DM: Midlertidige ansættelser kan presse forskere til at tage æren for kollegaers arbejde

Langt de fleste forskere er loyale over for deres kollegaer og medarbejdere og tager kun æren for det arbejde, som de selv har lavet. Det vil jeg gerne starte med at understrege.

Hvorfor taler vi så overhovedet om forskningstyveri? Det gør vi, fordi der har været 120 vidnesbyrd fremme om udfordringer med medforfatterskab i forbindelse med kampagnen #PleaseDontStealMyWork. Det er godt, at der er kommet fokus på det.

Vi kender ikke omfanget af problemet, men der er en risiko for, at det fortsætter eller måske endda vokser, hvis der ikke bliver gjort noget for at forbedre forskningsmiljøet.

Forskning er ofte præget af stor konkurrence om midler og et stort pres på at publicere, for det er vejen til forfremmelse og nye bevillinger. Det placerer forskerne i en ramme, som kan være hård, svær og stressende at navigere i.

Manglende tryghed skaber en usund kultur

Det er nødvendigt med åbenhed om de udfordringer, hvis vi skal kunne adressere dem – både internt i forskningsmiljøerne og på samfundsniveau, og sådan en åbenhed kommer kun, hvis den enkelte oplever en tryghed i hverdagen.

For at skabe den tryghed er der allerede klare retningslinjer for kreditering af forfattere og medforfattere formuleret i den såkaldte Vancouverkonvention. Den har danske forskningsinstitutioner forpligtet sig til at leve op til, men det virker altså til, at der på nogle fagområder er en kløft mellem retningslinjer og praksis.

Derfor er det også nødvendigt med klare rammer for, hvordan uenigheder afklares på en ordentlig måde, så de ikke ødelægger samarbejdsrelationerne imellem forskerne.

Det er afgørende, at alle dele af universiteterne – herunder ledelse, praksisudvalg og forskerne selv – gør en indsats for at styrke udbredelsen af reglerne på området.

Men der er først og fremmest brug for mere tryghed i ansættelserne i forskningsmiljøerne. De mange midlertidige ansættelser og jagten på den næste ansættelse er med til at fremme en kultur, hvor nogle forskere føler sig presset til at skrive sig på andres arbejde for at komme frem i forskningsverdenen.

Flere fastansættelser vil gavne landets forskningsmiljøer

Det dur simpelthen ikke, at der er så mange midlertidige ansættelser, hvis vi skal få folk til på lige fod at tage dialog om udfordringerne med medforfatterskab.

Samtidig afskrækker de ringe karriereveje en del unge forskere fra at søge en karriere som universitetsforsker, og det er trist, at vi taber talenter på den konto.

Det glæder mig, at uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) er gået ind i kampen for at mindske forskningstyveriet og over for Politiken har lovet at tage sagen op med universiteterne for at undersøge omfanget af problemet.

{{toplink}}

Men der er behov for også at se på rammebetingelserne. For det er godt nok ikke overskud, der aktuelt præger universiteterne. Der er simpelthen brug for politisk mod og vilje til at sikre trygge ansættelsesvilkår, så man kan fastansætte flere på universiteterne.

For den tryghed, som en fastansættelse giver, vil ikke blot gavne den enkelte forsker, arbejdsmiljøet og dansk forskning. Det vil også være med til at give de yngre forskere modet og magten til at sige fra over for et potentielt forskningstyveri.

Den pointe håber jeg, at politikerne har med, når de fremover fastlægger de økonomiske rammer for universiteterne. 

debat@altinget.dk