Videnskabernes Selskab: Regeringsgrundlaget er blottet for visioner på forskningsområdet

Tillykke med hvervet som uddannelses- og forskningsminister. Du har fået ansvar for et af de vigtigste områder for det danske samfund: At understøtte Danmark som videnssamfund.

Regeringsgrundlagets udspil på uddannelsesområdet har mange kommenteret på, og vi skal nøjes med at notere, at der er en del tidsler i udspillet. Det er derfor vigtigt, at sektoren involveres grundigt i arbejdet.

Det er dog glædeligt, at der er fokus på at åbne for internationale studerende og arbejdskraft, som Videnskabernes Selskab og andre har kaldt på længe. Det er hårdt tiltrængt.

På uddannelsesområdet har du med regeringsgrundlaget hænderne fulde. På forskningsområdet ser det anderledes ud. Regeringsgrundlaget er desværre blottet for visioner for forskningen.

Det betyder til gengæld, at der for dig som minister er en åben spillebane, når det kommer til forskningen. Den håber vi, at du vil udnytte. Og at du vil kæmpe for et endnu højere ambitionsniveau.

Fremtiden for dansk forskning

Ved overdragelsesceremonien i Uddannelses- og Forskningsministeriet slog du fast, at du er stor tilhænger af forskningsfrihed, fri forskning, og at forskningen foregår uden politisk styring.

Den udmelding er vi særdeles glade for i Videnskabernes Selskab. Der er nemlig tegn på, at dansk forskning ikke klarer sig lige så godt længere, i forhold til den gennemslagskraft dansk forskning har sammenlignet med andre lande. Og vi tror på, at det kan have noget af gøre med de vilkår, forskningen har i dag.

Hvis vi også i fremtiden skal have forskere som Nobelprismodtageren Morten Meldal, skal der ske noget. I Videnskabernes Selskab mener vi, at der er særligt behov for at se på to områder: Hvordan forskningen finansieres, og hvordan universiteterne styres og ledes.

Finansiering

Først om, hvordan forskningen finansieres.

Vi har brug for et bredt vidensberedskab. Det viste Covid med al tydelighed, hvor forskning inden for mange fagområder blev afgørende. Den fri forskning er vores bedste garanti for, at vi til enhver tid har viden og redskaber til rådighed for det uventede.

Som en analyse fra DFIR har vist er der i tegn på, at visse forskningsområder er glemt. Nogle fagområder og emner får mange midler, mens andre næsten ingen får.

Fri forskning er med til at sikre, at også de områder, der ikke lige har politikernes og samfundets bevågenhed, kan finde finansiering. Derfor er det vigtigt, at du sikrer frie forskningsmidler, men også et tilstrækkeligt niveau af basismidler til universiteterne.

Og så er det selvfølgelig vigtig, at du ikke slækker på ambitionerne om finansieringsniveauet. Vi går ud fra, at målsætningen om at bruge minimum én procent af BNP på forskning fortsat er gældende, selvom det ikke er nævnt i regeringsgrundlaget.

Ledelse

Dernæst om, hvordan universiteterne styres og ledes. 

Politisk styring kan føre til unødigt bureaukrati. Det oplever mange også på universiteterne, som en kortlægning bestilt af UFM tidligere har vist. Det vil gå fint i tråd med den generelle ambition i regeringsgrundlaget om et opgør med unødvendigt bureaukrati, hvis du også gør noget ved dette problem på universiteterne.

Gode rammer for ledelse på universiteterne handler om at sikre, at såvel kultur som det lovgivningsmæssige er på plads. Særligt er det vigtigt, at der sker god og grundig inddragelse af videnskabelige medarbejdere i beslutninger, der har direkte betydning for deres dagligdag. Der er dog stigende tegn på, at dette ikke altid sker.

{{toplink}}

I sidste ende handler god ledelse selvfølgelig om, at vi har dygtige ledere, der har fornuftige rammebetingelser for deres arbejde. Videnskabernes Selskab hører dog fra både forskere og ledere, at der særligt for institutledere ikke er tilstrækkeligt attraktive vilkår, hvilket kan være til hinder for, at dygtige forskere og ledere vælger denne vej.

Sammen med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er Videnskabernes Selskab ved at undersøge vilkårene for ledelse og beslutningstagning på universiteterne.

Det sker blandt andet gennem en stor spørgeskemaundersøgelse til forskere og institutledere ved danske universiteter. Sammen med anbefalingerne i Hvidbogen for 2021 kommer denne nye viden til at danne grundlag for anbefalinger til bedre ledelse og beslutningstagning på universiteterne fra Videnskabernes Selskab.

Videnskabernes Selskab glæder sig til dialog med dig, og inviterer til en drøftelse i det nye år.

debat@altinget.dk