LIF: Offentlige life science-nedskæringer risikerer at ramme dobbelt

Mere viden er i alles interesse, uanset hvor finansieringen kommer fra. Vi ser ind i en fremtid med flere ældre, flere med kroniske lidelser, flere nye sygdomme og overhængende risiko for resistens. Bedre forståelse af sygdomme gør, at vi forstår, at der er tale om forskellige, enkeltstående sygdomme.

Ny viden øger kompleksiteten. Den gør os også mere målrettede og skaber ny praksis og nye behandlingstilgange. Praksis åbner for nye spørgsmål, hvor vi har brug for mere viden og nye behandlinger – og vi bliver hele tiden klogere.

Ofte er det lægerne i klinikken, der står i første linje, som er de første til at opdage nye udfordringer og deraf manglende behandlingsmuligheder. Nye datamuligheder åbner mulighed for bedre og mere personlig medicin. Der er behov for en bred forskningsindsats, lige fra det medicinske og tekniske til det mere sociale.

Der mangler eksempelvis også viden om, hvordan vi takler den stigende sociale ulighed i sundhed, hvor især befolkningsgrupperne med de laveste uddannelser, og dermed også de laveste indkomster, lever i kortere tid og har flere sundhedsproblemer.

Med covid-19 er det blevet meget tydeligt, at vi aldrig bliver helt færdige med at forske. Nye udfordringer, der kræver ny viden, melder sig, og nye muligheder og løsninger findes. Det er kernen i forskning. Det er investeringer i det ukendte.

Jo mere vi forsker, jo mere viden får vi, og jo mere hjælp er der dermed til patienterne, og jo flere nye behandlinger kan vi udvikle i Danmark. Derfor skal vi alle investere i sundhedsforskning – og gerne mere end vi gør i dag.

Private forskning skal ikke stå alene
Vi har en stærk privat life science-sektor i Danmark og en del private fonde, som er villige til og har mulighed for at investere i ny viden og udviklingen af nye behandlinger. Det er positivt, fordi det bidrager til bedre behandling, skaber nye jobs og danner grundlag for at iværksætte ny forskning og ny udvikling.

Som vi har set i flere indlæg i Altingets debat, er der mange områder, hvor der er brug for mere forskning, og det er fuldstændig korrekt, at det er uholdbart at forvente, at industrien skal finansiere det hele. Industriens og de privates investeringer er et supplement, som kommer os alle til gavn, men det kan selvfølgelig ikke stå alene.

Der udføres meget offentlig sundhedsforskning, men denne forskning er i høj grad finansieret af virksomheder og private fonde.

Tag bare universiteternes basismidler til sundhedsforskning. Her kan vi se, at selvom der bliver udført mere og mere sundhedsforskning på de danske universiteter, så er universiteternes egne, interne midler til grundlagsskabende sundhedsforskning stagneret siden 2010.

Universiteterne brugte således 1,7 milliarder kroner på grundlagsskabende sundhedsforskning i 2010, mens beløbet i 2019 var faldet til 1,6 milliarder kroner beregnet i 2019-priser.

I samme periode er basismidlerne på universiteterne generelt steget, så både absolut og relativt er der færre midler til den grundlagsskabende sundhedsforskning på universiteterne. Det er uholdbart.

Offentlige nedskæringer rammer dobbelt
Forudsætningen for at virksomheder og de private fonde investerer i forskning på de danske universiteter er, at der er en base af offentlig forskning. Tingene skal hænge sammen.

Hvis det offentlige skærer ned på de offentlige investeringer i life science-forskning, så er risikoen, at det rammer den danske forskning dobbelt. De risikerer ikke længere at være et grundlag, som den private forskning kan stå på. Der er altså både nu og i fremtiden behov for en stærk, offentlig grundlagsskabende forskningsindsats på universiteterne.

Samtidig er industrien afhængig af, at der bliver uddannet medarbejdere, som har de rette kvalifikationer. Det forudsætter et stærkt, offentligt forskningsbaseret uddannelsessystem.

På samme vis forudsætter kliniske forsøg også en velfungerende, offentlig sundhedssektor, hvor der er tid og overskud til at have fokus på konstant at følge med i og teste samt afprøve de nyeste behandlingsmetoder. For kliniske forsøg bliver, uanset om de er finansieret af private virksomheder eller fra offentlig side, gennemført af offentligt ansatte læger og sygeplejersker.

Offentlig-privat samspil er afgørende
Den langsigtede, offentlige forskningsindsats, blandt andet inden for basal medicin, biokemi, farmaci og bioinformatik, er en afgørende betingelse for, at danske virksomheder kan udvikle nye sundhedsløsninger og -produkter.

Grundforskningen gør det selvfølgelig ikke alene, for en ting er at få en idé, noget andet er, at der er langt fra idé til færdig løsning eller produkt. Det kræver en omkostningstung udviklingsproces med test og forsøg, skalering og afprøvning. Et nyt lægemiddel er lang tid undervejs.

Det hører til undtagelsen, at en behandling udvikles så hurtigt, som vi har set med de nye vacciner mod covid-19.

Ofte tager det over 10 år at komme fra laboratoriet til markedet, og typisk er det kun 1-2 substanser ud af 10.000 fra laboratoriet, der bliver til et nyt lægemiddel. Nogle gange lykkes det. Andre gange lykkes det ikke.

Det handler i sidste ende om patienterne og om at skabe de bedst mulige behandlinger. Det gør vi bedst ved at styrke den offentlige sundhedsforskning og skabe gode rammer for et konstruktivt samspil med den forskning, som er finansieret af private.

Der er behov for en tættere dialog og mulighed for at rykke sammen frem for at skabe en modsætning mellem privat og offentlig forskning – for så simpelt er det ikke.

debat@altinget.dk