har NATO også haft en stående Resilience Committee, hvis opgave er at styrke både de enkelte medlemmers og alliancens samlede evne til at beskytte sig mod både konventionelle og ikke-konventionelle trusler.

Resilienstankegangen har således til formål at sikre modstandskraft over hele spektret mellem krig og fred og mod både aktør- og ikke-aktørdrevne trusler.

Særligt retter Natos resiliensbegreb sig mod de hybride trusler, som ligger midt på skalaen mellem krig og fred, hvor det kan være uhyre vanskeligt at afgøre, hvem der står bag, og hvad formålet er.

Her er traktatens Artikel 3 vigtig, fordi hybridangreb på et medlemsland ikke automatisk vil udløse Artikel 5.

De syv grundlæggende Nato-krav

De syv grundlæggende Nato-krav omhandler 1) Videreførelse af regeringsevnen, 2) energiforsyning, 3) evne til at håndtere ukontrollerede folkevandringer, 4) fødevare- og vandforsyning, 5) evne til at håndtere massetilskadekomst, 6) robuste civile kommunikationssystemer og 7) resiliente civile transportsystemer.

I den seneste offentliggjorte Nato Capability Review for Danmark for 2019-20 hed det, at Danmark overordnet set vurderes resilient, men at den tværgående krisestyringsstruktur (NOST m.v.) "would benefit from an overarching framework for the implementation of the seven baseline requirements".

Det tilsvarende punkt i Nato Capability Review for Danmark for 2021-22 er sløret i den offentliggjorte version, mens for eksempel den nederlandske gennemgang, som er frit tilgængelige i sin helhed, konkluderer, at "The Netherlands is largely resilient in terms of civil preparedness and meets all the seven resilience baseline requirements". Hvor mon Danmark ligger på karakterskalaen?

Formel og moralsk forpligtelse

Det er på tide, at Natos krav til national resiliens får en mere fremtrædende rolle herhjemme i både den offentlige debat og på den politiske dagsorden.

Vi har både en formel og en moralsk forpligtelse over for vores allierede til at sikre et stærkt og modstandsdygtigt Danmark – ikke mindst på grund af vores styrkede rolle som værtsnation for andre Nato-landes styrker.

{{toplink}}

Samfundssikkerhed er med andre ord ikke kun vigtigt af hensyn til den danske befolkning og det danske samfunds evne til at fortsat at fungere under krise og ultimativt krig.

Det er også et krav for at være fuldgyldigt medlem af den vigtigste klub i en stadig mere usikker verden.

Forrige artikel Pensioneret major: Krisen i Forsvaret fordrer en gentænkning af værnene Pensioneret major: Krisen i Forsvaret fordrer en gentænkning af værnene Næste artikel Kriseforsker: Indførelsen af en national krisedag vil ruste danskerne til en usikker fremtid Kriseforsker: Indførelsen af en national krisedag vil ruste danskerne til en usikker fremtid