DM: Tiden er moden til ny globaliserings-strategi
DEBAT: Vi skal droppe den meningsløse konflikt mellem faglærte og forskere, og i stedet fokusere på, hvordan vi kan få momentum tilbage i videnssamfundet. Det første skridt på den vej er at droppe de massive besparelser på uddannelse, skriver Camilla Gregersen.
Af Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening
Der har de seneste år været fokus på at fastholde og udvikle Danmark som produktionsland.
Det er rigtig godt, for det skaber udvikling og arbejdspladser for både faglærte og vidensmedarbejdere.
Det kan mange af vores medlemmer, der arbejder i for eksempel medicinalindustrien, bevidne.
Et godt eksempel er Novo Nordisk, der både har nogle af verdens bedste forskere og store produktionsfaciliteter i Danmark.
Men vi skal passe på, at vi ikke taber vores position som videnssamfund på gulvet, for så lykkes vi heller ikke med produktionen.
Kina har valgt en stigning på 70,1 procent i årlige investeringer til forskning og udvikling siden 2012, og bare i 2017 var stigningen på hele 14 procent. Kina ønsker nemlig populært sagt at gå fra at levere Made in China til Created in China.
Byg bro mellem viden og produktion
Udviklingen i blandt andet Kina understreger behovet for en ny ambitiøs satsning i forskning, innovation og viden herhjemme.
En satsning, som kan sikre, at der bliver bygget bro mellem Danmark som produktionsland og videnssamfund. Det giver simpelthen ikke mening at tale om disse to som modsætninger.
Det svækker Danmark nationalt og internationalt, hvis vi strander i en intern kamp mellem faglærte og forskere og mellem produktion og viden.
Danmark er kendt for sammenhængskraft i befolkningen og et lavt niveau af hierarki på arbejdspladsen.
Vi har derfor en unik mulighed for at få faglærtes og akademikeres kompetencer til at spille bedre sammen.
Men det kræver, at vi i Danmark styrker forskningen og uddannelserne i stedet for at begrænse den offentligt finansierede forskning til 1 procent af BNP og samtidig skære på uddannelserne, som vi desværre ser det i disse år.
Der er brug for solide uddannelser til alle, uanset om uddannelserne er på erhvervsskoler, erhvervsakademier, professionshøjskoler eller universiteter.
Klimaløsninger kan være dansk springbræt
Klimaudfordringerne er et logisk omdrejningspunkt for dansk viden og produktion.
Danmark er allerede i en førerposition på klima- og miljøområdet, men det står samtidig lysende klart, at der er et presserende behov for nye og kvalificerede løsninger.
Mange vækstlande er endnu ikke gearet til at håndtere de klimaudfordringer, som fremtiden bringer. Danske virksomheder har et potentiale for at komme ind på disse markeder, men det kræver viden om både de lokale klimaudfordringer og de kulturelle forhold.
Erfaringerne fra den første tid i en globaliseret verden viser tydeligt, at svarene på komplekse problemstillinger findes på tværs af fagområder.
Der er behov for, at nye teknologiske landvindinger kobles til samfundsudviklingen og til det enkelte menneskes forståelse af verden og sig selv. Forskning og uddannelser skal understøtte, at landvindinger inden for eksempelvis kunstig intelligens og automatisering følges af forskning og viden i menneskernes selvforståelse og ageren i en digital kontekst.
Det er en kerneopgave for mange af vores medlemmer, som bidrager til smarte digitale løsninger i for eksempel IBM og DXC Technology (tidligere CSC, red.).
Over 12 år er gået siden globaliseringsaftalen 1.0, der i 2006 gav et stort boost til uddannelse og forskning. Men det boost er nu ebbet ud og er erstattet af massive besparelser på uddannelserne.
Tiden er moden til, at der kommer en ny langsigtet forsknings- og vidensstrategi, der adresserer globalisering 2.0.
En strategi, som giver et løft på alle uddannelser og understøtter ambitiøs og nytænkende forskning til glæde for både virksomheder og hele samfundet.
RUC: Nedprioritering af fri forskning vidner om manglende ambitioner
IT-specialister: Tre grunde til at Danmark skal investere i big data
