DGS: Karakterræset har store konsekvenser for både trivsel og læring

Hver sommerferie kan gymnasieeleverne læse avisoverskrifter og artikler, der fremhæver de videregående uddannelser, der har de højeste adgangskvotienter. 11,3 var rekorden sidste sommer, kunne man for eksempel læse i Berlingske.

Avisen bragte en liste over alle de videregående uddannelser, der havde en adgangskvotient på over 10. Selvom listen ikke er ret lang, når man tænker, hvor mange uddannelser, der samlet set bliver udbudt, fylder netop disse uddannelser med de højeste adgangskrav meget, både i mediernes og gymnasieelevernes bevidsthed. Og det er problematisk, hvis vi skal have læringsmiljøer på gymnasierne, der fordrer nysgerrighed og kvalitet - egenskaber, vi mener er afgørende for dannelse af elever.

Mere end en trivselsproblematik

I uddannelsesdebatten bliver karakterræset ofte fremhævet som en trivselsproblematik. Og mens det i den grad er et problem og har store konsekvenser for elevers trivsel og selvbillede at få nederlagsfølelser, når karaktererne ikke er tocifrede, eller når elever bliver stressede over hele tiden at skulle præstere, vil vi alligevel argumentere for, at karakterræset har mere vidtgående konsekvenser en "blot" et hak i trivslen. Nemlig et hak i læringen.

Ude i klasseværelserne på landets gymnasier oplever vi et stort fokus på konstant at ville præstere til de højeste karakterer. Der er imidlertid ikke noget i vejen med at have fokus på gerne at ville gøre det godt.

Problemet opstår, når elever er bange for at række hånden op og sige noget, de ikke er 100 procent sikre på, af frygt for at få en dårlig karakter. Eller når man forsøger at ramme de pointer, man tror, læreren gerne vil høre, frem for at stille spørgsmål man finder spændende eller udfordrende, eller som er vigtige for forståelsen af det faglige.

Den yderste konsekvens er altså, at præstationspresset skaber ringere studenter. For hvis man ikke kan række hånden op og udfordre synspunkter, eller ikke tør bede om hjælp, når man har brug for det, er det svært at blive det dannede menneske, gymnasiet ellers skal skabe.

Karakterræset går ud over læringsmiljøet

Uddannelses- og Forskningsministeriets egen evaluering af optagelsessystemet fra 2020 bekræfter billedet. Her kunne man læse, at en fjerdedel af gymnasieeleverne har fravalgt fag eller fravalgt at hæve fag, man ellers synes var spændende, fordi de frygtede, at det ville få konsekvenser for deres endelige karaktergennemsnit.

Nogle vil hævde, at det massive fokus på præstation alene er et kulturelt fænomen, og at der ikke er så meget at gøre politisk eller strukturelt for at ændre på det. Vi medgiver, at en del af den store higen efter præstation er en del af en bredere perfekthedskultur, som vi har brug for et opgør med.

Men der er også sket en uddannelsespolitisk udvikling, som bidrager til presset. Ønsket om at få elever og studerende så hurtigt igennem uddannelsessystemet som muligt skaber et massivt pres på eleverne, der helst skal vælge rigtigt første gang og helst skal have de karakterer, der holder alle døre åbne, når de skal vælge.

Og med det store fokus på uddannelser med de højeste gennemsnit, betyder det altså, at vi elever kæmper for at få topkarakterer, så vi ikke lukker døre for os selv. Optagelsessystemet kombineret med fremdriftspresset tænder altså en ild under præstationspresset i gymnasiet.

Gymnasieelever ønsker sig mindre fokus på karakterer

Derfor er gymnasieelevernes ønske, at man i udarbejdelsen af et nyt optagelsessystem tager højde for, at et overdrevent fokus på karakterer i resten uddannelsessystemet også har konsekvenser for os elever, der kigger frem mod en dag at skulle søge om optagelse på de videregående uddannelser.

Med et mindre fokus på karakterer giver vi nemlig mere plads til dannelse, nysgerrighed og motivation blandt fremtidens studenter. Det har vi elever og samfundet brug for.

{{toplink}}

debat@altinget.dk