DI: Giv os eliteuniversitetet tilbage

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Baseret på Altingets debatserie om indførelsen af et filosofikum kan man konstatere en bred enighed om, at idéen er forfriskende, men også vanskelig at indføre i praksis.

I forhold til universiteterne minder lektor Hans Hauge fra Aarhus Universitet os fint om, at filosofikum blev afskaffet i takt med forvandlingen af eliteuniversitetet til et masseuniversitet. Og at universiteterne er lavet grundlæggende om og opsplittet i utallige centre og specialer, der intet har med hinanden at gøre, ud over at de ligger på samme universitet.

Derfor kan et filosofikum, som ministeren foreslår det, ikke indføres.

Men, som jeg var inde på i mit tidligere indlæg, så understreger ministerens ønske om et filosofikum måske, at tiden netop er inde til en bevægelse væk fra masseuniversitetet og over mod eliteuniversitetet.

De fleste er efterhånden enige om, at der bliver optaget mange studerende på universiteterne, som ikke har motivationen eller forudsætningerne for at tage en universitetsuddannelse.

Det er en skam
Det er en skam for de studerende selv, der risikerer unødige nederlag og en uddannelse, de reelt ikke kan omsætte til et interessant arbejdsliv. Det er en skam for de medstuderende, som får et ringere fagligt og socialt studiemiljø, og det er en skam for samfundet, der kunne anvende ressourcerne bedre.

Der er derfor behov for et øget fokus på faglighed og motivation ved optagelsen. Københavns Universitet har allerede vist vejen ved at indføre et generelt karakterkrav for optagelse. Det bør flere universiteter lade sig inspirere af, ligesom man med fordel kan stille karakterkrav i udvalgte, relevante fag.

Universiteterne skal være for de dygtigste, og det er de langt fra i dag.

Der er dog ingen tvivl om, at et øget fokus på videnskabsteori og tværfaglighed - her i betydningen af forståelse for andre videnskabelige retningers grundfagligheder og principper - er en god idé.

Ser man på nogle af de universiteter, der uddanner de allerbedste kandidater på verdensplan, er det netop de studerendes evne til at forstå og indgå i kvalificeret samspil med resten af verden, der udvikles og opdyrkes.

På MIT, som Dansk Industris forsknings- og uddannelsesudvalg og de danske universitetsrektorer besøgte sidste sommer, er det ikke velanset, at de studerende fokuserer ensporet på ét område.

Underviserne fokuserer derfor på at give deres studerende viden inden for en bred vifte af fag.

Ministeren kan lade sig inspirere af de bedste
På Harvard University er kongstanken at give de studerende ”confidence to succeed in the world”. Det prioriteres, at der skal være plads til eksperimenter, og at de studerende skal have mulighed for at tage kurser og fag uden for deres fokusområde, så de udvider deres horisont og kommer ud af komfortzonen.

Det handler om en fælles anerkendelse af, at fagligheder og videnskabelige principper er forskellige, men at områderne skal supplere hinanden, hvis vi for alvor skal lykkes. Som erhvervsliv, demokrati og samfund.

Harvard og MIT kan gøre det, fordi det er eliteuniversiteter, fordi de kan vælge de bedste studerende, og fordi de har en økonomi, der giver rum til den slags eksperimenter og pædagogisk creme de la creme.

Det kan være svært at overføre til danske universiteter, som er underlagt helt andre rammebetingelser.

Men man kan håbe, at det også er idéen om at lade sig inspirere af verdens bedste universiteter, der ligger bag ministerens forslag om at indføre et filosofikum.

debat@altinget.dk