Etiske udfordringer for god forskningspraksis

DEBAT: Det nye forskningskodeks bliver hilst velkommen af Birgitte Nauntofte, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, der samtidig advarer mod ubegrundet mistænkeliggørelse af alle forskere.

Af Birgitte Nauntofte
Administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden

De private og offentlige forskningsfinansierende råd og fonde har en klar fælles interesse: At vi i Danmark skaber og understøtter forskning i verdensklasse. Kvalitet og excellence i forskningen er vigtig. Forskningen har både stor økonomisk og samfundsmæssig betydning. Hele 91 procent af befolkningen forventer og har ifølge en ny Gallup-måling tillid til, at løsningerne på de store globale udfordringer skal komme fra forskning og nye teknologier. Forventninger og tillid til forskerne forpligter, og de vokser i takt med, at en større del af samfundets ressourcer bruges på forskning og udvikling.

Forskningssnyd er begrænset i Danmark
Vores land præsterer imponerende forskningsresultater, som placerer sig godt også i international målestok. Derfor er det ærgerligt, at der er eksempler på misbrug af forskningsmidler eller forfalskning af forskningsresultater. Problemet er, at det tager mange år at opbygge tillid, men mistillid opstår, hvis blot enkelte snyder med resultater eller forskningsmidler. Heldigvis er der den opfattelse i Danmark, at forskningssnyd også eksisterer i Danmark, men ikke er et udbredt fænomen. Men det er internationalt anerkendt, at der i mange lande findes forskersnyd.

I Danmark værner vi om forskningsfriheden, og vi har tillid til og respekt for forskerne. Åbenhed og dialog om samfundets forventninger til forskerne er vigtig. Når vi italesætter behovet for at uddanne i god forskningspraksis og forskningsintegritet, er det en god måde at sikre forskerfrihed og tillid på. Universiteterne har ansvaret for løbende at sætte ind med uddannelse i god forskningspraksis, både på bachelor- og kandidatniveau og i forhold til at reaktivere de etablerede forskeres viden og praksis. Det er dem, der har til opgave at lære de studerende og unge forskere, hvad god forskeradfærd er. Institutionskulturen skal sikre, at danske og udenlandske forskere sætter integritet i forskningen højere end hurtige resultater og personlig vej til berømmelse.

Ikke brug for et forskningspoliti
Der er ikke noget i vejen for samtidig at have en konkurrencepræget kultur. Men institutioner har ansvar for at understøtte denne kompetitive drivkraft med en kultur, hvor der aldrig kan sås tvivl om integriteten i forskningen. Ikke desto mindre giver de kedelige sager det gode formål et rids i lakken. Derfor er det trist, når vi støder på snyd og uredelighed i forskningen. Det gælder om vedvarende at have en forskningspraksiskultur, der er sandhedssøgende. Vi har ikke brug for ”forskningspoliti” og for at sætte alle forskere under mistanke med omfattende kontrolforanstaltninger.

I stedet er det vigtigt, at vi fokuserer på forebyggelse. Det nye adfærdskodeks er et ”forebyggelsesinstrument”. Det kan medvirke til at forsimple et meget komplekst felt med mange regler. Det gør det nemmere at være fond, fordi man som bevillingsgiver ved, at forskerne og institutioner nu tydeligt ved, hvad der forventes, og hvad der er god opførsel. Man kan sige, at vi nu har fået en moderne Emma Gad for forskere.

Nyt kodeks er et supplement
Novo Nordisk Fonden (NNF) uddeler årligt mellem 200 og 300 bevillinger. Frem mod 2017-2018 vil vores årlige udbetalinger til forskerne stige til knap 1,6 milliarder kroner årligt. NNF har i dag et værdisæt med fire hjørnestene for uddelingerne. De er: engagement i samfundet, professionalisme i håndtering af uddelingerne, respekt for forskningsfriheden og tillid til forskerne. De to første handler om, hvilke forventninger forskerne kan stille til os. De sidste to hjørnestene, ”respekt” og ”tillid”, er vores forventninger til forskerne.

Når en forsker modtager en bevilling fra NNF, skriver vedkommende samtidig under på at efterleve fondens retningslinjer for god forskningspraksis, og her henviser vi også til institutionernes egne regler og det nye nationale kodeks. Derefter har vi fuld tillid til, at forskeren selv holder justits og efterlever standarderne, og til at institutionerne understøtter en kultur for god forskningspraksis. NNF er glad for, at vi nu har kunnet supplere vores egne standarder med det nye nationale kodeks.

Forrige artikel SF: Fleksibiliteten forsvandt i debatten SF: Fleksibiliteten forsvandt i debatten Næste artikel Forsker: Kodeks kræver opgør med vanlig forskningspraksis Forsker: Kodeks kræver opgør med vanlig forskningspraksis