Dekan efter lækket notat: Sådan rammer nedskæringerne universiteterne

Et bredt flertal i Folketinget ønsker at skære i optaget til universiteternes bacheloruddannelser med ti procent. Det er en legitim politisk prioritering, om end det nok hverken er fremmende for vækst eller social mobilitet.

Det er også en legitim politisk prioritering, hvordan reduktionen fordeles mellem de otte universiteter.

Erhvervslivets efterspørgsel og regionalpolitiske hensyn vejer øjensynligt tungt i fordelingsovervejelserne. Man kan håbe, at der er en enkelt liberal stemme, som også taler de unges sag, men det er nok naivt.

De politiske prioriteringer må universiteterne tage til efterretning. Men diskussionen om fordelingsnøglen bør foregå på et oplyst grundlag, dog er forhandlingerne fortrolige.

Akademikerbladet kunne imidlertidigt mandag 8. april vise det lækkede forslag fra forhandlingerne.

Her rammes især Roskilde Universitet med 14,1 procent, Københavns Universitet med 11,9 procent og Aalborg Universitet med 11,9 procent.

Aarhus og Syddansk skal reducere med 9,3 procent, mens Copenhagen Business School, DTU og It-Universitetet i København slipper mere nådigt med 6,8 procent.

{{toplink}}

Fordeling baseret på forældede tal

Fordelingsnøglen siger dog ikke noget om den reelle reduktion på universiteterne. Det skyldes, at den tager udgangspunkt i det gennemsnitlige optag i perioden 2018-2022.

Tidligere politiske tiltag og udvikling i de unges præferencer betyder, at optaget i dag er anderledes fordelt. Hvis man tager udgangspunkt i optaget fra 2022-2023, så ser billedet noget anderledes ud.

Den gode nyhed er, at reduktionen generelt er lavere, da optaget har været faldende de senere år. I nedenstående tabel, har jeg beregnet den samlede reduktion til tre procent.

Giver et skævt billede af reduktioner

Den for nogle mindre gode nyhed er, at fordelingen mellem universiteterne set i forhold til seneste to års optag har ikke meget at gøre med den udmeldte fordeling – tværtimod.

Copenhagen Business School rammes hårdest med 8,1 procent, efterfulgt af Københavns Universitet med 7,8 procent, Aarhus Universitet med 5,6 procent, DTU med 5,2 procent og It-Universitetet i København med 4,2 procent.

Tre universiteter slipper derimod helt for at skære i optaget, nemlig Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet. I stedet kan de tre universiteter øge optaget med 3-7,7 procent.

Desværre er studenterefterspørgslen ganske lav her, så det er ikke trivielt at øge optaget. Sidste søjle i tabellen viser at Roskilde Universitet havde 0,99 førsteprioritetsansøgere for hver optagne studerende i 2022-2023, mens Aalborg Universitet havde 1,15 og Syddansk Universitet 1,28.

Kun DTU sniger sig ind ”foran” Syddansk Universitet med kun 22 procent flere førsteprioritetsansøgere end pladser.

De universiteter med højest studenterefterspørgsel rammes derimod hårdest af reduktionen. Det gælder især Copenhagen Business School og Københavns Universitet, som sammen med It-Universitet i København har den højeste efterspørgsel i forhold til optaget.

Den lækkede fordelingsnøgle giver et helt skævt billede af de faktiske reduktioner.

I stedet for at bruge gamle tal vil jeg opfordre til at tage udgangspunkt i optag i de seneste to års optag, når reduktionen skal smøres ud på universiteterne.

Herfra kan man så se på regionale hensyn, erhvervslivets efterspørgsel og måske endda studenterefterspørgslen. En simplere løsning er at skære alle universiteter med tre procent.

{{toplink}}

debat@altinget.dk