Forsker: Kodeks kræver opgør med vanlig forskningspraksis

Af Andreas Lundh
Ph.d., MSc og forsker ved Det Nordiske Cochrane Center. Medlem af Læger uden sponsor

Uddannelses- og forskningsministeriet har udgivet Danish Code of Conduct for Research Integrity. Kodeksets hovedprincipper er ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed, og det udmøntes i seks minimumsstandarder for god videnskabelig praksis. Selvom principperne er velkendte i international sundhedsvidenskabelig forskning, er kodekset alligevel interessant, fordi det på visse områder står i kontrast til, hvorledes klinisk sundhedsvidenskabelig forskning bedrives i dag.

Kodeks står i kontrast til industrisponsoreret forskning
Lægemiddel- og medicoindustrien sponsorerer størstedelen af klinisk forskning, og det er velkendt, at industrisponsoreret forskning oftere har resultater i sponsors favør sammenlignet med tilsvarende offentlig finansieret forskning. Det skyldes blandt andet, at industriens forsøg ofte designes til at opnå positive resultater, at negative forsøg eller enkeltresultater ikke publiceres, og at data overfortolkes. Det står således i skarp kontrast til kodeksets principper om ærlighed og gennemsigtighed.

I kodeksets 3. standard står, at begrænsninger i dataanalyse og adgang til data skal fremgå af den publicerede artikel, og at sponsors rolle tydeligt skal fremgå. Videnskabelige undersøgelser af industriens forsøg viser dog, at sponsors rolle ofte underspilles i de publicerede artikler, og at de akademiske forfattere ofte erklærer, at de havde fuld adgang til data, selvom sponsor ejer data, og forfatterne ikke havde adgang til rådata. Kodekset angiver også, at forfatterne frit skal kunne publicere deres resultater, og at udeladelse af forsøgsresultater skal være berettiget.

Det er imidlertid velkendt, at forfatterne ofte skal underskrive fortrolighedsklausuler, og at sponsor skal godkende artiklerne, inden de indsendes til tidsskrifterne. Det betyder, at vigtige forsøgsresultater hemmeligholdes. Et studie fra 2013 i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal fandt, at 1/3 af industriens forsøg ikke var publiceret.

Sikring mod spøgelsesforfattere
I kodeksets 4. standard beskrives det, at såkaldte gæsteforfatterskaber og spøgelsesforfatterskaber ikke må finde sted. Gæsteforfattere er velkendte i industrisponsoreret forskning. Typisk henvender et firma sig til en prominent forsker med en færdigskrevet artikel, og forskeren bruger så sit navn og sin status til at tillægge artiklen troværdighed. Den virkelige forfatter bag artiklen, spøgelsesforfatteren, er en person ansat i firmaet eller et kommunikationsbureau, som aldrig nævnes i den færdige artikel. Selvom denne praksis er i strid med internationale retningslinjer for forfatterskab, finder den alligevel sted.

I kodeksets 6. standard står der, at forfattere skal deklarere alle interessekonflikter. I et nyligt publiceret studie fra Det Nordiske Cochrane Center fandt vi, at knap halvdelen af danske forfattere i lodtrækningsforsøg ikke havde deklareret et eller flere samarbejder med lægemiddelfirmaer. Selv hvis forfatterne levede op til målet om deklarering af alle interessekonflikter, sikrer det dog ikke kodeksets principper om ærlighed og gennemsigtighed.

Forskning har nemlig vist, at forfattere med interessekonflikter er mere positive over for industriens resultater. Deklarering af interessekonflikter sætter også læseren i en umulig situation, for hvordan skal man praktisk håndtere den viden, at et givet forsøgs resultater og konklusioner muligvis er farvede. Skal man helt se bort fra resultatet eller nedjustere det med en ukendt faktor? Løsningen er helt at undgå interessekonflikter.

Nødvendigt med radikalt opgør
Standarden beskriver også, at redaktører og bedømmere af artikler ikke må have interessekonflikter. Men redaktører og bedømmere har ofte samarbejde med industrien, og tidsskriffterne kan tjene millioner på at sælge særtryk af et enkelt forsøg til firmaet, da særtrykkene udleveres som en slags reklame. Skal det princip derfor efterleves, vil det kræve en radikal ændring af nuværende publikationspraksis.

Kodekset beskriver således nogle sunde og velkendte principper, som trods nuværende internationale retningslinjer stadigvæk ikke overholdes. Hvis kodeksets principper skal efterleves i praksis, kræver det, at danske forskere tager et radikalt opgør med den måde, de bedriver forskning på i dag. Samarbejde med industrien skal således ikke ske på industriens præmisser, men på patienternes, samfundets og forskernes præmisser, således at forskerne ikke medvirker i forskningsprojekter, hvor industrien ejer data og styrer forsøgenes design og analyse. Det betyder også et farvel til ”gratis” gæsteforfatterskaber og lukrative konsulentstillinger i industrien, men et goddag til mere ærlig og troværdig forskning.

debat@altinget.dk