Dansk Metal: Rituel kritik af innovationsordninger
DEBAT: Erhvervsfremmesystemet kan forbedres, men systemet er langt bedre, end kritikerne antyder, skriver erhvervspolitisk konsulent i Dansk Metal Rasmus Stoklund Holm-Nielsen og kalder kritikken af forsknings- og innovationsordningerne anekdotisk.
Af Rasmus Stoklund Holm-Nielsen
Erhvervspolitisk konsulent, Dansk Metal
Det offentliges hjælp og støtte til virksomheder kritiseres ofte for at fungere dårligt og være forvirrende. Senest lagde Mandag Morgen (16.11.2015) sider til den rituelle, men desværre usaglige kritik af de offentlige erhvervs- og innovationsfremmetilbud. Ordningerne kritiseres for at være ”for mange, for uoverskuelige og uden sammenhæng”.
Virkeligheden i erhvervsfremmesystemet er, at pligtopfyldende embedsmænd fra forskellige ministerier, styrelser, regioner, væksthuse og kommuner står klar til at hjælpe erhvervslivet. På de største ordningers hjemmesider er der telefonnumre og vejledning i, hvordan man søger om finansiering eller lignende. I tvivlsspørgsmål inviteres man til at henvende sig.
De mange ordninger evalueres løbende og tilpasses på baggrund af de erfaringer, som opsamles. Det er eksempelvis årsagen til, at Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden blev lagt sammen til Innovationsfonden. Man skabte én indgang, og siden har fonden arbejdet målrettet med at forenkle ansøgningsprocesser og forkorte svartider. Det samme kan siges om Markedsmodningsfonden, som hjælper virksomheder med at foretage de sidste test og justeringer inden markedsintroduktionen. Her har man senest foretaget et forsøg med dialogbaseret ansøgning, hvor man telefonisk og med mindre skriftligt materiale kan opnå støtte.
Stadig plads til forbedringer
Betyder ovenstående, at der ikke er grundlag for forbedringer? Nej, naturligvis ikke. Men erhvervsfremmesystemet udvikles løbende. Også på baggrund af de udfordringer, små og mellemstore virksomheder gør opmærksom på.
Og betyder ovenstående, at politikerne har gjort nok for dansk erhvervsfremme? Nej, desværre. Vi har behov for at få løftet den tekniske forskning, hvor vi ligger lavt i sammenligning med Sverige, Tyskland og Finland.
På finansloven blev der oven i købet afsat færre midler til Innovationsfonden, Markedsmodningsfonden, Energiteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) samt mange andre gode ordninger. Det er ekstra bekymrende, da nye tal fra Danmarks Statistik viser, at virksomhedernes egne investeringer i forskning og udvikling også er for nedadgående.
Rituel og anekdotisk kritik
De penge, der uddeles af erhvervsfremmesystemet, kommer fra skatteyderne. Derfor er det kun rimeligt, at der skal et stykke grundigt forarbejde til, før en virksomhed kan modtage eksempelvis økonomisk udviklingsstøtte.
Vi er ifølge flere internationale målinger begunstiget med et af verdens mest ansvarlige og professionelle embedsværk. Adgangskravet for at blive ansat er højt, den faglige stolthed stor, og man nærer et oprigtigt ønske om at understøtte dansk erhvervsliv. En rituel og anekdotisk kritik er derfor uretfærdig.
Hvordan styres uddannelsessektoren bedst?
MSK: Mere frihed til institutionerne
