Studerende: Lunde Larsen ignorerer ny rapport
DEBAT: Nyt taxametersystem skal tage højde for forskellene i uddannelsernes omkostningsniveau, sådan som ny rapport foreslår, skriver repræsentanter for de danske dyr- og tandlægestuderende ved Københavns og Aarhus Universitet.
Af Esben Ø. Eriksen, Frej Nørgaard Petersen, Marie Hauge Mårtensson
Hhv., Studenterpolitisk repræsentant – Veterinærmedicinsk Forening, Formand – Odontologisk Forening København, Studienævnsrepræsentant – Odontologisk Forening Aarhus
Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) varsler, at det nuværende bevillingssystem for uddannelser, taxametersystemet, skal erstattes af et nyt, hvilket han bør roses for. Han har understreget, at det skal ske i det rigtige tempo og med stor inddragelse af sektoren, hvilket han ligeledes skal have stor ros for.
Konsulentfirmaet Deloitte har foretaget en omkostningsanalyse af videregående uddannelser bestilt af den tidligere regering. Analysen udkom i december som færdig rapport og er et af de redskaber, Esben Lunde Larsen har til at lave et langtidsholdbart bevillingssystem.
Ministeren: Uanvendelig analyse
I et åbent samråd i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg 8. december slår ministeren dog fast, at omkostningsanalysen ikke umiddelbart har viden, som kan bruges til udformning af et nyt bevillingssystem.
Dette er de dyr- og tandlægestuderende uenige i.
Esben Lunde Larsen har både læst og forstået omkostningsanalysens overordnede konklusioner, som han opremser under samrådet. Rapporten viser ifølge Esben Lunde Larsen selv blandt andet følgende:
”Omkostningsniveau hænger sammen med tilrettelæggelsesform. Det er tilrettelæggelsen, der har størst betydning. Anvendelse af laboratorier, størrelsen på studieholdene og antallet af timer driver omkostningerne. ”
Forsimplet bevillingssystem
Det nuværende taxametersystem tager i for lav grad højde for den store diversitet, der er i uddannelsers omkostningsniveau som følge af forskellige holdstørrelse og krav til laboratoriedrift. Der er nemlig kun tre takstniveauer for, hvor meget uddannelser tildeles per studenterårsværk.
Rapporten gør det tydeligt, at en så simpel kategorisering af uddannelsers omkostningsniveau ikke er fremtiden, og man bør derfor i et nyt bevillingssystem tage højde for, at visse uddannelser stiller ekstraordinære krav til en tilrettelæggelse med avanceret laboratoriedrift og små holdstørrelser.
Klinikundervisningen på dyr- og tandlægeuddannelserne er et godt eksempel herpå. På Københavns Universitets (KU) tre universitetshospitaler gives klinikundervisning, hvor dyr- og tandlægestuderende trænes i henholdsvis at helbrede rigtige dyr og bore i rigtige tænder. Det sker på små hold under kyndig vejledning af en underviser. At drive et moderne universitetshospital er meget dyrt, og det er uansvarligt at lade for mange studerende vejlede af en underviser på samme tid.
Dyr- og tandlægestuderende på Finansloven
Konsulentfirmaet PA har lavet en beregning, der viser, at et års klinikundervisning til en dyrlægestuderende på KU’s stordyrshospital i Taastrup koster 343.000 kroner. Undervisningstaksten, KU modtog i 2014, var 94.900 kroner per studenterårsværk.
Taxametersystemet har ikke altid været så simpelt som nu, og vi vil kunne sikre dygtige dyr- og tandlæger i fremtiden ved at genfinde en forgangen tids fornuft. For eksempel fremgår det af en rapport fra Undervisningsministeriet fra 2001, at der dengang var ikke 3, men hele 12 forskellige undervisningstakster, og dyrlægeuddannelse havde den højeste takst med den begrundelse, at klinikdrift er en forudsætning for uddannelsen.
Ønsket er klart: Et klinisk taxameter eller en øremærket hospitalsbevilling på Finansloven.
De dyr- og tandlægestuderende håber, Esben Lunde Larsen vil revidere sit syn på omkostningsanalysens anvendelighed og ser frem til at bidrage med realistiske og konstruktive forslag til det nye bevillingssystem, sådan som Esben Lunde Larsen ønsker det.
Yngre Læger: Lad os prøve at finde guleroden
Lif: Forskning tilbage på dagsordenen i 2016
