Dansk Erhverv: Forskning skal have et formål

Af Mette Fjord Sørensen
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv

Lad os lige begynde med at slå det fast. Dansk Erhverv anerkender og hylder den frie grundforskning. Grundforskning er afgørende for at skabe ny viden og teknologiske spring, uanset om det så kun er et ud af tyve af projekterne, der giver resultater, som efterfølgende kan bruges i praksis. Fri forskning og grundforskning er værdifuldt, også selvom ingen aner, om der bliver behov for resultaterne om to år, 15 år eller 100 år.

Men al forskning kan og skal ikke være grundforskning eller frit, og derfor er der også behov for, at den strategiske og anvendte forskning er i fokus. Her spiller de konkurrenceudsatte midler en afgørende rolle.

I sommer argumenterede et hold på syv unge forskere for, at deres forskning ikke var til salg, og at de ikke så nogen grund til, at erhvervslivet sidder med ved bordet, når forskningsmilliarderne skal fordeles. Men hvis forskningen ikke skal komme samfundet og virksomhederne til gode, hvad skal vi så bruge den til? Det kan da godt være, den enkelte forsker bliver klogere, men – sat på spidsen – so what, hvis det ikke gavner os andre?

Danmark har ikke råd til at sakke bagud i den globale konkurrence, og derfor er det helt afgørende, at vores forskning ikke foregår i en osteklokke, hvor man kan gemme sig fra omverdens krav, spørgsmål og behov. Forskning, hvad end den er fri eller strategisk, skal foregå i en vidensarena, der samtidig kan være med til at styrke danske virksomheders mulighed for at omsætte forskning til forretning. Vi vil og skal ikke tage medbestemmelsen fra universiteterne, men i takt med at eksempelvis serviceerhvervet bliver større og større, er der også et forøget vidensbehov, som universiteterne bliver nødt til at bidrage til.

Udvid forskningsradaren
Derfor er der også et behov for, at især den strategiske forskning får et bredere perspektiv. Strategisk forskning har tendens til at kredse om de teknologiske og naturvidenskabelige områder, og med et hovedfokus på produktionssektoren. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for at forske i ny teknologi, men der er lige så stort behov for at forske i alt det, der ligger udenom, hvis teknologien skal kunne bruges kommercielt.

Det kræver viden om, hvordan markedet udvikler sig, hvilke juridiske rammer vi bevæger os inden for, og hvordan en virksomhed organiseres og ledes. Men her er det som om, at videns- og serviceerhvervene rammer inden for den offentlige forsknings blinde vinkel. Og når betydningsfuld forskning mangler, risikerer vi at tabe til de lande, der har langt mere fokus på innovation i servicefagene. Servicesektoren beskæftiger immervæk 70 pct. af alle private ansatte og spiller altså en afgørende rolle i det private erhverv. Men den tværfaglige forskning, hvor også de samfundsvidenskabelige og humanistiske områder kommer i spil, er fortsat en mangelvare inden for den strategiske forskning.

Strammende bånd – nej tak
Dansk Erhverv mener, at den nuværende fordeling mellem basismidler og de konkurrenceudsatte midler til forskningen er ganske fornuftig. To tredje dele er reserveret til basismidler, og det er nødvendigt, at universiteterne ved, hvad de kan ”regne” med, så de kan skabe god forskning, kvalitetsundervisning og udvikle sine talenter.

Samtidig er de konkurrenceudsatte midler med til at sikre, at de behov og problemstillinger, som virksomhederne og samfundet generelt står overfor, også bliver prioriteret. Derfor vil man ikke som det første høre Dansk Erhverv argumentere for, at man skærer i de konkurrenceudsatte midler. Hertil er det vigtigt, at båndene på de konkurrenceudsatte midler ikke bliver for stramme. Den strategiske forskning skal sikres tilpas frihed til at kunne tilpasse sig en virkelighed, hvor der løbende opstår nye behov og spørgsmål.

En bedre dialog mellem forskningsverdenen og erhvervslivet vil styrke både den enkelte forsker, forskningen generelt og selvfølgelig også virksomhederne. Der er ikke en modsætning mellem at skabe vækst for Danmark og begå forskning i verdensklasse, der i sidste ende kommer alle til gavn. Tværtimod hænger det på mange måder uløseligt sammen.

debat@altinget.dk