IDA: Det største problem for forskningsfriheden er den økonomiske prioritering af området
Det bedste den nye forskningsminister, Jesper Petersen (S), kan gøre for den trængte forskningsfrihed er at opprioritere den offentlige forskning på finanslovene de kommende år, skriver Sara Grex.
Forskningsresultater har historisk set altid skabt debat, blevet mødt med kritik og skepsis blandt eksempelvis datidens magthavere og andre videnskabsfolk.
Tilbage før Kristus var de lærde grækere klar over, at jorden var rund. En konklusion ikke alle magthavere og andre lærde var helt enig i op gennem historien.
Eller da enkelte forskere allerede tilbage i slutningen af det 19. århundrede angiveligt påviste drivhuseffekt og deraf stigende globale temperaturer, så har klimaforskningen fortsat mødt megen skepsis i tiden op til i dag.
Faldende visioner
Debat og kritik er der ikke noget nyt i – heller ikke med vedtagelsen af den nye erklæring af et flertal i Folketinget før sommerferien, hvor Folketinget forventer, at ”universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer”.
Forskningsfrihed - og dermed respekt om forskningsresultater, der ikke passer ind i ens eget verdensbillede inden for alle videnskabelige hovedretninger- er derfor under en konstant udfordring nu som tidligere.
Vi skal dog passe på, at uenigheder og kritik ikke munder ud i en generel forskningsskepsis på og uden for Christiansborg. Det kan gå udover befolkningens – og dermed politikernes – visioner og prioriteter af forskningsområdet.
Faldende visioner og mindre økonomiske prioritering af forskningsområdet vil være skadeligt for forskningsfriheden, men også for Danmarks fremtidige velstand.
Forskere er under pres
Jeg håber derfor, at den nye uddannelses- og forskningsminister vil kæmpe for forskningsfriheden – både på talerstolen og ved konkrete økonomiske prioriteter i den kommende finanslov 2022.
Men det tyder desværre ikke på det ved offentliggørelsen af finanslovsudspillet. Forskningsbevillingen står stort set stille i 2022, hvis det er op til regeringen.
Vi kommer ikke længere med klimavisioner, velfærdsvisioner med mere, hvis vi ikke har forskning og forskningsfrihed af høj kvalitet. Forskning, der har frihed til at dyrke nye emner, metoder og gå nye veje.
Vi skal kunne diskutere forskningsresultaterne og være kritiske, og det gælder også politikere og videnskabsfolk imellem. Men der må ikke kunne stilles spørgsmål ved den videnskabelige metode.
Det er derfor bekymrende, at næsten hver fjerde forsker inden for teknologi og naturvidenskab oplever, at forskningsfriheden er under pres, endda i høj eller meget høj grad.
Det viser en analyse, vi i Ingeniørforeningen IDA har lavet blandt vores universitetsansatte medlemmer. Forskningsfrihed er i denne sammenhæng frihed til selv at vælge emne og metode.
Ni ud af ti af disse forskere mener samtidig, at det i høj eller meget høj grad skyldes, at universiteternes økonomi er presset, så forskningsprojekter, der kan øge sandsynligheden for ekstern medfinansiering, prioriteres.
Det største problem
Det er således afgørende for både forskningsfriheden - men også for Danmarks fremtidige velfærd - at den nye forskningsminister løfter regeringens forskningsambitioner her i efterårets forhandlinger om finansloven.
Vi skal gå fra i dag 1 procent af BNP til offentlig forskning til 1,5 procent af BNP i 2030.
En ambition vi deler i Forskningsalliancen, der består af Dansk Industri, Dansk Metal, Akademiet for Tekniske Videnskaber og IDA.
Danmarks økonomiske ambitioner på forskningsområdet sakker bagud i forhold til enkelte nabolande og EU-Kommissionen, der anbefaler, at EU-landene som minimum kommer op på 1,25% af BNP på offentlig forskning.
Manglende økonomisk prioritering af forskningsområdet er grundlæggende det største problem for forskningsfriheden i Danmark.
SDU-professor: Penge, politik og populisme styrer i høj grad, hvad der forskes i
AU-professor: Borgerlige politikere kører hadkampagne mod udvalgte forskningsfelter
