MSK: Mere frihed til institutionerne

Af Erik Andreassen
Rektor, Maskinmesterskolen København

Institutionerne under Uddannelses- og forskningsministeriet er blevet mere og mere forskelligartede over de senere år, senest med Thorning-regeringens indlemmelse af de kunstneriske og maritime uddannelser i 2011. Ministeriet skal i dag formå at få armene hele vejen rundt om store universiteter og professionshøjskoler til små erhvervsakademier og maritime institutioner.

Og selvom vi føler os taget rigtigt godt imod, og nu efter fire år også føler, at vi hører helt hjemme i UFM, så rejser institutionernes forskellighed en række spørgsmål til de styringsværktøjer, ministeriet tager i brug. Ligesom mængden af værktøj, der tages i brug, er stor og stadig voksende.

For hvor vi på MSK på den side har fuld forståelse for en lovgivningsmæssig harmonisering i hvert fald på sektorniveau, så mener vi den på anden side, at ministeriet med meget stor fordel kunne træde et skridt tilbage og udnytte, at institutionerne er selvejende (eller i det store hele fungerer som selvejende) med selvstændige økonomier og ansvarlige bestyrelser. Med andre ord, bør ministeriet definere de overordnede rammer og sætte kursen, men derefter lade de videregående uddannelsesinstitutioner selv om at styre skibet, om man så må sige.

Vi kan godt selv?
I mere end 100 år har de maritime uddannelsesinstitutioner i Danmark ydet store bidrag til, at det danske og internationale maritime og industrielle erhvervsliv har haft adgang til dygtige veluddannede dimittender. Det gør de stadig! Og selvom vi i mange år har hørt under Erhvervs- og Vækstministeriet, og derfor ikke har været en del af den institutions- og sektorudvikling, der har foregået de sidste par årtier i det generelle videregående uddannelsessystem, så er det alligevel lykkedes os at levere uddannelser, hvor der er stor efterspørgsel på dimittenderne, stor tilfredshed hos aftagerne og stort set ingen arbejdsløshed.

Vi kan altså godt finde ud af ud at skabe gode resultater til samfundet for de danske skatteyders penge. Og det kunne vi således også, før at vi blev underlagt ministeriets styringsmekanismer.

Vi kender vores rolle som selvejende institution og følger selvfølgelig alle ministeriet regler, anvisninger og forordninger. Og selvom vi gerne lader os udfordre både på rammer og indhold, så er det vores påstand, at vi sammen med vores maritime søsterinstitutioner er de bedste i Danmark til at uddanne maritime dimittender, ligesom vi også er de bedste til at udvikle de maritime uddannelser.

MSK en stærkt erhvervsrettet uddannelsesinstitution, som hele tiden har blikket rettet mod samfundets krav og tekniske udvikling. Vi investerer derfor løbende i faciliteter og udstyr, så vores laboratorier fremstår som de mest moderne og avancerede. Vi fokuserer også på, at vores undervisere og skolen generelt kontinuerligt deltager i fagligt samarbejde og netværk, samt at underviserne efteruddanner sig.

Alle de maritime uddannelsesinstitutioner har engagerede bestyrelser med rødder og hjerte i de maritime og industrielle brancher, der følger uddannelserne og institutionsarbejdet tæt. Resultatet er da også, at dimittender med en dansk maritim uddannelse i baglommen er bredt anerkendt i hele verden som værende blandt de absolut bedste.

Mere ledelse, mindre styring!
Set fra vores stol, så har den videregående uddannelsessektor allermest brug for, at der formuleres nogle visionære politiske visioner for vores område, men at politikere og embedsmænd efterfølgende modstår fristelsen for at detailstyre og regulere nær sagt alle tænkelige forhold.

For at tage et eksempel, hvor MSK i lighed med de andre maritime institutioner klarer sig vældig godt, så er kravet om internationalisering ikke lige relevant i alle dele af uddannelsessektoren. De maritime uddannelser har alle dage haft internationalisering som en integreret og selvfølgelig del af uddannelsen. Det hænger selvsagt sammen med det arbejdsmarked, vi uddanner til.

Men hvorfor skal kravene til os være de samme som til uddannelser med et udelukkende nationalt arbejdsmarked som endemål? Og hvorfor skal styringen være så tæt på institutionerne? Uanset ministeriets krav, så vil MSK fx altid prioritere vores internationale relationer meget højt. Og hvis vi ikke gør det, ja så, er vi færdige med at være blandt de førende i verden. Og sådan er det hele vejen rundt.

Et andet eksempel er den grønne omstilling! De faglige miljøer og den faglige ekspertise, MSK besidder, og som vi gør alt for, at vores dimittender tager med sig, indeholder nogle af de vigtigste grundpiller i den grønne omstilling. Inden for de professionsrettede uddannelser er det vores dimittender, der kommer ud med den nødvendige tekniske viden og alle de relevante værktøjer, der skal til for at implementere den grønne omstilling i både Danmark og internationalt.

Det ved vi allerede godt. Vi er en uddannelsesinstitution med holdning, så det arbejder vi strategisk og målrettet på at udvikle, styrke og forbedre. Og vi gør det, fordi det er vigtigt for skolen og samfundet. Ikke fordi vi er blevet det pålagt gennem en udviklingskontrakt.

Så mit budskab er, giv os de politiske visioner, giv os rammen. Så skal vi nok levere det indhold og den udvikling, som vi alle sammen ønsker os.

debat@altinget.dk