Professionshøjskoler: Trods sager om tvivlsom forskningspraksis skal vi skrue op for samarbejdet med private fonde
Dialog mellem fonde og forskningsinstitutioner behøver ikke nødvendigvis at udfordre armlængdeprincippet. Tværtimod er der stort potentiale for både private og offentlige fonde i at skrue op for aktiviteterne, skriver Erik Caparros Højbjerg, Lars Peter Bech Kjeldsen og Lene Mosegaard Søbjerg.
Af Erik Caparros Højbjerg, Lars Peter Bech Kjeldsen og Lene Mosegaard Søbjerg
hhv. chef for forskning og udvikling, Københavns Professionshøjskole, forskningschef, VIA University College og forskningschef, UC SYD
De danske professionshøjskoler har siden 2013 haft ret og pligt til at forske.
Professionshøjskolerne modtager samlet set tre procent af de offentlige danske forskningsmidler – et forsvindende lille beløb i forhold til alle de praksisnære forskningsprojekter, sektoren ønsker at igangsætte, og som det danske samfund hungrer efter.
Professionshøjskolerne søger derfor samarbejde med private almennyttige fonde, der hvert år uddeler millioner af forskningskroner i Danmark, herunder også til projekter, der gavner velfærdsstatens udvikling.
Der er tale om projekter, som normalt ikke finansieres af det offentlige gennem direkte eller konkurrenceudsatte midler, idet disse midler langt overvejende tildeles forskere fra universiteterne, der også sidder tungt på pladserne i ekspertudvalgene.
Gevinster for fonde og samfund
Vi ser et stort potentiale for både private og offentlige fonde i at skrue op for aktiviteterne. Der er gevinster at hente både for fondene og for de dele af samfundet, som professionshøjskolernes forskning retter sig mod.
Flere fonde ønsker at indgå i tæt dialog med forskningsmiljøerne om de projekter, de finansierer.
Det er noget, vi gerne deltager i, og vi finder ikke nødvendigvis armslængdeprincippet udfordret her, selvom der i den seneste tid har været markante sager om tvivlsom forskningspraksis.
Tværtimod kan dialogen være med til at sikre relevante, anvendelige resultater, særligt i den praksisorienterede forskning, der er behovsorienteret og forandringsdrevet.
Bevillingen fra Trygfonden til projektet MovetheHip - Træn dig sund! er et eksempel på, hvordan et konkret udbud med eksternt review efterfulgt af dialog mellem ansøger og fond dannede grundlag for et forskningsprojekt, hvor forskeren af fonden fik mulighed for at stå på egne ben i forskningsprocessen.
Risiko for at forskningspolitikken overtages
Der er dog risici, som både fondene og forskere skal være opmærksom på.
På for eksempel STEM-området, hvor der de senere år har været massive, private investeringer i kapacitets- og kompetenceudvikling, opstår risiko for, at private fonde med deres satsninger kan overtage dele af forsknings- og uddannelsespolitikken, simpelthen fordi de har så store muskler, at de kan forfølge en selvstændig dagsorden uden om det politiske system.
De fordele, satsningen medfører, må ikke ske på bekostning af områder med mindre bevågenhed, som for eksempel forskning i omsorgspleje og faglig dannelse.
Den igangværende covid-19-pandemi viser om noget, at kvalitativ viden om omsorg og pleje er særdeles vigtig på trods af, at det ikke er temaer, der vægtes højt i hverken offentlige eller private fondes satsninger.
Både fondene og forskningsmiljøerne har et ansvar for at bidrage til velfærdssamfundets udvikling, men det økonomiske udgangspunkt er ofte forskelligt.
De fleste fonde kræver, at forskningsinstitutionerne lægger egenfinansiering i projekterne. De vil beskytte deres ’investeringer’ gennem risikodeling.
Men den såkaldte overhead-problematik har en slagside, idet man risikerer, at forskningsinstitutionernes egne midler kanaliseres i én bestemt retning til ugunst for andre forskningsområder.
Medfinansiering betyder således, at man risikerer at udhule forskningsinstitutionernes egne strategier og forskning målrettet aftagernes behov.
Med ved bordet
Vi anerkender fuldt ud, at forskningsmiljøerne selv har et ansvar for at vurdere, hvilke midler der søges.
Samtidig vil vi gerne i dialog med såvel offentlige som private fonde om, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til udviklingen af Danmark gennem dét, som er professionshøjskolernes styrke, og en meget direkte måde at tilføre samfundet værdi på, nemlig den praksisrettede og anvendelsesorienterede forskning.
Vi vil gerne opfordre Uddannelses- og Forskningsministeriet til at invitere professionshøjskolerne inden for i det ministerielt nedsatte Forum for Forskningsfinansiering, hvor universiteterne mødes med offentlige og private fonde. Det vil sikre, at alle relevante parter sidder med ved bordet, når der skabes samfundsrelevant forskning i Danmark.
Institutledere og innovationschef: Omstilling til plantebaseret mad kræver investering i forskning
Professor: Private fonde er et mæcen-regime
