Om snak og tale på Christiansborg
DEBAT: Politikerne vil have videnintensive og internationaliserede virksomheder. Men hvordan er det lige, de taler om dem? Ikke alt for pænt, mener Søren Friis Larsen, markedsdirektør i Dansk Erhverv.
Af Søren Friis Larsen
Markedsdirektør Dansk Erhverv
Stormen raser uden for døren, men indenfor er der tørt, varmt og rart.
Dog er vi ved at løbe tør for brænde. Derfor bliver de klogeste og dygtigste snart nødt til at stikke hovedet ud i den store verden med regnen og blæsten og hente noget til pejsen, for ellers kan vi hurtigt komme til at fryse herhjemme.
Sådan nogenlunde kan Danmarks situation karakteriseres i dag. Internationalisering, viden og uddannelse er for mange politikere netop de brosten, der på ny skal skabe danskens vej til hæder og succes. Ikke en helt skæv vurdering.
Snak og tale
Antallet af beskæftigede i de videntunge serviceerhverv i Danmark voksede med næsten 15 procent i perioden 2001 til 2010, og derfor lyder mantraet på Christiansborg ofte: "Hvis vi i Danmark kan uddanne os bedre, hvis vi kan forske mere, hvis vi kan skabe flere videntunge arbejdspladser, så er en lille tur uden for i stormvejret intet problem."
Eller det vil sige: Sådan lyder snakken på Christiansborg, men ikke den politiske tale. For snak og tale er langt fra det samme: Snak er uforpligtende, overordnet og sjældent kontroversielt.
Tale derimod er forpligtende, konkret og tiere noget, man debatterer. Kigger man på, hvordan man på Christiansborg taler om nogle af de allermest videnintensive og internationaliserede virksomheder, er billedet da også et ganske andet.
De kloge og internationaliserede i virkelighedens verden
For hvem er disse virksomheder? Hvem er de videnintensive, internationaliserede virksomheder, hvor næsten hver fjerde ansatte har en universitetsuddannelse, som er konkurrencedygtige i global skala, og som står for næsten 30 pct. af den samlede europæiske værditilvækst?
Svaret er revisionsvirksomheder. Finansvirksomheder. Managementkonsulentvirksomheder. IT-virksomheder. Kreative rådgivningsvirksomheder som f.eks. designvirksomheder, PR-virksomheder eller reklamevirksomheder. Og mange flere. Kort sagt: Videnservicevirksomheder.
Hvorfor skose viden-virksomhederne?
Hvordan er det så lige, politikerne taler om dem? Hvordan taler politikerne om de virksomheder, der i virkelighedens verden udlever politikernes egen snak om internationalisering og viden som vejen frem?
Et første eksempel er omtalen af revisorer som suspekte typer, der er for involverede i deres kunders forretning. Derfor skal revisorernes virke begrænses mest muligt, hvis det står til EU-Kommissionen.
Et andet eksempel er omtalen af managementkonsulenter som nogen, der fortæller de offentlige chefer det, som cheferne allerede ved og samtidig tager sig særdeles velbetalt af skattekroner for det. Derfor skal man helst undgå disse konsulenter ifølge flere folketingspolitikere.
Et tredje eksempel er den furore, det opvakte, da Københavns Universitet lavede en reklamekampagne for sig selv for at tiltrække de studerende, som universitetet lever af. Og listen her er langt fra færdig.
Helt skæv tilgang
Snakken om de videnintensive erhverv ligger langt fra talen om de videnintensive erhverv: Når snakken går, roses de virksomheder, der formår at udleve den politiske drøm om de videnintensive, højproduktive og globalt konkurrencedygtige erhverv.
Når talen går, skoses de virksomheder, der formår at gøre det selvsamme.
Hvis disse virksomheder virkelig skal være dem, der ude i stormvejret henter brændet til den fælles pejs, så bør snak og tale stemme bedre overens.
Omstridt professor: Ledelsen undgår kritikkens substans
