Rigtige studier giver cool cash
DEBAT: Uddannelsesministeren har ret, når han forener kvalitet og kvantitet i sin vision om fremtidens uddannelsespolitik. Og hvis vi satser på merinvestering i uddannelser med høj beskæftigelse og løn, kan vi sikre fremtidens Danmark, skriver Jannik Schack Linnemann fra Dansk Erhverv.
Af: Jannik Schack Linnemann
Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv
Forleden formastede uddannelsesminister Morten Østergaard sig til at kæde to centrale begreber sammen i dansk uddannelsespolitik, som hans forgængere på ministertaburetten er gået en stor bue udenom: Kvantitet og kvalitet.
Ifølge ministeren skal de mange nye studerende, der vælter ind på universiteterne i disse år, have mere undervisning, så de får en bedre uddannelse. Hermed har ministeren i en tid med knappe ressourcer sendt et kraftigt - og rigtigt - signal til universiteternes ledelser om, at skatteborgernes penge skal bruges smartere og mere effektivt, så der bliver råd til flere timer til de studerende.
Mere og endnu bedre uddannelse
Regeringen har en ambition om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2025, heraf 25 procent en universitetsuddannelse. I lyset af vidensamfundets stadigt mere komplekse kompetencekrav og den globale konkurrence er vi nødt til at holde barren højt for fremtidens unge. Ellers kan de godt begynde at kigge i vejviseren efter job.
Det videntunge erhvervsliv er meget optaget af, at flest mulige unge får en videregående uddannelse, og at den er bedre end den, tidligere generationer har fået. Ellers mister vores erhvervsliv konkurrencekraft, og så har vi ikke råd til ordentlige folkeskoler, sygehuse og plejehjem.
Det ligger lige for, at ministeren går skridtet videre og stiller krav til universiteterne om, at de skal uddanne til beskæftigelse og udvikle talenter, der styrker produktivitetsudviklingen i det private erhvervsliv. Vi skal ikke kun have flere kandidater, som har modtaget mere undervisning. Vi skal have dem, som erhvervslivet vil ansætte.
Merinvestering giver langsigtet BNP-gevinst
For at styrke universiteternes incitament til at uddanne kandidater, som efterspørges i erhvervslivet, har Dansk Erhverv udviklet et forslag til et nyt taxametersystem. På de 5 år, som det ideelt set tager at uddanne en kandidat, vil forslaget kræve en merinvestering på 82 mio. kr. Men på længere sigt vil forslaget medføre en BNP-gevinst på omkring 6 mia. kr. efter 35 år - eller 13 mia. kr. inkl. fælleseffekter.
Og investeringsomkostningerne vil tjene sig ind for staten på blot 4 år efter endt uddannelse.
Uddannelse er også cool cash
Dansk Erhverv har beregnet, at hvis de studerende i højere grad motiveres til at vælge uddannelser med høj beskæftigelse og løn, vil velstandsgevinsten være over 600.000 kroner pr. studerende allerede 4 år efter endt studie, idet gevinsten vokser gennem hele arbejdslivet.
I løbet af en 40-årig arbejdsperiode vil gevinsten således være på over 10 mio. kr. for den enkelte person. Der er ikke kun dannelse, åndsrigdom og livskvalitet i uddannelse - der er også cool cash, hvis vi satser på de rigtige studier, og det er jo ikke uinteressant, hvis samfundet skal have råd til at finansiere mere undervisning.
