DTU udflytter ingeniørstuderende til internettet: "Det er ligemeget om 30 studiepladser rykker til provinsen, hvis den står under vand"

DTU-rektor Anders Bjarklev har tænkt længe over, hvordan universitetet kan komme i mål med den udfordring, politikerne har stillet de videregående uddannelsesinstitutioner. Institutionerne skal flytte studiepladser ud af de store byer og sprede dem bredere i landet.

Hans svar udfordrer af regeringen og partiernes opfattelse af, hvad en udflytning overhovedet er.

Regeringen foreslog i sit udspil til udflytning af uddannelser, at der kunne være en dyrelægeuddannelse på forsøgsstationen i Foulum uden for Aarhus, og en tandlægeuddannelse i Hjørring.

De fleste ser nok for sig, at uddannelser skal nedskaleres i byerne for så muligvis at genopstå på nye lokaliteter med en større geografisk spredning.

Bjarklev er kommet på en anden idé. For hvad nu, hvis man udviskede det fysiske tilhørsforhold i en stor del af uddannelsens varighed?

Et af universitetets forslag er at lade op mod 500 nye ingeniørstuderende gennemføre 80 procent af deres bachelorforløb hjemme fra computeren i 2030. 20 procent af uddannelsen foregår lokalt på DTU's campus, når de studerende skal bruge laboratorier og lignende.

Meningen er, at ingeniøruddannelsen skal åbnes for mennesker, der ikke har mulighed for at rykke teltpælene op og bosætte sig nær DTU's campus. Løsningen er et reelt svar på det, regeringen ønsker sig, mener han:

"De her uddannelser er lavet til dem der sidder i Ringsted og Skelskør. Det er rigtige levende mennesker, der sidder fordelt tyndt fordelt ud over hele kongeriget, som man kan drømme om - de kan sågar sidde i Nuuk eller Thorshavn, omend de så får en lang rejse, når de skal ind til laboratorieforløbene, der er en del af uddannelsen," siger Anders Bjarklev.

Grøn omstilling er vigtigere end udflytning

Bundlinjen er for Anders Bjarklev, at der ikke må uddannes færre ingeniører, end der gør i dag. Han mener, vi står med en altoverskyggende udfordring i den grønne omstilling, hvor ingeniører, ifølge ham, spiller en afgørende rolle:

"Det her land har brug for det stik modsatte. Jeg taler hver uge med ledere fra store og mellemstore danske virksomheder, som helt entydigt siger, 'Vi har brug for flere ingeniører, vil I ikke være rare at få uddannet nogle flere til os?' Og vi står som samfund over for en større udfordring, sagt med al respekt for Folketingets beslutning her," siger han med henvisning til udflytningsaftalen.

Han fortsætter:

"Vi prøver at løse den grønne omstilling, og det er en meget meget større udfordring, end om der er 30 uddannelsespladser i en eller anden provinsby i Danmark. Det kan være ligemeget om de er der, hvis den ligger under vand om 50 år. Det er det, vi skal have løst. Og det er derfor, vi har brug for alle de ingeniører, vi kan uddanne."

Udover planerne om en online bacheloruddannelse til ingeniør vil universitetet flytte over 300 studiepladser på kandidatuddannelser til Risø og Hirtshals, hvor DTU allerede har forskningsfaciliteter, samt til Kalundborg, hvor der er store virksomheder at samarbejde med.

"Du kan tælle 350-370 studiepladser sammen, som flyttes ud ifølge vores estimater. Det lever til fulde op til det, som der står i den aftale Folketingets partier har indgået. Derudover så har vi en forventning om, at hvis vores digitale uddannelse bliver en succes, så tænker vi, at den bidrager med op mod 500 frem mod 2030. Det er meget meget mere," siger Anders Bjarklev.

Digital uddannelse lever op til krav om spredning

Han medgiver, at der ikke fra politisk hold var lagt op til, at universiteter kunne lave udflytning ved at rykke uddannelser til den digitale verden, men han mener, politikerne bør se positivt på DTU's initiativ, når ministeren og ordførerne skal vende tommelfingeren op eller ned til uddannelsessektorernes planer for udflytning til foråret.

"Jeg mener godt, jeg kan tillade mig at sove roligt om natten. Vi opfylder intentionen i den aftale, Folketingets partier har lavet. Man ønsker et højere aktivitetsniveau rundt omkring i landet - den opgave forsøger vi at løse på en lidt anden måde, end man måske havde tænkt sig fra ministeriets side, men vi mener vores planer opfylder både aftalens ånd og bogstav," siger Anders Bjarklev.

Når DTU's digitale bacheloruddannelse til ingeniør får premiere mener Anders Bjarklev, at universitetet mere end opfylder intentionen bag den politiske aftale. Med en traditionel udflytning får en potentiel studerende kun gavn af en flytning, hvis uddannelsen, man drømmer om, lander lige i ens eget nabolag, siger han:

"Det lever fuldt ud op til aftalen. Faktisk meget, meget bedre. Når forslaget hedder 'Tættere på', så virker det kun, hvis du er så heldig, at den uddannelse, du lige netop har lyst til, kommer til at ligge i den baghave. Kommer den til at ligge i den anden ende af landet, så er den jo ikke tættere på. Så kan den meget vel være længere væk." siger han.

Koster trecifret millionbeløb

Hører man Bjarklev fortælle om fremtidsplanerne skulle man tro, at de alle var sat i gang netop nu på universitetets eget initiativ - men det afviser han. Mange af planerne var på tegnebrættet i en eller anden form, men politikernes ønsker om udflytninger fik sat mere fart i dem:

"Vi har fremskyndet en hel del mere, end vi ville have gjort. At det samtidig har været på den bekostning, at der er en masse andet, vi ikke har fået lavet det sidste halve års tid, fordi vi har brugt alle vores kræfter på det her, det er så den pris det koster. Men vi har alle sammen kun 24 timer i døgnet," siger han.

Og her kommer vi ind på den egentlig knast i planerne - økonomien. Selvom DTU flytter uddannelser ud steder, hvor universitetet allerede har forskningsinfrastruktur, bliver det dyrt. Ikke så dyrt, som hvis universitetet skulle bygge infrastruktur på fra bunden, men Anders Bjarklev forventer en trecifret millionregning:

"At bygge den forskningsinfrastruktur , du har brug for til at uddanne ingeniører fra bunden af, hænger på ingen måde sammen med de midler, der bliver stillet til rådighed for den her udflytning," siger han og fortsætter:

"Vi flytter dem til Risø, fordi vi har forskningsinfrastruktur, som kan bruges til uddannelse. De bliver flyttet til Hirtshals, hvor vi har forskere og forskningsinfrastruktur. De bliver flyttet til Kalundborg, hvor der er store virksomheder, der har noget infrastruktur. Vi flytter ting ud, hvor der er muligheder," siger han.

Han understreger, at den økonomi, den politiske aftale indeholder, på ingen måde står til måls med den investering, universitetet skal lave:

"Og der skal heller ikke være nogen tvivl om, at de her løsninger som vi skitserer, de bliver over det næste årti givetvis meget dyrere end det, der er afsat som midler til det her. Det kommer til at koste ganske mange penge - et trecifret millionbeløb, som vi bliver nødt til selv at afholde."

Du nævner et trecifret millionbeløb, som I skal finde gennem prioritering af midler. Hvor henter i de penge - hvor kommer man til at mærke det?

"Det ved jeg ikke endnu. Min erfaring siger mig, at når vi taler om hundredevis af studerende og etablering af studiemiljøer, de steder, vi skal flytte ud, så kommer det meget meget hurtigt til at koste de beløb. Vi må jo finde pengene, der hvor vi kan. Vi kan også håbe, at vi kan skrue tingene sammen på en så tilstrækkelig attraktiv måde, at nogen måske havde lyst til at støtte dem. Måske virksomhederne tænker, de får så meget ud af det, at de vil støtte det. Det må vi se," slutter Anders Bjarklev.

chris@altinget.dk