AAU: Bekæmp dimittendledighed med samarbejder mellem studerende og virksomheder

DEBAT: Vil vi undgå at nyuddannede ender som ledige, skal vi brygge bro mellem virksomheder og studerende igennem konkrete samarbejder allerede under studietiden, skriver Inger Askehave og Dorte Stigaard.

Af Inger Askehave og Dorte Stigaard
Hhv. prorektor og innovationsdirektør, Aalborg Universitet

Alle er vist enig med Tænketanken DEA, der i Altinget 24. november slår fast, at vi skal have sænket ledigheden blandt nyuddannede akademikere.

De skal hjælpes ind hos landets SMV’er, hvor de kan gøre nytte og få et godt arbejdsliv. Tænketanken DEA fremhæver, at universiteterne har en vigtig rolle i at klæde de studerende godt på til at løse de opgaver og udfordringer, der er på SMV’ernes to-do-lister.

Men det er ikke undervisning, der får dimittender og SMV’er til at finde hinanden. Alliancen skal etableres meget mere konkret under studietiden.

Det tidlige møde er altafgørende
På AAU gør vi det med tre tiltag: Problembaseret læring (PBL), praktikforløb og studiejob. Gennem problembaseret læring lader vi studerende og erhvervslivet løse reelle udfordringer i fællesskab til begge parters gevinst.

Måske har en virksomhed for eksempel svært ved at bryde ind på et nyt marked eller med at videreudvikle et givent produkt, så det lever op til den aktuelle efterspørgsel.

Her trækker de studerende i arbejdstøjet og kommer med nye perspektiver og løsningsforslag med stor læring som løn. Gennem praktikforløb og studiejob sikres de studerende en begyndende erhvervserfaring, og parterne får mulighed for at ”snuse til hinanden”.

SMV’erne får her adgang til at erfare, hvordan en akademiske medarbejder kan fremme virksomheden og skabe værdi. De studerende får dybdegående indsigt i erhvervslivet og et blik for, hvordan deres faglighed kan omsættes til praksis.

De tiltag, udført som et samarbejde mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet, har vist sig at bære frugt.

Udfordringen skal løses i fællesskab
Som Tænketanken DEA fremhæver, kan det være svært for virksomheder, der ikke har erfaring med akademiske medarbejdere, at se nytteværdien i en nyuddannet akademiker med begrænset erhvervserfaring.

Det er vores påstand, at den bedste vej til den indsigt er at lade virksomhederne og de studerende løse opgaver sammen.

Den tilgang har vi gode erfaringer med i Nordjylland, hvor vi i fællesskab med jobcentre, erhvervskontorer og andre uddannelsesinstitutioner har sikret matches mellem jobsøgende dimittender og små og mellemstore nordjyske virksomheder.

Fællesskab er her nøgleordet. Det er ikke blot en universitetsdagsorden at hjælpe de nyuddannede og SMV’erne med at finde hinanden. Det en fælles dagsorden og en opgave, som skal løftes af et nationalt partnerskab mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet.

Vi er startet godt med den nationale alliance, hvor beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet er med. Men vi skal have erhvervsområdet med også.

Og det handler ikke (kun) om at matche studerende og dimittender med eksisterende jobs, men i den grad også om at skabe nye jobs, for eksempel inden for den grønne omstilling.

Uanset hvordan vi kommer i mål, så når vi kun derhen ved fælles kraft. På AAU ser vi frem til det samarbejde.

Forrige artikel Unge forskere: Der skal være klare rammer for koblingen mellem universiteter og erhvervsliv Unge forskere: Der skal være klare rammer for koblingen mellem universiteter og erhvervsliv Næste artikel Debat: Brug uddannelsesmiljøet som øvebane til at udfordre stereotyperne Debat: Brug uddannelsesmiljøet som øvebane til at udfordre stereotyperne