CenSec og DI: Danmark bør fyre op under kedlerne og producere ammunition i fuld skala

Politikerne og Forsvaret bør nøje overveje, om ammunitionsproduktionen i Danmark skal varetages af danske eller internationale virksomheder, skriver Charlotte Wetche og Joachim Finkielman.

Den sikkerhedspolitiske situation er forværret, og fremtiden er uklar. I det perspektiv er det blevet tydeligt for os alle, at vi i Europa bliver nødt til at gøre mere for at kunne forsvare os selv. Derfor læser vi nærmest dagligt artikler om behovet for at øge investeringer og produktion indenfor forsvarsområdet.

Vi har behov for at styrke vores landes forsvar substantielt, og vi har samtidig behov for en styrket forsyningssikkerhed – nationalt såvel som i Europa.

Set med forsvarsindustriens briller er det ikke længere tilstrækkeligt blot at øge intensiteten på eksisterende produktionsapparat. Der er behov for at øge selve produktionskapaciteten.

På ét område er det mere tydeligt end nogen sinde, nemlig i relation til ammunitionsproduktion. Vi har behov for at støtte Ukraine, fylde vores egne lagre og imødekomme fremtidens krav om korte beredskabstider og evnen til at forsyne vores styrker ikke bare i fredstid, men også i krise og krig.

Danmark kan gøre en forskel

Derfor kan og skal Danmark også gøre en forskel. Forsvarsministeriet har købt "Krudten" – den nedlagte ammunitionsfabrik i Elling.

Politisk er der opbakning til, at der skal etableres en produktion, og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har udsendt en anmodning om, at potentielle konsortier og virksomheder skal fremsende materiale om deres formåen.

Der er særligt fokus på store kalibre, hvilket der især er behov for i Ukraine, men også små kalibre og ikke mindst evnen til at opbevare og håndtere ammunitionen.

{{toplink}}

Hvis Danmark skal gøre en reel forskel for Ukraine, for dansk forsvar og for Nato, er der set fra industriens perspektiv behov for at etablere en fuld-skala ammunitionsproduktion i Danmark med alt, hvad det indebærer.

Når det drejer sig om de mest efterspurgte ammunitionstyper, er der formentlig ingen tvivl om, at der vil være behov for at trække på international ekspertise hos etablerede producenter. Men det vil også være vigtigt, at man fra politisk hold og fra Forsvaret overvejer, hvordan et set-up giver dansk robusthed, national autonomi og den så omtalte nationale forsyningssikkerhed.

Hvem har rettighederne?

Derfor er der behov for, at man nøje overvejer, hvem der har rettighederne til produkterne, hvis internationale aktører er involveret; hvordan vi i Danmark får den tilstrækkelige teknologioverførelse og forståelse og ikke mindst, hvordan vi får optimeret dansk indhold.

Hvis andre udefra skal involveres, er der behov for at få aktiveret danske underleverandører, sikre strategiske partnerskaber og ikke mindst, at der i Danmark kommer forskning og udviklingsaktiviteter, så produkterne, viden og arbejdsstyrken er relevant i fremtiden.

Samtidig anbefaler vi, at Danmark strategisk udnytter mulighederne for finansiering fra EU's ammunitionsproduktionsinitiativer og er villig til at bidrage med den påkrævede medfinansiering.

Sporene skræmmer

Historikken fra Elling skæmmer. Den danske regering solgte fabrikken til en udenlandsk producent, der så gik konkurs. Den fejl har vi ikke råd til at begå igen, hverken økonomisk eller sikkerhedspolitisk.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem der lukkes ind i dette udbud. Og det er heller ikke ligegyldigt, hvordan vi sikrer forsyninger fremadrettet.

Derfor henstiller vi til, at politikerne og Forsvaret meget nøje overvejer, om vi skal have ammunitionsproduktion i Danmark eller dansk ammunitionsproduktion.

Forrige artikel Forsker: Forsvarets patruljeskibsprojekt rejser tre grundlæggende spørgsmål Forsker: Forsvarets patruljeskibsprojekt rejser tre grundlæggende spørgsmål Næste artikel Centrale aktører: Et dronecenter på Fyn vil styrke Danmarks position i Nato Centrale aktører: Et dronecenter på Fyn vil styrke Danmarks position i Nato