Søren Espersen: Hvorfor lever vi ikke bare op til Natos krav? Vi har faktisk råd

Af Søren Espersen (DF)
Forsvarsordfører

Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) var med ved Natos topmøde i Wales. Mødet blev holdt i september 2014 i Newport. Den danske statsminister skrev under på en fælles tekst, som var et løfte om, at Nato-landene skulle nå frem til at investere to procent af BNP på forsvaret.

Siden den tekst blev vedtaget, skal jeg da ellers lige love for, at skiftende danske regeringsrepræsentanter har været stærkt optaget af på alle tænkelige måder at bortforklare teksten:

”Jamen, der står jo kun 'arbejde hen imod' - så det bør man ikke lægge så meget i”, ”Jamen, der står jo ikke noget om, hvornår det skal være…", ”Jamen, man skal jo tænke på, at vi altid står til rådighed for Nato”, ”Jamen, sagen er, at vore danske soldater er helt i topklasse”.

Jamen, jamen, jamen, jamen…! Undskyld mig, hvor er den der jamen-jamen-sang træls at høre på. Først og fremmest er det væsentligt at slå fast, at Danmark faktisk har råd til at leve op til to-procents-kravet. Vort lille smørhul er per capita blandt verdens fem rigeste lande.

Vores naboer opruster
Den danske krone er blandt de allerstærkeste, vi er på det internationale lånemarked rubriceret helt i top - vi kan, om nødvendigt gå ud på markedet og låne alle de penge, vi bare kunne drømme om. Forleden hentede vi lige med et fingerknips 450 milliarder for at afbøde de sværeste problemer i forbindelse med covid-19. Vi kan såmænd hente ti gange det beløb, hvis vi skulle få brug for det.

Men de 450 milliarder - mindst - har eksempelvis også svenskerne og finnerne i samme anledning været ude at hente i verdens storbanker - men det forhindrer altså ikke de to ikke-Nato-lande i at varsle kæmpe forsvarsinvesteringer. Sverige øger således med 23 milliarder per år, og Finland med et tilsvarende beløb. Sverige fordobler i øvrigt sit indtag af værnepligtige og vil nu indkalde 25.000 mand.

Samtidig har også Storbritannien, som i forvejen yder tre-fire procent af BNP, varslet kæmpe investeringer - og her taler vi altså om et land, som økonomisk og menneskeligt i dén grad har lidt under covid-19. Tyskland, Frankrig og Spanien er ligeledes på vej med store beløb over de kommende år.

Så pengene til investeringer har vi. Det eneste, vi mangler er den politiske vilje til at få gysserne hentet frem. For midt i det hele er sagen jo den, at der, hvor Danmark ikke gør sin pligt i forhold til investeringer i det samlede Nato-forsvar, er der nødvendigvis andre, der skal løse opgaven for os. Men at skubbe vor regning over på andre er en for Danmark pinlig affære.

Hvor står regeringen - og Venstre?
Om et halvt års tid tager vi i forsvarsforligskredsen fat på de indledende øvelser i forhold til det forlig, som starter i 2023, og allerede her vil det blive interessant at se, hvor regeringen står, når det gælder forsvarsinvesteringer, og samtidig i øvrigt også hvor et muligt regeringsparti som Venstre står i sagen.

I min verden vil det se smukkest ud, hvis netop denne sag kunne ende med at blive en national opgave, som vi står sammen om. Mit første spørgsmål til regering og forligskreds har jeg allerede forberedt. Det kommer til at lyde sådan her: ”Hvorfor lever Danmark ikke bare op til Natos krav?”

PS: Af en eller anden mærkelig grund har Nato besluttet, at Danmarks opgaveløsning i Arktis økonomisk ikke kan gøres til del af de to procent. Den beslutning er selvfølgelig noget pjank. Når Danmark til stadighed har tre fregatter til stede om Grønland - og nogle gange flere - siger det sig selv, at det tæller med i Danmarks forsvarsbudget.

Kunne man eksempelvis forestille sig, at de flådefartøjer og de hærenheder, Storbritannien har omkring og på Falklandsøerne ikke tæller med i Storbritanniens forsvarsudgifter? Nej, selvfølgelig ikke. På dette punkt er jeg og Dansk Folkeparti helt på linje med regeringens holdning.

debat@altinget.dk