RUC: Fokusér på forskningsbaseret undervisning

Af Hanne Leth Andersen
Rektor, RUC

I tidligere indlæg i forskningsdebatten på Altinget har der været spændende indlæg om forholdet mellem forskning og undervisning. Berit Eika og Rie Troelsen har diskuteret, hvordan undervisning kan anerkendes, netop for at den forskningsbaserede undervisning kan udfolde sig som en gensidig læringsorientering mellem forskere og studerende. Samtidig har både Henrik Dam og Svend Hylleberg understreget, at der er brug for innovation og teknologi i universiteternes undervisning, hvis Danmark skal følge med.

Mit bud er at danske universiteter i disse år skal sætte ind på i så høj grad som muligt at forbinde forskning og uddannelse. Vi har et godt udgangspunkt i den særlige danske model, der lægger stor vægt på studenterdeltagelse og kritisk dialog. Det skal vi værne om, også selvom vilkårene med den voldsomme beskæring af statens finansiering af uddannelserne risikerer at svække netop nærheden mellem forsker og studerende.

Selvom presset på uddannelserne stiger, skal vi udvikle dem. Det betyder, at forskerne skal finde det umagen værd at engagere sig i nye kursusformater med og uden teknologi, vejledning, feedback og udvikling af lærebøger, film og apps, blot for at nævne nogle få af de mange aktiviteter omkring uddannelserne. Kunsten er at forbinde det til den kreativitet, der findes i forskningen, og at få de studerende til at bidrage meget mere, end vi lader dem gøre i dag.

Anerkendelse må ikke være afkrydsning
Både Rie Troelsen og Berit Eika er inde på, at undervisningskompetencer skal kunne anerkendes, og det vigtige er her, ligesom i forskningen, samarbejdet mellem undervisere om den samlede uddannelse. Det gælder om at skabe stærke tværgående linjer omkring de faglige sammenhænge, metoder og anvendelsesformer, og om at tænke nyt, med og uden teknologi, sammen med andre.

Den enkelte undervisers faglige og pædagogiske kompetence naturligvis vigtig, men kvalitet handler i lige så høj grad om udvikling af gode studieordninger, dygtige studieledere, samarbejde på tværs af faggrupper – og administrativ understøttelse, dygtige bibliotekarer og studievejledere.

I disse år er mange inspirerede af metoder, der i teorien skal give forskerne incitament til undervisningen, men som mest handler om registrering af aktiviteter, måling og evaluering af undervisningskompetencer. De risikerer i højere grad at føre til standardisering end til god undervisning.

I en præstations- og konkurrenceorienteret tid er den slags med til at presse den enkelte universitetsansatte – som allerede forventes at producere flere forskningsartikler, skabe større gennemslag og formidle endnu mere. Det er allerede virkeligheden mange steder i udlandet, hvor undervisning tælles og måles i en sand strøm af kategoriseringer og niveauinddelinger.

Når universiteterne i højere grad skal lægge vægt på at anerkende undervisningen, bør vi derfor så vidt muligt ikke gøre det gennem tilskyndelse til overfladisk målopfyldelse og fokus på den enkeltes ensomme ansvar. Individuelle incitamenter som de nævnte passer alt for godt til den aktuelle CV-fokusering på et konkurrencepræget marked om ressourcer og avancement. Det skaber ikke de åbne og kreative uddannelsesmiljøer, vi har brug for.

Samlet anerkendelse
Universitetsledelserne skal skabe rammerne for samarbejdet mellem undervisere om den samlede uddannelse for at skabe stærke tværgående linjer omkring de faglige sammenhænge, metoder og anvendelsesformer. Det er vores opgave at finde nye veje til at understøtte forskning og uddannelse samlet.

Fordi det er den forskningsbaserede undervisning og den undervisningsbaserede forskning der kendetegner danske universiteters uddannelser, når de er bedst: Når studerende inddrages i forskningsprojekter, når de selvstændigt formulerer problemer eller hypoteser og lærer hvordan forskningens metoder kan hjælpe dem til at løse aktuelle problemer dygtigt og innovativt. Når deres gode spørgsmål og undren flytter forskernes syn på kendte problemstillinger. Der er oplagte muligheder for at undervisningen på den måde styrker forskningen.

Danske universiteter skal fortsætte indsatsen for at anerkende uddannelse i forskerkarrieren. Vi skal lade os inspirere af udlandet, men vi skal i særlig grad udvikle den danske tilgang, fordi den rummer stærke elementer der bunder i vores ikke-autoritære kultur. Netop disse elementer kan vise sig at være vores helt store konkurrencefordel på det internationale uddannelsesmarked.

debat@altinget.dk