DI i nytårshåb: Lad os lave en mere ambitiøs plan for forskningen
DEBAT: Det er ikke nok, at Danmark bruger tre procent af BNP på forskning. Vi skal leve af viden og gode idéer. Derfor bør politikerne tage initiativ til, at forskning prioriteres yderligere, skriver Mette Fjord Sørensen fra DI.
Af Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, DI
Da klokken slog tolv nytårsaften, og raketterne fløj mod himlen, og jeg – traditionen tro – hoppede ind i det nye år, stod mit nytårsønske for 2019 klart: at vi får en storstilet politisk plan for, hvordan vi i Danmark fortsat sikrer og kan levere excellente forskningsresultater og være med til at skabe fremtiden i Danmark og i verden.
Danmark investerer 22 milliarder kroner på forskning årligt i Danmark, og virksomhederne i Danmark investerer 43 milliarder kroner årligt.
Hvorfor? Fordi det er en investering, der er godt givet ud.
Vi lægger bare ikke altid mærke til, hvordan forskning er en del af vores hverdag. Vores mobiltelefoner, vores strøm fra vindmøller, vores medicin.
Vi skal leve af vores viden og gode idéer. Derfor er det helt afgørende, at der politisk bliver investeret mere i uddannelse og forskning.
Andre lande fokuserer på forskning
Hver eneste dag tjener danske virksomheder eksportkroner hjem til landet, som i stor stil er med til at finansiere vores velfærdssamfund.
Der er tale om produkter, som bygger på viden og forskning i særklasse – udviklet i tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder.
Og udviklet af dygtige kandidater fra de danske universiteter sammen med talent og eksperter fra udlandet.
Den opskrift har mange andre store lande og stærke regioner rundt omkring i verden fået øjnene op for, og lige nu deltager vi i et globalt kapløb om viden, hvor de store spillere opruster i hidtil uset grad.
Det gælder USA, Kina og Tyskland, der har lanceret store strategier med fokus på forskning.
Kina investerer lige så meget i forskning som hele EU tilsammen, og i Tyskland har de opstillet et nationalt mål om at investere samlet 3,5 procent af BNP i forskning i 2025.
I Danmark er investeringerne tre procent af BNP, og der er aktuelt politisk ingen visioner om at øge disse investeringer. Den plan, håber jeg, kommer i 2019.
Danmark prioriterer offentlig forskning lavt
Lad os få nogle visioner for, hvordan investeringerne i offentlig forskning kan øges, og lad os se en vilje blandt politikere og rektorer til for alvor at prioritere midlerne, så vi fremmer den stærkeste forskning med øje for relevans for virksomheder og samfund.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og Folketingets partier tog med fordelingen af forskningsreserven i november et skridt i den retning.
Med knap 300 millioner kroner til nye teknologier og digitalisering investeres der lidt mere i den tekniske og naturvidenskabelige forskning, som står allerøverst på virksomhedernes ønskeliste.
Imidlertid er Danmark fortsat blandt de OECD-lande, der prioriterer den laveste andel af den offentlige forskning til teknisk og naturvidenskabelig forskning.
Mens nytårsraketterne suser afsted – og andre lande ligeledes buldrer derudad med målrettede investeringer i forskning – skal vi også have en plan for forskningen i Danmark. En plan for fremtiden.
Lederne: Nej, Cepos, bachelorer vil ikke vælge dagpenge over job
Borgmester: Flyt professionshøjskoler ud i landet
