Rektor og professor: Adgangskrav til videregående uddannelser bør aldrig være højere end syv

Det gode ved det nuværende optagelsessystem er, at det bygger på en respekt for gymnasiets faglige vurderinger. Det er ikke som sådan karaktererne, der er problemet, for de er en indikator for dygtighed og kan være en støtte for socialt svagere elever. 

Det er det ensidige fokus på betydningen af høje karakterer for ens fremtid og dermed gennemsnittet af alle karaktererne, der giver alvorlige udfordringer med præstationspres i gymnasiet og skævvridning af uddannelsernes prestige hos de unge.

Der er derfor behov for at mindske betydningen af karakterer og understøtte fokus på den dybe faglighed, motivation og nysgerrighed frem for fokus på præstation.

Instrumentelt og kalkulerende læringsmiljø i gymnasiet
Vi står i en situation, hvor mange unge allerede fra udskolingen oplever et gennemgribende fokus på karakterer, som mange steder både skubber til unges mistrivsel og mindst lige så vigtigt bringer læringskulturen i ubalance.

Nu har vi, hvad man kunne kalde for en instrumentel læringskultur, hvor man vælger fag og retning efter, hvad der bedst kan betale sig for at få et så højt snit som muligt. Så en elev, der gerne vil læse medicin, vælger engelsk i stedet for matematik på A-niveau, fordi hun føler sig sikker på at få 12 i engelsk. Selvom hun har brug for matematik A for at blive optaget, virker det snit-mæssigt sikrere at tage det som supplering efter studentereksamen. 

Man kalkulerer i fraværsprocenter og tæller antallet af gange man rækker hånden op i timen for at gøre sig berettiget til en given karakter.

Optagelsessystemet skaber uheldige hierarkier
Mange forskningsundersøgelser og evalueringer, senest den som Ane Halsbro-Jørgensen fik gennemført i 2020, peger på, at optagelsessystemet i sig selv påvirker de unges uddannelsesvalg på en uheldig måde. Blandt andet fordi snittet i høj grad medvirker til, hvor attraktive uddannelserne er i mange unges øjne. På den måde kommer snittet og selve optagelsessystemet til at styrke hierarkierne mellem uddannelser, herunder mellem professionsuddannelser og universitetsuddannelser. 

En relateret udfordring ved optagelsessystemet blev påpeget af Kvalitetsudvalget, nedsat af daværende uddannelsesminister Morten Østergaard i 2013. Udvalget viste, at frafaldet fra uddannelserne delvist er en konsekvens af et dårligt uddannelsesmatch.

Herudover pegede udvalget på det samfundsmæssigt uholdbare i, at de studerende, som har klaret sig bedst i gymnasiet, klumpes sammen i bestemte hjørner af uddannelsessystemet. Udvalget det fandt det desuden ikke givet, at en ansøger til medicinstudiet med et meget højt karaktergennemsnit fra gymnasiet nødvendigvis er den bedste læge.

Karakteren syv skal være maksimalt adgangskrav
At finde den helt rigtige model for vores optagelsessystem er vanskeligt, og der er mange hensyn at tage, men vi vil virkelig anbefale, at man i det forestående arbejde genbesøger Kvalitetsudvalget anbefalinger fra 2013. Den anbefalede kur var modig og enkel: Tag toppen af snit-jagten ved at sætte karakteren syv som det maksimale adgangskrav i kombination med konkrete faglige krav til uddannelserne.

Ser vi på de udfordringer, vi her har skitseret, så ville en sådan model formentlig radikalt mindske den prestige-betonede søgning til de uddannelser, der i dag får tilføjet ekstra attraktion, alene på grund af adgangskravet: "snittet".  

Der vil stadig være uddannelser, hvor der er for få pladser i forhold til antal ansøgere. Her bør man udvælge de studerende ud fra et andet kriterium end karaktergennemsnittet. Her var anbefalingen fra Kvalitetsudvalget at man vurdere ansøgerne ud fra motiverede ansøgninger eller optagelsesprøver. Det kunne man diskutere. 

Med en ny optagelsespraksis ville vi gøre noget, der faktisk tog livtag med den stigende præstations- og perfekthedskultur blandt unge. Samtidig ville vi i højere grad få uddannelsesvalg baseret på interesse og talent, og måske endda også mindske frafald i sidste ende. Det kræver politisk mod, og det er der brug for, hvis vi vil have en sundere læringskultur.

debat@altinget.dk