Professionshøjskolerne ønsker en modernisering af forskningsindsatsen

Af Harald Mikkelsen
Formand Danske Professionshøjskoler

Der er brug for en forskningspolitisk debat, som sætter fokus på, hvilken forskning man kan bedrive i en moderne, globaliseret verden med de teknologier, der er til rådighed, og hvilken forskning, der er brug for at bedrive, for at få løsninger på de udfordringer, vi står over for.

Professionshøjskolerne er meget optaget af, at der er et tilstrækkeligt stort offentligt forskningsbudget til rådighed for den nationale forskning. Men vi er også optaget af at skabe en åben og fordomsfri debat om, hvordan vi bedst bruger pengene på at skabe ny viden, som giver Danmark den udviklingskapacitet, der er helt nødvendig, hvis vi skal kunne bevare vores plads i toppen af den globale arbejdsdeling.

Fra forskning til velstand
Professionshøjskolerne kan med deres særlige baggrund skabe og levere anvendelsesorienteret forskning og udvikling, som kan spille en central rolle i fornyelse, innovation og udvikling i de store erhverv og professioner, som sektoren uddanner til. I dag er der en nem, og næsten fri og lige adgang til den globale forsknings- og videnproduktion. Derfor spiller omsætning af forskning en måske lige så stor rolle som produktion af forskning. Omsætningen af forskning til viden og resultater til erhverv og professioner er nødvendig for at skabe vækst og velstand.

Danske Professionshøjskolers budskab er derfor, at vi må have en grundig drøftelse af, hvordan hele den videregående uddannelsessektor og GST-nettet kan bringes i spil i den nationale forsknings- og udviklingsindsats. Et første skridt er at sikre de nye videninstitutioner bæredygtige og anstændige vilkår som en leverandør og medejere i udviklingen af ny viden i de udviklings- og forskningsprojekter, der sættes i gang. Det er afgørende at sikre en arbejdsdeling i videnproduktionen, som kan fungere for alle.

Professionshøjskolernes undervisning skal baseres på den nyeste viden og forskning. Uddannelsesmiljøerne skal være videnmiljøer, underviserne skal deltage i forskning, og på længere sigt skal 50 procent af underviserne iflg. sektorens egen målsætning have ph.d.-grad. Det rækker omfanget af den nuværende bevilling ikke til. Beregninger, som Damvad har foretaget for Danske Professionshøjskoler, viser, at selvom antallet af tildelte ph.d.-grader på universiteterne er steget i de sidste år, er det langt fra nok til at dække professionshøjskolernes efterspørgsel, og der vil frem mod 2022 mangle mellem 900 og 1.300 ph.d.-uddannede med en faglig relevant profil for professionshøjskolerne.

Professionshøjskolerne kan de næste tre år se frem til at modtage 273 mio. kr. årligt til praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, og 30 mio.kr. til praksisnære ph.d. forløb inden for uddannelsesforskning. På professionshøjskolerne er der i alt beskedne 6.500 forskningskroner pr. studerende om året. Til sammenligning er der på universiteterne 167.000 forskningskroner pr. studerende.

Nødvendigt med fast bevilling
For at løfte uddannelser og professioner har professionshøjskolerne brug for en fast bevilling til forskning og udvikling på 500 mio. kr. årligt. En fast bevilling vil være en strategisk og langsigtet investering for Danmark, da den vil sikre, at professionshøjskolerne kan bidrage positivt til at imødekomme behovet for innovative og professionelle på fremtidens arbejdsmarked. Der er i forslaget til finanslov 2015 afsat samlet 21,4 mia. kr. til forskning og innovation. Den ønskede varige bevilling til professionshøjskolerne udgør knap 2 procent af disse midler.

Basismidler er en god løsning for professionshøjskolerne, som på den måde kan sikre de nødvendige ressourcer til at varetage de politisk ønskede forskningsaktiviteter i sektoren. Ud over basismidlerne, som ikke kan fordeles ud fra den traditionelle monopoltilgang, hvor det meste går til universiteterne, fordi det altid har gjort det, skal der etableres en reel mulighed for at deltage i den nationale konkurrence om de konkurrenceudsatte midler, så vi kan løse den samfundsopgave, vi har fået. Selv om adgang til konkurrenceudsatte midler tendentielt er snøret til i et vildnis af ordninger og virkemidler, der skaber høje tærskelomkostninger ved adgang for nye aktører, er professionshøjskolerne nu modne nok og klar til at tage livtag med denne opgave.

Professionshøjskolerne ser derfor frem til en grundig debat om den helt nødvendige modernisering af forskningsindsatsen i Danmark.

debat@altinget.dk