Djøf Studerende efter coronaår: Digitalt kvantespring risikerer at blive en spareøvelse

Af Rasmus Pilegaard Petersen
formand, Djøf Studerende

Nedlukningen af universiteterne var en kæmpe omvæltning for alle. Fra den ene dag til den anden skulle undervisningen tilpasses den digitale verden, og de studerende blev rykket fra undervisningslokalet og hjem bag en skærm.

Her har de desværre siddet alt for længe, og selvom der så småt bliver åbnet op, har nedlukningen sat sine tydelige spor.

Kritik af online-undervisning
Online-undervisningen har på tværs af undersøgelser mødt stor kritik.

I Djøfs egne undersøgelser kan vi konstatere, at hele 77 procent mener, at online-undervisningen er dårligere end den vanlige undervisning, og mange vurderer, at kvaliteten af deres uddannelser vil blive dårligere som en direkte konsekvens af nedlukningen.

Samtidig ser vi en stigende nervøsitet for ikke at bestå eksaminer, og knapt to tredjedele af de studerende stiller færre spørgsmål i det digitale undervisningslokale.

Corona-undervisningen har langt fra fungeret optimalt.

Og det er klart, at online-undervisning ikke kan erstatte fysisk undervisning.

Tilstedeværelse på campus er essentielt for trivslen og fagligheden, ligesom dialog, deltagelse og interaktion med underviserne og medstuderende trives bedst i den fysiske undervisningssituation.

Afdæk, hvad der har virket
Men vi har også set mere positive historier. I vores undersøgelser kan vi se, at over halvdelen af de studerende mener, at undervisningen blev bedre mellem den første og anden nedlukning.

Og nogle studerende angiver, at der er elementer, der fungerer godt.

Online-undervisningen har gjort, at man kan følge undervisningen forskudt eller genbesøge en svær forelæsning op til eksamen. For nogle studerende kan den fleksibilitet være gavnlig, ligesom online-undervisning for eksempel har givet nye muligheder for at have internationale gæsteforelæsere.

Under coronakrisen er der sket et kvantespring inden for digitalisering af samfundet.

Derfor foreslår vi, at der igangsættes en systematisk opsamling af de erfaringer, som vi har gjort os med online-undervisning under nedlukningen. Vi skal afdække, hvad der har virket – og hvad, der ikke har.

Vi skal fjerne de elementer, der har forringet kvaliteten, interaktionen og trivslen, så vi igen kan vende tilbage til fysisk fremmøde og undervisning, der danner rammen om det gode studieliv.

Men vi må heller ikke være bange for at tage de ting med videre, der har fungeret.

De positive aspekter ved online-undervisning bør også kunne fungere, når hverdagen igen indfinder sig.

På baggrund af erfaringerne kan man igangsætte pilotprojekter for at afprøve, hvordan online-elementer kan understøtte og supplere den fysiske undervisning, hvor det giver mening i forhold til at sikre højest mulig kvalitet.

Her er dialogen mellem undervisere, studerende og universitetsledelser altafgørende.

Må aldrig blive en spareøvelse
Det er dog centralt, at corona-nedlukningen ikke bliver en dårlig undskyldning for hovedløst at indføre mere og mere online-undervisning.

For det kræver naturligvis færre ressourcer at optage en forelæsning og afspille den for studerende år efter år, eller at stuve hundredvis af studerende ind i et online undervisningslokale frem for i fysiske lokaler.

Vi risikerer altså, at online-undervisningen bliver en spareøvelse på universiteterne.

Den vej må vi aldrig gå, da det vil få negative konsekvenser for den undervisningskvalitet, vi skal opretholde på landets universiteter. Vi skal snarere tænke den digitale undervisning som et supplement, der kan understøtte den almindelige undervisning.

For hvis man tør tænke klogt, nyt og stort, rummer nogle online-elementer et potentiale, der - hvis det bruges rigtigt - kan gøre vores uddannelser endnu bedre.

debat@altinget.dk