Lægemiddelindustriforeningen: Tillid til forskning kommer ikke af sig selv

Af Ida Sofie Jensen
Direktør for Lægemiddelindustriforeningen, Lif

Danmark er et lille land med en forskningstung lægemiddelindustri. For et land og en branche, der lever af forskning, er det ødelæggende, hvis der er mistillid til forskningen.

Hvis der bare er den mindste fornemmelse af, at man ikke kan stole på forskningsresultaterne, at der fuskes eller snydes på vægten, er det et kæmpe problem for alle.

Tillid tager lang tid at bygge op – men kun kort tid at sætte over styr.

I medierne fylder mistillid til lægemiddelindustriens forskning af og til meget – vores svar har været fokus på faglighed, klare rammer og frem for alt åbenhed.

Faglighed
På lægemiddelområdet bygger myndighedernes godkendelse af ny medicin på forskningsresultater, der skal være af høj kvalitet og 100 procent retvisende.

Hvis forskningen kan drages i tvivl, skrider hele fundamentet for vurdering af lægemidlers sikkerhed og effekt. Hvis der ikke er tillid til industriens forskning, vil samfundet ikke anvende nye lægemidler, og patienterne vil ikke være interesserede i at deltage i kliniske lægemiddelforsøg.

Forskning af høj kvalitet – og tillid hertil – er dermed altafgørende både for samfundet, virksomhederne og ikke mindst patienterne. På lægemiddelområdet har kvaliteten af forskningen direkte betydning for patienters liv og livskvalitet.

Klare rammer
Derfor er der også helt klare rammer for forskning på lægemiddelområdet. Alle forsøg skal godkendes af myndighederne, og man skal følge detaljerede retningslinjer for processer, etik og kvalitetssikring.

Alle trin i den kliniske lægemiddelforskning er reguleret og kontrolleret af myndighederne og herudover understøttet af en fælleserklæring om kliniske lægemiddelforsøg udarbejdet af Lægeforeningen, Lægevidenskabelige Selskaber og Lif.

Åbenhed
Men regler og kontrol gør det ikke alene. Uden åbenhed i forhold til offentligheden om forskningsprocessen, om samarbejdsrelationer og om alle resultater – både de positive og de negative – kan der ikke skabes tillid til forskningen. I hvert fald ikke på lægemiddelområdet.

Derfor er der i dag krav om, at alle igangsatte forsøg – og resultater herfra – offentliggøres i offentlige registre, der administreres af myndighederne.

I Europa er det European Medicines Agency, EMA, i USA er det Food and Drug Administration, FDA.

En ny hjemmeside, TrialTracker, viser, at der stadigvæk kan ske forbedringer i forhold til visning af forsøgsresultater i FDA’s offentlige register, Clinicaltrials.gov. Men den viser også, at de største problemer ikke findes i industrien, men derimod hos offentlige forskningsinstitutioner.

Åbenhed er noget, man skal øve sig på, og vi har i lægemiddelindustrien ikke bare øvet os, men også støttet op om udviklingen i retning af mere åbenhed og øget adgang til forsøgsdata. Dels fordi vi anerkender, at øget åbenhed er fundament for tillid - men lige så meget fordi, at det giver forskningsmæssig værdi, at offentlige forskere kan arbejde videre med resultater fra private forsøg.

Faktisk er vi i lægemiddelindustrien gået videre, end lovgivningen kræver, idet virksomhederne allerede i 2014 forpligtede sig til at give kvalificerede forskere adgang til patientdata (anonymiserede rådata).

Skal tilliden til dansk forskning opretholdes – hvad enten den er privat eller offentlig – er det nødvendigt, at der er faglighed, klare rammer og ikke mindst åbenhed, åbenhed, åbenhed.

Tillid til forskning kommer ikke af sig selv. Det er noget, som vi skal arbejde aktivt for hver dag.

debat@altinget.dk