Camilla Gregersen efter coronaår: Sæt 300 millioner af til at understøtte studerendes trivsel

De unge, der har været i gang med eller er begyndt på en uddannelse under pandemien, har haft det hårdt.

Tomme auditorier, laboratorier og læsesale har trukket støv, mens de unge har siddet boltet fast til skærmen derhjemme.

Nogle af de naturvidenskabelige forsøg har været undtaget nedlukning, men selv inden for det felt har en del af undervisningen været online, og hvad angår forelæsninger, gruppearbejde eller navnelege og fredagscaféer, har de unge været overladt til onlinekontakten, når de har skullet opbygge faglig viden eller danne relationer til studiekammerater og undervisere.

Mistrivslen manifesterer sig
Vi ser desværre også, at mistrivslen manifesterer sig efter et år med coronanedlukning af uddannelsesmiljøerne. Mange studerende er hårdt ramt af ensomhed og deres faglige engagement daler.

Samtidig bekymrer mange sig om fremtiden, fordi de frygter for kvaliteten af deres uddannelse, fordi den jo danner grobund for deres fremtidige arbejdsliv.

Jeg forstår deres bekymring, for en lukket omverden har betydet, at mange er gået glip af praksiserfaringer som praktik, udveksling, feltarbejde og relevant studiearbejde, som vi ved, kan blive adgangsbilletten til den direkte vej fra studie til arbejdsliv.

Og selvom underviserne har knoklet for at tilbyde en god nødundervisning til de studerende, kan den ikke opveje den interaktion som sker under undervisning med fysisk tilstedeværelse.

Mange elever og studerende undrer sig over, at de stadig skal have meget af undervisningen online, når der er så lave smittetal.

De studerende kunne i sidste weekend få flere genstande, end de har haft fysiske undervisningstimer det sidste år. Det giver et fagligt efterslæb, som formentlig giver samfundet længerevarende tømmermænd.

Børn, unge og studerende skal prioriteres
Jeg håber, at samtlige politiske partier vil prioritere børn, unge og studerende allerhøjest, når videre genåbning skal ske, og derudover er der brug for en hjælpepakke til at genoprette faglighed og trivsel – for de to størrelser er forbundet.

De unge fortjener at kunne tage en fagligt stærk uddannelse. Både af hensyn til den enkelte unge, men også samfundsmæssigt, for vi har brug for deres viden og kompetencer til at drive og udvikle vores samfund.

Derfor foreslår DM, at der etableres en genopretningspakke med 300 millioner kroner, der skal understøtte de studerendes trivsel og derigennem også styrke læringen. Konkret skal ’trivselstutorer’ arbejde målrettet med, at de studerende får nogle gode, inspirerende arrangementer at mødes om lokalt på studiet.

Der har været godt fokus på de førsteårsstuderende, men der er mistrivsel på mange årgange.

Vi skylder også de allerede indskrevne studerende en ordentlig introduktion til nye forløb, de er startet på, med vægt på sociale arrangementer langt væk fra computerskærmen.

Endelig bør studenterforeningerne få midler til at lave særlige aktiviteter, der kan fremme trivslen og tilknytningen til uddannelsen. 

Uddannelser skal kunne forlænges
I DM mener vi, at der skal ansættes flere instruktorundervisere, som skal hjælpe med at indhente tabt undervisning.

Og så skal de unge have mulighed for at komme ud og prøve deres faglighed af i den omverden, der har været lukket land under pandemien. Vi ved, at praksiserfaringer er en vigtig trædesten til vejen ud på arbejdsmarkedet. Hvis det betyder et par måneders længere studietid, skal vi give plads til det.

I DM mener vi for eksempel, at man bør åbne for kortere praktikophold på for eksempel én måned.

At der skal være bedre mulighed for at forlænge studiet, hvis man skal på feltarbejde, praktik eller udlandsophold, og at studerende skal tilbydes støtte til at deltage i Summer Schools i udlandet i 2022 og 2023.

Undervisere skal ikke stå med regningen
Underviserne spiller selvfølgelig en helt central rolle, når vi taler kvalitet og trivsel i uddannelserne efter coronakrisen. For underviserne har gennem en ekstraordinær indsats i et konstant foranderligt miljø sikret onlineundervisning og kæmpet for at opretholde et fagligt udbytte hos de studerende.

Men det har også betydet, mange har skubbet en pukkel foran sig i forhold til deres forskningsforpligtelse.

Det er ikke rimeligt, at underviserne står med regningen, når coronaregnskabet skal gøres op.

Derfor håber vi i DM, at ledelserne udviser forståelse for undervisernes situation. De steder, hvor der er forskningskrav, har alle forskere for eksempel ikke kunnet nå samme publikationshyppighed, som de kan i normale tider.

Vi må tænke ud af boksen, nu hvor vi skal indhente det forsømte efter en helt ekstraordinær situation med lukkede uddannelsesinstitutioner. God trivsel, uddannelseskvalitet og følelsen af at høre til kommer ikke af sig selv.

Der skal sættes seriøst ind, så underviserne kan få det til at hænge sammen, og de studerende kan få de stærke, faglige fællesskaber, der ruster dem til at komme godt gennem deres uddannelser.

 

debat@altinget.dk