Bramsen endte med begrænset reorganisering af Forsvaret  

Med brask og bram annoncerede forsvarsminister Trine Bramsen (S) lørdag en række initiativer, som skal adressere de sager om svindel og magtmisbrug i Forsvaret, som er kommet for en dag over de seneste år.

Et kig ned over listen med initiativer (se boks til højre, red.) afslører imidlertid, at Trine Bramsen er endt med at gå væk fra den større reorganisering af Forsvaret, som ifølge Altingets oplysninger var på tegnebrættet længe.

Trumfet igennem
Forsvaret er i dag delt op i syv forskellige styrelser, hvor den operative del af Forsvaret er i én styrelse for sig selv kaldet Forsvarskommandoen. Forsvarets ejendomme styres af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Alle personalespørgsmål håndteres af Forsvarsministeriets Personalestyrelse, og alle materielindkøb håndteres af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Efter afsløringen af regnskabsrodet i Ejendomsstyrelsen i december sidste år satte ministeren gang i et større analysearbejde, hvor man længe arbejdede med en model, der indebar, at Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen kom ind under Forsvarskommandoen. Dermed ville Trine Bramsen have rullet store dele af den upopulære reorganisering af Forsvaret tilbage, som partifællen Nick Hækkerup fik trumfet igennem i 2013, og som partifællen Nicolai Wammen fik implementeret i 2014.

Men så drastisk er ministeren ikke endt med at gå til værks.

Større medindflydelse
I stedet er hun endt med kun at ville flytte 120 medarbejdere fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring i Nordjylland ud til Forsvarets tjenestesteder over hele landet. På den måde vil ministeren indføre et lokalt ansvar for prioritering og kontrol af service og vedligehold for at sikre større medindflydelse og bedre kontrol af ydelserne.

”En omorganisering skal grundlæggende løse de to problemer, der handler om manglende kontrol og risikoen for svindel, samt at man ude på kasernerne har oplevet, at der var meget langt til dem, der sad og prioriterede, hvad der skulle laves af service og vedligehold på tjenestestederne. Det er de problemer, der skal løses,” fastslår Trine Bramsen og fortsætter:

”Det handler for mig ikke bare om en omorganisering for omorganiseringens skyld. Det handler om, at det skal løse de problemer, der er.”

Men der er vel stadig en uhensigtsmæssig siloopdeling?

”Jo, men man skal gerne kunne arbejde sammen. Nu kommer man til at gå op og ned ad hinanden ude på tjenestestederne. Derfor bliver der kortere til at tale om, hvad der skal prioriteres først og sidst,” påpeger forsvarsministeren.

Der var tale om, at Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen skulle ind under Forsvarskommandoen. Hvordan kan det være, du ikke valgte den model?

”Det ville skabe nogle andre problemer. Jeg har været optaget af at løse de problemer, som vi har set på det seneste i lyset af de alt, alt for mange svindelsager. Og løse problemet med, at man følte, at der var blevet alt for langt fra dem, der sad og traf beslutninger om, hvad der skulle prioriteres ude på kasernerne, til dem, der reelt stod med behovene.”

Få timer efter at forsvarsministeren havde lagt sine initiativer frem, var hendes partifælle Bjarne Laustsen på banen med et krav om, at Nordjylland kompenseres for de 120 arbejdspladser, som skal flyttes væk fra Hjørring. Laustsen er Socialdemokratiets forsvarsordfører og valgt i Nordjylland.

Kollektiv straf
Et andet initiativ fra ministeren er, at knap 500 civile og militære chefer fra lønramme 37 og opefter skal deltage i et kursus i offentlig administration. På den måde håber Trine Bramsen, at cheferne vil være mere obs på, hvad der er god forvaltningsskik, og hvad der er no-go.

Selvom sagerne om nepotisme og magtmisbrug ligger flere år tilbage og kun involverer en håndfuld medarbejdere, så mener Trine Bramsen ikke, at der er tale om kollektiv straf til alle Forsvarets chefer.

”Jeg mener aldrig, uddannelse er en straf. Uddannelse kan man altid få gavn af, uanset hvor dygtig man er, og hvor god man er til at overholde reglerne,” fastslår Trine Bramsen.

Til Jyllands-Posten fortæller ministeren, at Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, og forsvarschef Bjørn Bisserup også skal på skolebænken.

Sat i søen i 2019
Flere af de øvrige initiativer er dog gammel vin på nye flasker, da de allerede er blevet lanceret og annonceret af ministeren de seneste måneder. Det gælder blandt andet en styrket whistleblowerordning, der skal sikre flere henvendelser om svindel og magtmisbrug samt en anonymitet ved henvendelser. Det blev sat i søen i slutningen af 2019.

Det samme gælder for et nyt chefbemandingssystem. For at sikre gennemsigtighed og dokumentation ved forfremmelser og udnævnelser til oberst og kommandører skal disse fremover foregå i et såkaldt udnævnelsesråd med repræsentanter fra departementet, forsvarschefen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.

ak@altinget.dk