Microsoft: It skal være en integreret del af alle fag fremover

Af Marianne Dahl Steensen 

Adm. direktør, Microsoft Danmark

Den grundlæggende digitalisering af vores samfund og omverden, som finder sted lige nu, sker med en hastighed, vi ikke tidligere har oplevet.

Hvad betyder det for fremtidens arbejdsmarked? Det ved vi reelt ikke. Vi har mange idéer og forestillinger om det – men vi ved det ikke med sikkerhed.

Vi snakker om den fjerde industrielle revolution – og hvis vi tænker tilbage på de tre foregående revolutioner, havde vi heller intet begreb om, hvad udviklingen betød for arbejdsmarkedet, før den ramte os.

Vi ved dog, at hvor de tidligere industrielle revolutioner handlede om automatisering af manuelt arbejde, så handler den fjerde industrielle revolution mere om accelerationen af ’brain power’ som en naturlig udvikling af intelligent teknologi og kunstig intelligens.

Så hvordan ruster vi arbejdsmarkedet til en fremtid, som på mange måder er uvis?

De nye digitale job
Vi taler meget om de job, der forsvinder. Chaufførerne er et klassisk eksempel på en faggruppe, hvor førerløse biler og 3D-printere er i færd med at overtage opgaverne. Lægesekretæren er et andet eksempel på en faggruppe, som er truet, efterhånden som digitaliserede assistenter bliver mere intelligente.

Men vi ser også, at der er en stor efterspørgsel på specifikke kompetencer: Hver tredje danske it-virksomhed har opgivet at besætte en stilling, og frem mod 2030 forventes vi at mangle 19.000 it-specialister, mens andelen af it-dimittender burde have været 1000 højere allerede sidste år.

Problemet er ikke blot presserende inden for it-branchen – det stigende behov for digitale kompetencer findes på tværs af alle faggrupper.

Endelig ser vi, at der opstår mange nye jobmuligheder. Et eksempel er virtuelle rumdesignere, som har erfaring med at kode (gerne fra gaming), og som kobler baggrunden med arkitektur, rumdesign og kognitiv psykologi. Et andet eksempel på en ny rolle er behovet for at koble etisk og juridisk rådgivning på udviklingen af it.

Min pointe er, at der er masser af nye job derude – det bliver der ved med at være. Så i stedet for at diskutere, hvilke job der forsvinder, så lad os holde fokus på de kompetencer, vi skal bruge for at besætte job i fremtiden – og alle de job, vi ikke kan få besat i dag.

Hvordan får vi uddannet og omskolet, så fremtidens kompetencer matcher efterspørgslen?

Skabende it på skoleskemaet
Vi skal tilpasse uddannelsessystemet til den digitale virkelighed, som de unge i fremtiden vil blive mødt af på arbejdspladserne. Syv lande i EU har nu skabende it på skoleskemaet, og mange flere er på vej. Det skal vi også i Danmark.

Børn og unge skal lære at innovere – skabe nye ting – ved hjælp af teknologi. Computerspillet Minecraft er et godt eksempel på, hvordan flere undervisere i Danmark bringer kreativitet og programmering ind i klasselokalerne på tværs af fag fra matematik til historie. Lad det være en inspirationskilde.

Men vi skal også sætte ind på de gymnasiale og videregående uddannelser, hvor de teknologiske kompetencer bør være en integreret del af alle fag og kurser. Da jeg læste MBA i San Francisco i 1997, var HTML-programmering allerede en fast del af undervisningen. Dengang virkede det irrelevant og milevidt fra livet på en rigtig arbejdsplads – det var i hvert fald meget anderledes end det, jeg havde stiftet bekendtskab med på Handelshøjskolen i Aarhus op gennem 1990’erne.

I dag giver det mening, og det gav mig en forståelse for, hvad it egentlig er; nemlig en stump menneskeskabt kode.

Endelig skal vi rette blikket mod efteruddannelse. Vi har gjort det under de tidligere samfundsrevolutioner – og vi bør også gøre det nu. I forbindelse med den tredje industrielle revolution havde vi stor succes med at udbrede nye kompetencer relativt hurtigt på tværs af mange fag med ’pc-kørekortet’.

Hvorfor ruller vi ikke digitaliseringscertifikater ud til forskellige faggrupper på samme måde og med samme hastighed?

Et oplagt område for kommende overenskomstaftaler.

debat@altinget.dk