Professor: Nedrykningen er faretruende nær

Af Svend Hylleberg
Professor, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet

Konkurrencen om de bedste studerende er voldsomt stigende i disse år. Dette sker, samtidig med at konkurrencen om de bedste kandidater også er stærkt stigende. I modsætning til tidligere foregår konkurrencen om såvel de indgående studerende som de udgående kandidater i høj grad på internationale markeder.

Herudover indebærer den tekniske udvikling, at man i mindre grad behøver at være fysisk til stede på uddannelsesstedet for at indgå i en læringsproces, selv om en optimal læringsproces også kræver personlig fysisk kontakt. Og vore dages ungdom er fantastisk gode til at kommunikere gennem de elektroniske medier. Ja, man kan til tider frygte, at de ikke kan andet.

Selv om de danske universiteter på nogle områder forsøger at tilpasse deres uddannelser og læringsprocesser til den nye virkelighed, kræver udfordringen en kraftig accelerering af den proces, og her er det, efter min mening, ikke nok at overlade den til det frie initiativ, hvis vi skal undgå nedrykning til 2. division. Universitetslærerne skal efteruddannes, og der skal investeres kraftigt i nye teknikker.

Gør læringsprocesserne tidssvarende
Desværre spænder politikerne også i denne situation snubletråde ud. Man kræver mere undervisning, hvilket nogle steder også er påkrævet, selv om den alt for lave STÅ-sats i nogle områder er en god forklaring.

Desværre fortolker politikerne mere undervisning med flere såkaldte konfrontationstimer, hvor læreren og studenterne mødes i et auditorium, og det på trods af at alle erkender, at forelæsninger for 600 studerende ikke giver den optimale læring.

Konfrontationstimetælleriet giver stærke incitamenter til netop den undervisningsform. Det er ret billigt at give alle studerende mange konfrontationstimer, hvis man stuver dem ind i store auditorier med en forelæser. Men det er ikke på den måde, at vi undgår nedrykning til 2. division.

Det gør vi ved at gøre læringsprocesserne tidssvarende, og ved at udnytte den moderne teknik. Blended learning, flipped classrooms, coaching, feedback, digital eksamen, moderne læringsplatforme, MOOCs osv. er nogle af de ting, der skal anvendes.

Dygtige kandidater har de bedste muligheder
Man kan kun håbe, at politikerne og ministeriet besinder sig og enten begynder at tælle andre og relevante aktiviteter, eller endnu bedre faktisk overlader det til arbejdsmarkedet, dvs. at lade kandidaternes beskæftigelse, deres karakterer og løn være afgørende for universiteternes samlede bevillinger både til uddannelse og forskning.

Ved også at lade kandidaternes beskæftigelse bestemme forskningsbevillingerne ville man sikre, at den forskning, der foregår på universiteterne, i højere grad end i dag dels er relevant for samfundet, dels bliver kommunikeret på den mest effektive måde.

Dette forslag kan mange universitetsrektorer m.fl. ikke lide, idet de hævder, at universitetsuddannelser ikke er til for at producere kandidater til arbejdsmarkedet, men for at forbedre verden. Jeg er faktisk fuldstændig enig i, at universiteterne producerer kandidater for at forbedre verden, men det sker kun og bedst, hvis kandidaterne finder god relevant beskæftigelse, og ikke fordi en magister i kommunikation er blevet postbud.

Samtidig er det også klart, at en dygtig kandidat med et godt job har de bedste muligheder for at bidrage til samfundets udvikling.

debat@altinget.dk