Fejlbehæftet instruks og it-hul gjorde svindel mulig

HULLER: Forsvarsministeriets regnskabsinstruks til sine styrelser og Forsvarets it-system indeholder graverende fejl, som gjorde svindlen i Forsvarets ejendomsstyrelse mulig, påpeger Rigsrevisionen.

En manglende såkaldt funktionsadskillelse, hvor mindst to medarbejdere er inde over hvert af Forsvarets indkøb, er i flere tilfælde blevet udnyttet af medarbejdere i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse til svindel for millioner af kroner. Det kunne Altinget som de første fortælle torsdag.

Når funktionsadskillelsen ikke har været på plads, så skyldes det fejl i en centralt udformet instruks for Forsvarets indkøb og regnskabsføring samt huller i Forsvarets it-systemer. Det fremgår af den beretning, som Rigsrevisionen fremlagde fredag om den manglende indkøbs- og regnskabskontrol i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Grundlæggende fejl
Den såkaldte regnskabsinstruks er udformet af Forsvarsministeriet til brug for en vifte af styrelser under ministeriet. Der er dog kun tale om en overordnet ramme. De konkrete forretningsgange skal de enkelte styrelser selv fastlægge.

Login