Enhedslisten: Forskere må ikke stå alene over for presset fra kapitalfonde og private investorer

Det er en af politikernes fornemmeste opgaver at sikre forskningsfrihed i Danmark. Derfor skal vi bistå forskerne i at være frie fra private investorers interesser, og vi skal så vidt muligt beskytte forskere mod diskrimination, når deres forskning er kontroversiel, skriver Anne Hegelund (EL).

Frihed til at forske i lige præcis det, man som forsker interesserer sig for og frihed fra at blive angrebet for netop det.

Dét skal alle forskere have ret til, også selvom det tager tid og kræver ressourcer. For kun sådan kan vi være sikre på, at forskningen er fri og ikke styret fra Christiansborg eller af hvad, der er penge i.

Valget om, hvad der skal forskes i, skal styres af forskernes nysgerrighed og faglighed ikke politikere eller kapitalfonde.

Danmark skraber bunden for akademisk frihed

Fri forskning er noget vi giver til hinanden, når fællesskabet sørger for, at forskerne har nok faglig frihed.

Diskussioner og beslutninger skal tages på et oplyst grundlag, uanset om der skal trykkes på stemme-knappen i folketingssalen, eller når der skal sættes kryds i stemmeboksen.

Det er en del af fundamentet for, at vores demokrati kan fungere og kan blive ved med at udvikle sig.

Det dur ikke, hvis man ikke kan få mulighed for at forske i noget, der ikke boner ud økonomisk - eller som gør én politisk upopulær.

Forskningen er allerede i alt for høj grad styret af individuel konkurrence, og forskerne er enormt udsatte i den offentlige debat.

Danmark skraber bunden, når det kommer til akademisk frihed, som nummer 24 ud af 28 EU-lande i et studie og på sidstepladsen i Norden i en rapport fra Tænketanken Justitia i 2021. 

{{toplink}}

Hård tone afholder forskere fra at deltage

Det er afgørende for vores demokrati, at forskerne tør gå ind i den politiske debat og gøre os alle sammen klogere med deres vigtige viden.

Desværre holder hele 31 procent af de unge forskere sig fra den offentlige debat om emner, der har med deres forskning at gøre, fordi de er bange for at blive chikaneret eller få negative reaktioner.

Tidligere undersøgelser peger på den hårde debattone som en stor del af problemet. Det får næsten 40 procent af forskerne til at lade helt være med at udtale sig til medierne af frygt for at modtage trusler.

Det er ikke så underligt, når 14 procent af de forskere, som havde gjort netop det, oplevede negative reaktioner på deres private profil på sociale medier.

Politikere skal ikke stemple meningsmodstandere

Det er skræmmende tal, som burde få alle folketingsmedlemmer til at tænke sig godt og grundigt om - og en ekstra gang inden de poster noget om forskning eller forskere.

Det dur simpelthen ikke at gå ud og stemple meningsmodstandere og deres arbejde i forsøger på at promovere sig selv eller sit partis politik.

Politikere skal altid respektere armslængdeprincippet, når det handler om forskning, og de har et særligt ansvar for at udvise tillid til forskerne.

Udgangspunktet fra Christiansborg skal være, at forskere holder sig indenfor kodekset om forskningsintegritet i deres forskning og formidlingen af den - også i den offentlige debat.  

Men selvfølgelig må forskere have et privatliv uden for universitetet og engagere sig i lige præcis de aktiviteter eller sager, de vil.

De må også deltage i aktivisme, uden at der skydes på deres forskningsintegritet eller forskningsfrihed.

Truslen er ikke aktivistisk forskning

Den største trussel mod den frie forskning, er ikke privat-aktivisme eller aktivistisk forskning for den sags skyld.

Presset på forskernes frihed kommer fra politiske og økonomiske interesser, som har fået alt for meget at sige i universitetsloven. De har på mange måder for meget magt på universiteterne.

Det pres må forskerne ikke være alene om at stå imod.

Derfor hepper vi i Enhedslisten på de forskere, der har taget initiativ til en fælles forskerorganisation for at få skabt konkret infrastruktur, der kan beskytte forskningsfriheden.

For eksempel har de oprettet en monitoreringsenhed for forskningsfrihed, der kan dele viden om konkrete angreb på forskeres ytringsfrihed og pres på den frie forskning fra bestemte eksterne interessenter.

Jeg vil meget gerne være med til at løfte deres spørgsmål, om der kan ændres eller tilføjes lovgivning, som kan gøre det mindre skræmmende at ytre sig som ung forsker.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at forskere ikke deltage i den offentlige debat og dele deres viden med os, uden at de skal frygte for personlig chikane eller politiske angreb.

{{toplink}}

Tallene kalder på handling

Det er en bunden politisk opgave at sørge for et trygt debatklima og et godt arbejdsmiljø for forskerne.

Desværre er den fri forskning stort set kun på dagsordenen på Christiansborg én gang om året, når der forhandles om, hvordan pengene i forskningsreserven på finansloven skal fordeles.

I Enhedslisten presser vi altid på for at få så mange penge til Danmarks frie forskningsfond som overhovedet muligt.

Men kampen for forskningsfrihed skal rykkes ud af forhandlingslokalet, og tages ud i den offentlige debat og på uddannelsesinstitutionerne.

Tallene taler deres tydelige sprog, og de kalder i den grad på handling.

Jeg kommer gerne forbi og tager dialogen, og jeg glæder mig til forskerbevægelsens konference den 13. maj på Christiansborg.

Jeg håber også, at alle de andre uddannelsesordførere og ministeren dukker op.

Det ville være et godt udgangspunkt for i fællesskab at få gjort noget ved problemet og blive klogere på de politiske løsninger, der ligger lige for, og som forskerne selv disker op med.

{{toplink}}

Forrige artikel Dekaner: SF-forslag vil give dobbeltarbejde på kandidatuddannelser Dekaner: SF-forslag vil give dobbeltarbejde på kandidatuddannelser Næste artikel DEA: Efteruddannelse kan gøre myten om Danmarks grønne førertrøje til virkelighed DEA: Efteruddannelse kan gøre myten om Danmarks grønne førertrøje til virkelighed