DFF-formand: Mere mangfoldighed i forskningen
DEBAT: Det er nødvendigt at rekruttere flere forskere fra udlandet, ligesom det også er nødvendigt, at flere kvinder vælger forskervejen. Det skriver Peter Munk Christiansen, formand for Det Frie Forskningsråd.
Af Peter Munk Christiansen
Bestyrelsesformand, Det Frie Forskningsråd, samt professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Det er desværre ikke nemt at lave god forskning. Det kræver både talent og hårdt arbejde. Og kravene bliver ikke mindre i de kommende år.
Den vestlige verden – sådan cirka OECD’s medlemskreds – har frembragt en meget stor andel af de vigtigste videnskabelige fremskridt og opdagelser i den moderne videnskabs i øvrigt ret korte historie. Det ændrer sig i disse år, hvor nye lande melder sig som producenter af forskning. Indien og Kina, eksempelvis, er allerede vigtige spillere inden for nogle videnskabelige områder, og de vil blive det på flere i de kommende år. Med deres enorme befolkningsgrundlag vil de kunne levere forskningstalenter en masse.
Danmark investerer i forskning
Kravene til fremtidens forskere – og især topforskerne – vil vokse. Danmark må sørge for at være et attraktivt land for udenlandske forskertalenter, og det er vi i ganske vidt omfang allerede. Mange af Det Frie Forskningsråds bevillinger gives til udlændinge, der forsker i Danmark, og det samme er tilfældet med mange af de bevillinger, som bliver givet af European Research Council (ERC) som en del af det store Horizon 2020 forskningsprogram. Vi er således godt på vej i forhold til at lukrere på udenlandske forskertalenter, men det kan naturligvis blive bedre.
Danmark investerer meget i forskning. Det er nødvendigt for at bevare et velfærdssamfund - også i fremtiden. Men hvordan ser det ud med at rekruttere forskertalenter med dansk baggrund? Med den meget store forøgelse af ph.d.-produktionen siden 2006 har Danmark investeret massivt i uddannelse af unge forskertalenter, der efterspørges af såvel erhvervsliv som på universiteter. Det er også lykkedes at få mange flere kvinder til at tage en forskeruddannelse. Faktisk er omkring halvdelen af alle nyuddannede ph.d.er i dag kvinder.
Man må gøre op med snublesten
Selvfølgelig vil der gå nogen tid, inden de nyuddannede får toppositioner i forskerverdenen – på universiteterne en professorstilling. Allerede i dag står det dog klart, at der er noget, der forhindrer mange kvinder i at forfølge en forskerkarriere helt til toppen.
Oplagt er det jo, at børnefødsler giver anledning til stop-go problemer just i den periode, hvor en karriere skal tage fart. Og vi har også kendskab til en række andre forhold, der gør sig gældende. Det er et problem i mange andre lande også, men Danmark har længe hørt til de samfund, hvor det synes ganske svært for kvinder at komme til tops i forskerverdenen. Ganske paradoksalt, når man tager Danmarks på mange måder familievenlige politik i øvrigt i betragtning.
Hvis vi skal udnytte mange af de bedste hjerner til gavn for dansk forskning og dermed for det danske samfund, er det nødvendigt, at vi rekrutterer dygtige forskere fra udlandet, og det er nødvendigt, at vi taber færre kvinder i post-doc og lektorfaserne, end vi gør i dag. Det skal vi ikke gøre ved at give kvinder særlige fordele, men ved at kompensere for nogle af de problemer, som på den ene eller anden måde er snublesten på kvindernes vej i forskerverdenen.
Akademikerne: Kontraproduktive knopskydninger
DEA: Læringstaxameter giver øget kvalitet
