Unge forskere: Der skal være klare rammer for koblingen mellem universiteter og erhvervsliv

Af medlemmer af Det Unge Akademi
Se afsendere i dokumentationsboksen

Vi kan alle blive enige om, at universiteternes fornemmeste rolle er at levere upartisk og korrekt viden til det samfund, de er en naturlig og vigtig del af.

Viden, der består af grundvidenskabelige opdagelser og opdrag til det oplyste samfund samt vidensbaseret myndighedsbetjening.

Samtidig er der et enormt potentiale i at skabe vej for den viden, der allerede er på universiteterne, ind i innovationskæden, så den kan bidrage til samfundsnyttige løsninger.

Det gør sig gældende, uanset om der er tale om ny teknologi, nye adfærdsregulerende tiltag eller en ny forståelse af menneskers gøren og laden. Ligeledes er myndighederne dybt afhængige af kvalificeret viden til deres ressortområder.

Derfor er et tæt og effektivt samarbejde mellem universiteter og private såvel som offentlige aktører helt afgørende.

Mere samarbejde mellem aktører
Alle aktører - fra politikere til erhvervsorganisationer - ønsker, at vi bliver bedre til at omsætte universiteternes forskning til samfundsnytte.

Danske universiteter vil samarbejde frem for at konkurrere om virksomhedernes gunst.

Dansk Erhverv lægger op til en øget investering, som tildeles universiteter, når de arbejder mod implementering af forskningsresultater i samfundet, mens Dansk Industri ønsker bedre rammer for processen.

Og da regeringen med hensyn til klimakrisen primært satser på mere forskning, er presset på hele den danske - private som offentlige - forskningssektor til at mærke. Vi skal i samarbejde lykkes med at implementere nye teknologier for at opnå den grønne omstilling.

Uanset om man som DTU tror på, at det er på universiteterne, vi skal hente løsningen til den grønne omstilling, eller man som Alexandra Instituttet og flere private aktører hælder til, at løsningen skal findes i allerede kendte teknologier, står det klart, at vi skal have mere direkte forskningssamarbejde mellem universiteter og private såvel som offentlige aktører for at nå det grønne mål.

Behov for klare linjer
Derfor henstiller vi til, at der kommer klare retningslinjer og rammer for forskningssamarbejder mellem universiteter og eksterne aktører.

Danske Universiteter har nedsat en arbejdsgruppe på området, og vi ønsker her at gøre opmærksom på, hvilke principper vi ser som essentielle, når universiteter samarbejder med eksterne parter.

Her er vi i særdeleshed opmærksomme på, at der er et behov for en klar definition af forskningsfrihed, men at principper som ytringsfrihed og publiceringsfrihed også må indtænkes.

Vi mener også, at der i ethvert samarbejde skal være klarhed om den enkelte forskers rettigheder, og om hvem der er ansvarlig for at sikre disse.

Rammer for vidensudnyttelse
Før rettigheder og almengyldige principper kan komme på tale, skal der være klare rammer for samarbejder mellem universiteter og andre aktører.

Der er stor forskel på, om universitet og virksomheden løser et fælles identificeret problem i et reelt og samfinansieret samarbejde, om universitetet udfører myndighedsbetjening, eller om universitetet udfører bestilt og betalt forskning for en anden aktør.

Universiteterne bør lave definitioner af de mulige rammer for, hvordan viden fra universiteterne kan udnyttes, og i disse skal det stå sort på hvidt, hvornår og hvorvidt resultater af et samarbejde skal offentliggøres.

Vi mener, det er bydende nødvendigt, at tavshedspligt og fortrolighed - ud over ophavsretsmæssige anliggender - kun kan bruges i den mest restriktive ramme inden for den rekvirerede forskning, hvor universitetets udgifter helt dækkes af samarbejdspartneren.

Og at det yderligere specificeres, at tavshedspligt og fortrolighed kun kan aftales i særlige tilfælde og kun være dækkende i direkte relation til specifik viden genereret i samarbejdet.

Ydermere mener vi, at det er essentielt, at alle aftaler om tavshedspligt og fortrolighed fastsættes, før samarbejdet påbegyndes, og altså før resultaterne af forskningsprojektet foreligger.

Hvem passer på forskerne?
Ud over rammesætningen er der principper, vi anser som yderst nødvendige, som for eksempel at forskernes rettigheder ud over samarbejdet bør stadfæstes. 

Det er et helt generelt princip for et universitet, at den enkelte forskers ytringsfrihed, forskningsfrihed og publiceringsfrihed ikke kan indskrænkes.

Disse bør desuden klart defineres som principper, og det bør klargøres, at det er universitetsledelsens ansvar, at rettighederne opretholdes i samtlige samarbejdsaftaler, der indgås.

Når vi ser på den seneste diskussion om fri forskning, mener vi, at der er et tydeligt behov for, at Danske Universiteter klart definerer både forskningsfrihed og den enkelte forskers rettigheder. En sådan definition kræver, at de underliggende principper er klare.

Vi skal spille hinanden gode. Det kræver, at alle ved, hvor vi står, og at vi kan arbejde sammen på tværs af alle organisationer og institutioner, inklusiv universiteterne.

Første skridt er retningslinjer, der klart ridser op, hvad man får for et produkt, når man arbejder sammen med landets forskere.

Fælles principper og rammer for forskningsbaseret samarbejde vil ikke kun gøre det nemmere for universiteterne at levere viden til samfundet.

Vi får også klare rammer, for hvordan vi skaber fremtidens velfærdssamfund, og samtidig en opdateret definition af de altafgørende frihedsrettigheder for universitetsforskere.

debat@altinget.dk