Videnskabernes Selskab: Forskere skal deklarere, når de giver deres personlige holdning til kende

Af Susanne Ditlevsen, Morten Bennedsen og Peter Harder
Hhv. professor og vicepræsident for Videnskabernes Selskab, professor og medlem af præsidiet i Videnskabernes Selskab og professor emeritus og tidligere medlem af præsidiet i Videnskabernes Selskab.

God forskning giver faktuel viden, men forskere har også værdisæt og holdninger. Derfor bør forskere deklarere deres rolle og udgangspunktet for deres forskning tydeligt.

Et nyligt studie med over 32.000 respondenter fra 28 lande viser, at der generelt er en meget stor tillid til forskere.

Men der er også en bekymring om, at politikere blander sig i forskningen.

Videnskabernes Selskabs formål er at styrke videnskabens stilling i Danmark. Vi er derfor opmærksomme på trusler mod forskningsfriheden.

Vi har i de senere år jævnligt drøftet sager, hvor der er rejst kritik af den måde, forskere udtaler sig på, og vi har inviteret medier og politiske partier ind for at diskutere forskernes rolle i den offentlige debat.

Videnskab kan ikke renses for værdier

Sagen har to sider: Forholdet mellem fakta og holdninger, og hvad forskere må sige og ikke sige.

Begge sider giver ofte anledning til skadelige misforståelser. En central misforståelse skyldes, at vi endnu ikke har fået ryddet op efter positivismen med dens naive tro på videnskabens værdifrihed.

Værdier og dermed holdninger kommer ind på mange måder i videnskaben. Mest indlysende, når forskere vælger deres forskningsemner.

Det er der ikke noget suspekt i, for man kan ikke undersøge alting på én gang.

Økonomisk forskning, der undersøger, hvordan man kan få øget vækst, afspejler en værdi om, at vækst er godt. Sundhedsvidenskabelig forskning, der vil kurere kræft, afspejler en værdi om, at kræft er dårligt. De fleste klimaforskere er drevet af en værdi om, at det er godt at undgå løbsk global opvarmning.

Samfundets samlede viden afspejler hele det spraglede sæt af værdier, der inspirerer til den eksisterende forskning. 

Man kan ikke forlange, at videnskab er renset for værdier. Men man kan kræve, at videnskaben er åben omkring, hvilke værdier, der spiller ind på de spørgsmål, man stiller, og de metoder, man bruger – og hvilke begrænsninger resultaterne har.

Hvis man som migrationsforsker spørger om de problemer, migranter oplever, når man frem til andre resultater, end hvis man spørger om, hvilke problemer de modtagende samfund oplever.

Ingen af delene er den værdifri objektive sandhed, men begge dele er (forhåbentlig) faktuel viden.

Husk at tage forsker-kasketten på

Der er to sæt af principper på spil med hensyn til, hvad forskerne må sige.

Princippet om ytringsfrihed betyder, at forskere lige som alle andre må sige, hvad der passer dem inden for straffelovens rammer.

Men der er et andet centralt princip: Hvilke rimelige forventninger kan man have til udtalelser, hvor forskere bliver spurgt som eksperter, der stiller deres viden til rådighed for offentligheden?

Her gælder et alment princip for menneskelig kommunikation: Man skal ikke udgive sine udtalelser for noget andet, end de er. Hvis man bliver spurgt om, hvad videnskaben siger om et problem, har man forsker-kasketten på og skal ikke give sin egen personlige mening.

Det betyder ikke, at det er forbudt at komme med sin egen mening. Tværtimod er det vigtigt og ønskværdigt også at få synspunkter fra forskere ind i den offentlige debat.

Men man bør deklarere, hvad ens udgangspunkt er.

Der bør også skelnes mellem, hvad ens egne forskningsresultater peger på, og den samlede forskningsbaserede viden, der foreligger. Det styrker videnskabens stilling i Danmark, hvis disse forskelle markeres klart både af forskere, medier og politikere.

{{toplink}}

Forskere har også politiske holdninger 

De fleste er i dag enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at vi skal gøre noget for at bremse global opvarmning. Det er der ikke længere noget kontroversielt i.

Men der er store uenigheder om, hvad de bedste løsninger er.

Hvor ondt må det gøre på bestemte befolkningsgrupper? Hvad må det koste? Hvor hurtigt skal det ske? Skal vi i Danmark lave tiltag, der specifikt møntes på at nedbringe vores lokale udslip af drivhusgasser, eller hellere tage hensyn til den globale effekt, selvom det ikke tæller i vores CO2-regnskab?

Problemstillingerne bliver ofte præget af identitetsmarkører, konflikter mellem by og land, og modstridende påstande, der bygger på klimaforskning, som – uanset hvor grundig og lødig, den end er – er behæftet med store usikkerheder.

Forskere har ofte stærke holdninger - ikke bare til den faktuelle forskning, men også politiske holdninger til, hvad der bør gøres.

Det gælder ikke kun i klimaforskning. Tænk blot på de aktuelle geopolitiske konflikter.

Journalister skal hjælpe til

Det er forskernes ret at benytte deres ytringsfrihed, og det diskvalificerer dem ikke fra at være eksperter. Men risikoen er, at deres ekspertrolle forveksles med deres personlige holdninger.

Vores anbefaling er, at forskere gør sig umage for at undgå at vække en sådan mistanke.

Journalister skal hjælpe forskerne med at holde tingene adskilt. De kan bede forskerne skelne, og de kan give plads til mere nuancerede (og mindre sensationelle) svar, end hvad der er optimalt for at få flere clicks.

Samtidig skal politikere ikke blande sig i forskningen eller udskamme bestemte forskningsfelter.

For hvis befolkningens tillid til forskerne svækkes, taber vi alle.

{{toplink}}

debat@altinget.dk