DEA: Uddannelsesloft kalder på et mere fleksibelt uddannelsessystem
DEBAT: Regeringen har travlt med at tillempe positivlister, indføre karensperioder og inddrage provenu fra kvalitetspuljen. Ville det ikke være mere bæredygtigt at indrette systemet mere fleksibelt, og gøre det lettere at opnå merit, spørger Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA.
Af Stina Vrang Elias
Adm. direktør i Tænketanken DEA
Bølgerne er gået højt i debatten om uddannelsesloftet de seneste dage og måneder. Begrænsningen af dobbeltuddannelse, som loftet hedder officielt, har delt vandene på Christiansborg og afstedkommet over 70.000 protestunderskrifter.
Umiddelbart er det da også paradoksalt at begrænse uddannelse på den ene side og sige, at uddannelse er fremtiden, og så på den anden side begrænse adgangen til uddannelse. Både fordi behov og motivation kan ændre sig over årene. Men også fordi vi kan forvente en mere disruptiv fremtid, hvor brancher og jobfunktioner vil forandre sig i en grad og et tempo, vi med al sandsynlighed ikke har set tidligere.
På den anden side er det jo ikke sådan, at al ordinær uddannelse nødvendigvis er relevant uddannelse. Deri har regeringen jo ret, og det er legitimt at kære sig om, hvordan vi bedst udnytter de omkring 50 milliarder kroner (inklusiv SU), som vi bruger på uddannelse i Danmark.
Er vores uddannelsessystem for lidt fleksibelt?
Set i dette perspektiv kan uddannelsesloftet give mening. Spørgsmålet er bare, om det er en rigtige løsning særligt med forestående disruption for øje?
Som blandt andre Danske Universiteter har påpeget, så hviler uddannelsesloftet på en række bagudskuende principper, eksempelvis nyuddannede dimittenders ledighed gennem de seneste 10 år, samt optaget på uddannelserne de seneste tre år.
Men hvad hvis nu fremtiden ser helt anderledes ud? Og hvad er så folks muligheder for at skifte uddannelses- og karrierespor senere i livet?
Her er vi fremme ved det, jeg vil kalde for en dybere og mere grundlæggende udfordring ved det danske uddannelsessystem, nemlig at det er relativt ufleksibelt. Det er der to grunde til.
For det første har vi i Danmark relativt specialiserede kandidatuddannelser på universiteterne, som ofte gør det svært at blive optaget fra en ”skæv” bacheloruddannelse, hvad enten det er fra et universitet eller en professionshøjskole.
Det betyder, at hvis den studerende først har tjekket ind på én uddannelsesvej, som altså er relativt snævert faglig og med tilsvarende fagspecifikke kompetencer, ja, så er der visse begrænsninger for at skifte retning, som ellers kunne betyde eksempelvis forbedrede jobmuligheder, når eksamensbeviset er i hus.
Ingen kan spå om fremtiden
Vi bør overveje, om vi ikke i vores ordinære uddannelsessystem skal blive bedre til at tilbyde merit og således reelt åbne døren for, at den enkelte ønsker at forfølge en ny uddannelsesvej.
Det gør man i Sverige, som er bedre til at veksle allerede gennemført uddannelse med en tilpasning til en ny uddannelse. Og hvad har det så med uddannelsesloftet at gøre?
Jo, måske ville uddannelsesloftet slet ikke være relevant, hvis vi netop var bedre til at give merit og således tilpasse uddannelsessystemet, ikke bare til det enkelte individ, men også til de mere uforudsigelige kompetencekrav på fremtidens arbejdsmarked.
For det andet kalder uddannelsesloftet på et mere fleksibelt og modulopbygget udbud af efter- og videreuddannelse på videregående niveau, der hurtigt kan omstille arbejdstagere til nye udfordringer, uden at de nødvendigvis skal afsætte to år på deltid til en masteruddannelse.
Ingen kan spå om fremtiden, men alle er enige om, at uddannelse bredt forstået er en del af ligningen, ikke mindst adgangen til livslang læring.
Måske er det på tide, at både regeringen og oppositionen debatterer og træffer beslutninger, som kan løse disse grundlæggende udfordringer.
Hvordan sikrer vi, at arbejdsmarkedet har adgang til de kompetencer, som det har brug for? Hvordan sikrer vi et uddannelsessystem, der hurtigt og enkelt kan tilvejebringe de kompetencer, der er brug for?
Der findes andre måder at understøtte kandidatuddannelser på end ved enten fuldtidsstudier eller ganske dyre deltids-masters.
Lad os få folks erhvervserfaring i spil, bruge de efterhånden solide og udviklede digitale muligheder for blended læring, så vi kan få et fleksibelt uddannelsessystem i et samfund, der er i konstant udvikling.
Søren Pind: Alle skal have frihed til uddannelse
Akademikerne: Uddannelseskarantæne passer ikke til videnssamfundet
