Forskningsråd: Udflytning af universitets­uddannelser kan true Danmarks internationale konkurrenceevne

I Danmark uddanner vi kandidater, som både danske og internationale virksomheder er glade for at aftage, selvom vi ikke er billigst på det globale marked.

Det skyldes kvaliteten på landets forskningsbaserede uddannelser, som er sikret af stærke forskningsmiljøer præget af internationalt samarbejde og højt specialiserede faciliteter.

Men uanset om det høje faglige niveau findes i København eller i midten af Jylland, er det nødvendigt med en vis kritisk masse af både videnskabelige medarbejdere og studerende.

Og i den henseende er udsigten til tiprocentbesparelser bekymrende.

Kritisk masse og forskningsmiljøer med et højt internationalt niveau er en forudsætning for at kunne tiltrække internationale forskningskapaciteter og drive forskningsfaciliteter af en vis skala. Begge dele bidrager til at fremme kvaliteten af uddannelser, dansk erhvervsliv og dansk forsknings evne til at tiltrække samarbejder og midler internationalt fra.

Med udflytningen af uddannelser risikerer vi at udvande de eksisterende forskningsmiljøer og derved udhule vores midler til at have den uddannelse, forskning og innovation i verdensklasse, der i sidste ende gavner hele Danmark.

Uddannelse og forskning må ikke adskilles
Regeringen har en meget stor tiltro til, at forskning af høj kvalitet kan etableres uden for de store byer, ”så længe viljen er der.”

Men god forskning afhænger ikke kun af gode hoveder – det er også nødvendigt med gode faciliteter og forskningsinfrastruktur. Og disse koster ofte mere end blot velvilje.

I Danmark er vi gode til at udnytte vores forskningsmidler og samarbejde med industrien på en sådan måde, at både forskere og studerende har adgang til faciliteter der gør, at danske kandidater kan komme på arbejdsmarkedet eller videre med en forskningskarriere, med kendskab til nyeste viden og metoder.

Selvom udflytningen er strategisk i forhold til et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og industri, skal vi passe på ikke at adskille forskning og uddannelse.

Og som Mette Fjord Sørensen fra Dansk Industri skriver i sit debatindlæg, har vi ikke råd til at placere dyre forskningsfaciliteter over hele landet. Forskningsbaseret uddannelse skal være tilknyttet et relevant forskningsmiljø og uddannelsen tilrettelagt og i vid udstrækning varetaget af aktive forskere.

Ved at sprede forskningsmiljøerne og ressourcerne er der fare for, at vi ikke kan opretholde den høje kvalitet, som danske forskere netop så velvilligt arbejder for.

Kan gå ud over sammenhængskraft med verden
I udspillet er der sat penge af – to milliarder kroner – til netop at kvalitetssikre de nye uddannelser uden for de store byer. Det er en anerkendelse af, at det vil kræve noget ekstra at opbygge god forskningsbaseret uddannelse uden for de centrale forskningsmiljøer.

Desværre er midlerne til finansieringen blandt andet fundet ved yderligere begrænsning af engelsksprogede uddannelser i Danmark, og den udvikling er også bekymrende.

Når danske forskningsinstitutioner lykkes med at få fremragende udenlandske forskere hertil, er det dels for at udføre forskningsaktiviteter og sprede viden i miljøet via eksterne samarbejder.

Men det er også for at de studerende kan modtage undervisning og vejledning fra udenlandske kapaciteter.

Den mulighed bliver selvsagt begrænset, når undervisningen skal foregå på dansk. Og det er en ærgerlig barriere at sætte op for os selv, når vi som videnssamfund i så høj grad er afhængige af at kunne interagere med omverden for hele tiden at være i front.

Den bedste forskning og uddannelse, til gavn for hele samfundet, får vi ved at åbne os mod resten af verden, og vi skal passe på ikke at lukke os om os selv. Ønsket om sammenhængskraft inden for landets grænser må ikke gå ud over sammenhængskraften med verden.

debat@altinget.dk