Villum Fonden: Excellent forskning sætter klima på dagsordenen

Af Thomas Bjørnholm
Forskningsdirektør, Villum Fonden

Regeringen har bebudet, at den vil øremærke en milliard kroner ekstra til forskning i grøn omstilling.

Øget investering i grøn forskning er godt nyt og nødvendigt for, at vi når målet om, at CO₂-udslippet sænkes med 70 procent inden 2030.

Men fremtiden er som bekendt svær at forudsige, og klimaudfordringer er én af en række samfundsudfordringer, vi står over for.

Når vi kører i elbiler, og når vi får medicin under sygdom, kan det lade sig gøre, fordi der for mange år siden var forskere, der gik på opdagelse i fremtidens ukendte udfordringer og muligheder.

Fokus på excellence
Som privat fond ser vi det ikke som vores rolle at bestemme, hvad der skal forskes i, så længe forskningen ligger inden for det brede teknisk- og naturvidenskabelige, vi har til formål at støtte.

I Villum Fonden har vi som udgangspunkt kun én parameter, når vi vælger, hvilken forskning vi vil støtte. Det er excellence.

Forskerne slipper kun igennem nåleøjet, fordi de selv og deres idé er fremragende – ikke, fordi de er optaget af et bestemt tema. Devisen er, at investerer man i de klogeste hoveder, så følger løsningerne på store udfordringer i samfundet med.

Vender vi tilbage til klimaudfordringerne og ser på listen af forskere, som fonden har støttet, så viser det sig, at omkring en fjerdedel af fondens aktive bevillinger på knap tre milliarder kroner er forskning, der i udgangspunktet har en intention om at levere løsninger og analyser til gavn for miljøet og klimaet – selvom kriteriet for bevilling aldrig har været for eksempel "grøn" forskning.

Blandt de resterende tre fjerdedele finder man en del forskere, som ikke i udgangspunktet er optaget af klimaspørgsmål, men alligevel "ender" med at levere forskning, der er relevant for klimaområdet.

Afledt grøn effekt
Et eksempel er professor og Villum Investigator Mikkel Thorup, der forsker i matematik, der kan få computere til at fungere smartere og mere effektivt. Ikke i udgangspunktet et klimaspørgsmål.

Men da han for nylig udgav en grundvidenskabelig artikel om en ny teori til at fordele arbejdet imellem computere, fik han efterfølgende en mail fra streamingtjenesten Vimeo. De var lykkelige, fordi de kunne bruge teorien til at sænke belastningen på deres servere dramatisk.

Ressourceforbruget blev hele otte gange mindre.

Da CO₂-belastningen af verdens samlede servere er mere markant end for eksempel den samlede luftfart, har Mikkel Thorup måske ydet det mest markante bidrag til klima- og energiudfordringerne i vores aktive portefølje. Vel at mærke uden at have det som et erklæret mål.

Thorups forskning viser på glimrende vis, hvordan investering i excellence og nysgerrighed kan være med til at forandre verden. Men også, hvor svært det er at vælge vinderløsningerne på forhånd.

Målrettet mod det uventede
Vi anerkender, at der efter udviklingen af nye forskningsidéer følger en stor og målrettet indsats for at udvikle de bedst egnede idéer til konkrete anvendelser og løsninger.

En satsning på "grøn" forskning skal derfor både være målrettet grønne løsninger og være åben over for det uventede. Og den må aldrig give køb på et krav om excellence.

Ved at støtte excellente tekniske og naturvidenskabelige forskere og ved at vise dem tillid og fleksibilitet til at forfølge egne idéer håber vi som privat almennyttig fond at bidrage til, at Danmark løftes helt op i den internationale forsknings top – til gavn for både forskere, forskning, forskningsmiljøer og samfund.

Det glæder os, at den strategi også yder et væsentligt bidrag til fremragende "grøn" forskning.

debat@altinget.dk