Rasmus Stoklund: Kunstig intelligens giver udfordringer for de danske uddannelser - men det kan vi godt håndtere
(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Udviklingen af kunstig intelligens skaber både muligheder og dilemmaer. Men vi kan håndtere udfordringerne, og uddannelsesverdenen overvejer allerede, hvordan man kan tage hånd om udviklingen, så vi står tilbage med fordelene ved den nye teknologi, skriver Rasmus Stoklund (S).
Den kunstige intelligens har udviklet sig med rekordfart.
På den ene side rummer udviklingen store muligheder i uddannelsesverdenen. Adgangen til viden bliver mere lige. Med tiden vil elever og studerende kunne få skræddersyede forløb, der kan hjælpe dem.
Det gælder eksempelvis elever og studerende, som ikke kan trække på hjælp fra deres forældre, eller som bor i lande, hvor uddannelse ikke er en mulighed for alle, eller som har denne eller hin faglige udfordring.
Produktiviteten kan øges både i det offentlige og i det private, og teknologien kan både løse analytiske og rutineprægede opgaver.
Men naturligvis er dilemmaer også en del af ligningen. Derfor er det også oplagt, at Altinget nu byder op til debat.
Kunstig intelligens er kommet for at blive
Kunstig intelligens-baserede chatbots, særligt ChatGPT, har gjort deres indtog på de videregående uddannelser, og er på rekordtid blevet hvermandseje.
En medlemsundersøgelse fra Djøf viser en stor udbredelse og en bred studiemæssig forankring hos de studerende.
Over halvdelen af de studerende har anvendt kunstig intelligens, og teknologien benyttes både som søgemaskine, som inspiration og til at skrive eller rette tekstpassager og koder.
Det viser, at den kunstige intelligens er kommet for at blive.
Det udfordrer og stiller krav til uddannelsesinstitutioner og undervisere, som skal håndtere, at man med få klik kan generere analyser, få skrevet opgaver og meget mere.
Derfor er det også klart, at uddannelsesverdenen må gøre sig overvejelser om prøveformer og vilkår for anvendelse af kunstig intelligens.
Ganske som da stavekontrol, elektroniske opslagsværker og internettet blev en del af de flestes elever og studerendes hverdag i løbet af 1990’erne.
Derfor er svaret næppe at kalde til maskinstorm.
Men uddannelsesverdenen er af gode grunde i gang med at overveje, hvordan man håndterer både de positive og negative aspekter af den teknologi, som de senere år har taget en række kraftspring.
Uddannelsesverden tager fat i den nye teknologi
Til foråret vil der være hjælp og inspiration at hente hos den ekspertgruppe, som i maj blev nedsat af børne- og undervisningsministeren.
Gruppen skal blandt andet undersøge, hvordan de digitale hjælpemidler kan påvirke prøverne på landets skoler og uddannelsesinstitutioner.
Det er naturligt, at ny teknologi, som både rummer positive muligheder, men også indeholder risiko for misbrug, afføder panderynker og debat om dilemmaer.
Men udfordringerne kan håndteres og uddannelsesverdenen er allerede ved at kalibrere og overveje test- og eksamensformer, så snyd minimeres. Med tiden vil der være fordelene ved den teknologiske udvikling, der primært står tilbage.
{{toplink}}
Fagforening og universitet: Vi mangler life science-uddannede. Kandidatreformen kan blive løsningen
Danmarks Akkrediteringsinstitution: AI kan frigøre ressourcer til at sikre kvaliteten af danske uddannelser
