DM om kandidatreform: Aftalepartierne er på vej til at købe katten i sækken

Lige om lidt præsenterer kandidatudvalget sin første og forhåbentlig omfattende delrapport for fremtidens kandidatuddannelser. En rapport der udstikker retningen for, hvordan udvalget anbefaler, at kandidatreformen implementeres.

Blot 48 timer efter præsentationen holder udvalget høring om delrapporten. Det korte tidsspænd mellem offentliggørelsen af den omfattende delrapport og høringen afspejler meget præcist det urimelige hastværk, det politiske flertal bag giver til sektoren, der skal implementere fremtidens kandidatlandskab.

Med åbne øjne ignorerer man, at kandidatreformen kommer med et årligt velstandstab på 13 milliarder kroner og ser stort på, at både arbejdsgiverorganisationer og store dele af fagbevægelsen kraftigt advarer mod reformen. 

Faktisk er der så mange ubalancer i reformen, at det er meget svært at se, hvordan man kommer i nærheden af målet om at nå en teoretisk arbejdsudbudseffekt.

En af de større er ubalancen mellem den nye form for kandidatuddannelse, de såkaldte korte kandidatuddannelser, og erhvervskandidatuddannelser.

{{toplink}}

Oprindeligt aftalte regeringen og aftalepartierne, at balancen mellem de korte kandidater og erhvervskandidater skulle være henholdsvis ti procent og 20 procent.

Men som afdækket af Altinget Forskning torsdag er den balance ved at tippe gevaldigt. Der kommer med al sandsynlighed langt flere korte kandidater og langt færre erhvervskandidater.

Katten i sækken

Ifølge Altingets oplysninger forventes andelen af erhvervskandidater at udgøre helt ned til fem procent, mens de korte potentielt kan tegne sig for helt op mod hver fjerde kandidatuddannelse hertillands.

Dermed slår en helt central del af fundamentet under reformen sprækker. Aftalepartierne udenfor regeringen må føle, at de er på vej til at købe katten i sækken.

Hele miseren udspringer af, at kandidatudvalget er blevet pålagt en umulig opgave med en utaknemlig tidsfrist. Præmisserne for udvalgets arbejde gør det ganske enkelt ikke muligt at ramme indenfor skiven eller bare i nærheden af den.

For eksempel har regeringen i sine beregninger valgt at overse det ganske betydelige arbejdsudbud, som internationale studerende, der arbejder i Danmark efter endt uddannelse, bidrager med.

En analyse, som den akademiske fagforening DM publicerede i maj, viser, at medregnes netop arbejdsudbuddet, kan kravet om dimensionering på universiteterne halveres.

Alternativt kan den økonomiske gevinst ved at indregne de internationale studerendes arbejdsudbud skabe rum for, at kandidatudvalget kan udvikle nye og bæredygtige modeller for erhvervskandidatuddannelser, som både studerende, universiteter og arbejdsgivere kan se sig selv i.

Behov for mere tid

Det er ganske enkelt katastrofalt, hvis vi ender med en reform, der medfører, at hver fjerde universitetsuddannelse er kort. Og at hver tyvende er en erhvervskandidatuddannelse.

Ræsonnementet bag de erhvervsrettede kandidatuddannelser var netop at skabe et stærkt match mellem det aftagende arbejdsmarked og uddannelserne. Der skal i stedet være plads til at eksperimentere i det små, så universiteterne når frem til de bedste løsninger for studerende, arbejdsmarkedsparter og samfund.

Der er kun én løsning:

Kandidatudvalget og universiteterne skal have væsentligt mere tid og mere fleksible rammer til at implementere reformen, ellers ender man med at gøre ondt værre. Og det kan hverken universiteter, studerende eller kommende arbejdsgivere være tjent med.

debat@altinget.dk